Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
»Jeg veed ikke, Fader Haraldson,« sagde Capi-
tainen en Middag efter Bordet, da de sadde sammen
og rog en Pibe, »hoorfor det ifan er paa Seen, at
man saaer det raske og livlige Somandolune at see, som
hersker hos Eder-? Her hjemme derimod er J saa
stille og alvorlig, at jeg aldrig kan forstaae hvorledes
et Menneste kan vise to saa forskjellige Sider-«
— «Aa, det er ikke vanskeligt at begribe! Jeg er
saagodtsom fodt og opdraget paa Seen. Den har været
mit Alt og har rigeligt betalt den Tid og Møie, jeg
har oposret paa den. Men nu ere de gode gamle
Dage forbi. J min Ungdom og Mandomsalder gik
det anderledes muntert til paa Tidseloen end nu.
Men npe«Skud stode frem og Stammen hentorreaZ det
er saa Verdens Gang — og Skam faae den, som
oteler Ord paa at tlagel«
»Men Stammen er jo endnu god og stærk-’ sva-
rede Rosenberg·, mwglende mellem den Gamle og hans
Overoinder, Tiden. —
»Det ei- sokbi, min ljakre Capitaint« — Ha-
rakdson kunde ei beqoemme sig til at kalde Rose-bag
anderledes — »aldelea forbi! Engaug imellem kan
jeg vel endnu skamme op, saaledes som hiin Aften —-
Fanden anamnre det, at min sidste Affaire stulde mis-
–lpttea, thi den sidste bliver det vel under alle Omstæn-
digheder. Det-er ogsaa besynderligt, at jeg virkelig i
«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
