Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
Samme med sin Kjæreste, og Erika beskjæftigede Ane-
mano Opmærksomhed ved at udbede sig hans Dom over
en mærkværdig Conchylie, som en fremmed Sømand
nylig havde foraret hende, og som hun heldigviioi denne
Hensigt, da Anton kom ind, havde taget i Haanden.
Derpaa hvidskede hun i Fortrolighed til sin Gjeesi, at
den stakkels Syge l disse Dage havde været værre end
sædvanligt, og ved en hurtig Bevægelse med Hovedet
antydede hun sin Mening. «
Men Glæden og Munterheden var nu forstyrret.
Forgiceves søgte Birger at optage Samtalens Traad.
en Forstemthed var indtraadt, som lagde sine tunge
Lænker isærdeleshed paa ham selv. Erika ilede med
Aftenomadenz men da hun indbod Selskabet tildet tar-
velige Aftensbord, sagde Anton, som imidlertid havde
siddet ubevægelig i sin Krog: »Nei, Tak! Jeg er in-
gen Judaol« Og uden at sige Godnat, gik han med
langsomme Skridt ud af Stuen. Hans sidste Blik
traf Faderen; og skjøndt denne ikke var modtageligere
for mildere Følelsen korte der sig dog Noget ihano Sjæl-
« som bevægede ham til at siye et længere Samveeren
med Ammam Foregivende, at han om Aftenen ikkun
spiste sin Grad- bed han Krpdolientenanten Godnat, og
nndskpldte sig at han ikke kunde tage Deeli Maaltidet.
Da den Gamle var borte, bragte Rosenberg og
Gabrielle, dee vare fuldkommen uvidende om det For,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
