Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
»Nei Tal, J holde jo saadan en forbandet Stoi.
at jeg ikke kan faae Ro. Jeg har et lille Hul shek
henne, som jeg lrvber ned i, og min Kammerat Kaftok
her vil nok holde mig varm. «
Ingen tænkte s den paa Morten, førend han efter
en god Times Fraværelse atter kom tilfvne med den
Forsikkring, at han me befandt sig meget bedre. Da
han havde sivppet» Hunden ned til sin Herre, fatte han
sig hos det øvrige Mandfkab, hvor der nu var bleven
rigtigt muntert; thi naar gamle Latter fik sig en Taar
over Torstem sit han forst rigiig Munden paa Gang.
Men lad os nu igjen vende tilbage til Haraldson
og. Birger, som i d,et fuldkomne’ Mørke stode lyttende
ved deres hemmelige Gjemnrefted« hiin Hule, hvor den
Gamle mangen en Nat havde indfmuglet Contraband
af langt hoiere Værdi end det Gods, fom nu laae der-!
Ved at fole sig for medForsigtighed fik Birger
endelig fat paa Stenen og tog den bort. Klippestvklet
blev dreiet omkring , og efter kort Tids Forlob vare
begge vore Eventvrere belaetfsede med Palkerne og Ste-
nen lagt j fin forrige Orden.
»erbandet tnngtl« ’sagde Haraldfon, hvis Nvg
ikke i mange Aar havde varet krummet under en siig
Borde. »Det andet Gde faae vi ikke med denne
M»«
3
O
!
3
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
