Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
219
det inde deri, »hvor Lieutenanten havde stukket det,
medens jeg var borte. Hvilken Glæde solte ikke mit
arme Hjerte alene ved at betragte de Linier, som min
Arve havde skrevet J hele Guds Rige og stjonne
Verden giveo der Ingenting, som kan sammenlignes
med en Moders Lykke over et dydigt og godt Barn.
Mine Øine stode fulde as Taarer, og jeg maatte gaae
hen til Balsaminerne, for ikke at lade Lieutenanten see
hvor rørt jeg var, ikke fordi jeg stammede mig over de
naturlige Følelser-, som Vorhekre selv har indlagt i vore
Hjerter hos os, nei, Gud bevare mig derfor, men det er
altid sorekommet mig som«om Taarerne ere allersodest,
naar vi kunne udgvde dem sor os selv. Den bedsteVen
kan jo dog ikke see ind i vortJndre—det kan kun Gud.
Da jeg havde beroliget mig, brød jeg Seglet og
læste Dit lange, kjære Brev. Ja, ja, min Arve, Dit
har oplevet mange Ting paa saa kort en Tid. Gud
velsigne Toldsoroalterenl Han vil Dig vel, og jeg
troer sikkert Fruen vil det samme, stjondt hun har sine
Svaghed-er for sit Barn. Men om dette skal jeg veere
den sidste, som vil falde nogen Doniz thi den, som
selv er Moder , veed bedst vor partiste vi kunne vare.
Vil Du imidlertid lytte til mit Naad, saa var ikke stolt
i Sindet« ikke hos-modig i Hjertet, og jog at være Din
Madtnoder til Tjeneste i At boadDa formaaer-. Det
vil komme Dig tilgode, men stassek Du Dig hende til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
