Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
»Ssden stak jeg nok gaae efter det,« hvidskede
Vinger-
Kort Tid efter var den første Deel af Godsek
lykkelig og vel i Baadenz men·da Vinger var kommen
ganske ncek hen til det andet Gjemmested, for derfra at
hente Pakke-ene med Silketoiet, hørtes Simon Toldkakl
med hoi Røst taabe: »Holloii Jeg troer der er Nogen
derhennel Hunden bliver urolig-« Denne, foin igjen
var kommen op paa Daekket, viste virkelig alle Tegn til
paany at vare kommen paa Spor efter Noget. Men
Latter ovekdovcke de Andres forskjellige med høi Røst
- udtalte Meninger med en vældig Skoggetlatter og fvot
paa, at det vist ikke var Andet end Havfkuem som var
gaaet ilan for ak tom fig-
Birger fandtdet ikke kaadeligt at oppebie Udfaldet-
men siyndte sig tilbage glad over ,at have faaet det bort,
kom Pofekigerne havde faaet Nyo om. Det oveige
Gods havde det ingen Fare med. Den gamle Harald-
son billigede hans Forsigtighed-, Vaaben fatte strax af
og styrede til Makstand, hvor den landede ved den nokdre
Skandfe. ·
»Nu gaaer jeg til Kjobmanden,« sagde Haraldfon.
»Det er ikke mere end en af hans Kakle tager i to
Gange-« Den Gamle tog og løftede, ligesom til
et Forsøg, paa en af de tungeste Pakken »Jv, fo-
vet vai- foe godt til at komme i vaeew Kloekz det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
