Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
Ersta, som gik til og fra, besijieftigende sig med
sine Huusholdningsspoleh grebes af en rystende Angst- men
svarede dog i en rolig Tone, idet hun venligt nærmede
sig Anton, fattede hans Haand, og saae paa ham med
et Blik, som han ncesten i enhver Sindatilsiand havde
vænnet sig til at forstaae: »Det er Hr. Kkydslieuto
nanten, som aflægger os et venskabeligt Besøg, da hans
Vei falder her sorbi.«
«Anton taug og gik, uden at sige et Ord, længere
frem i Stuen. Da han havde nærmet sig Arve, der
dat staaet op, bakkede han nsed næsten ydmyg Heftig-
hed og betragtede ham længe med forundrede og nys-
gjerrige Blikke. Derpaa gik han over til den Side
Haraldson sad, stødte ham paa Armen og hvidskede med
hemmelighedsfuld Nosit »Skammek J Eder ikke, Fader,
at sætte Eder tilbords og drikke med Sønnen ..... «
Et Øiekast, som det Hytenen sipnger paa sia Fjende,
tvang Anton til at afbryde Meningen, men han mam-
lede halvhoit ved sig selve »Jeg har altid fundet, at·
det var »sicendigt as Judas at scette sig tilbords med
Christus; han gav et slet Exempel; thi efter ham gaae
hans Tilhængere samme Vei, og siden de have sortaadt
uskyldigt Blod, gjøre de sig ingen Samvittighed as at
dtitfe as saemne Begeis, som dette Blade Aften-P-
Det var imidlertid blotVirgek og Hat-altsa, som
opfattede disse afbrudte Ord. Rosenberg talte i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
