Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
mit Indre har en Smule Agtelse for den Kylling, fordi
han var dristig not til at vove at maale sig i List
med en saa gammel, sikker- og med Skam at sige
saa vidtbetjendt Smugler.— Det havde jeg aldrig
tiltroet ham. Og stjondt jeg var saa ærgerlig, at
jeg troede jeg kunde briste af Akkighed , saa fornøiet-
jeg mig tog altid koer en fast Stkegz det ligesom
opvarmet mig gjennem Sjælen ,- hvem det saa end er,
det udfører den « -
Rosenbeeg havde kun sjeldent hørt den Gamle
talt saa frit. De Udtryk, denne betjente sig af, forekom "
Capitainen som et godt, almindeligtSomanwsptog; thi
han var langtfra at ahne, at Haraldsona Hjerte laae
paa hana Lader, da han f. Ex. yttrede at hans Sjæl
ligesom opvamedes ved Udevelsen af en tast Etag-
Rpsenberg ahnede ikke, at hans tilkommende Sviger-
fader havde varet en dristig Sowoer og sovet-modig
skal-at, der aldrig —havde ’st9et noget Middel, som kunde
fremme hans Hensigter-. —
Det Eneste, Rosenbekg havde lagt Mærke til, var
det« haanlige, bittre udtryk, som-undertiden flammede
i den Gamles Ane, naar Dit-see sed·.kolig, fast-Mig
Bestemthed sagde ham ided eller naae Anede-tomer
mek. tusi- af sine saliomnm gaadefulde Yttringer-
Mass ved slige Leiligheder tænkte Capitain-, sat denne
ntamskedessiidbed —blot var ea spise-af den Galsk-
«
d
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
