Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
»Jeg er overbeviist om, at Ingen af os har Noget at
befrygte, naar Sagen bliver kloge behandlet Og skulde
et lille Tab inttr.rssh saa bar jeg, Gud bedre det, faaet
mange vcerre Knæk1«
»Men ieg synes vi have faaet nok for i Aar!«
vedblev den Gamle, iirret ved Birgero Koldsin-
dighcd. »Kande det ikke vare nok, at Skonnerten gik
Fanden ivold, uden at man ogsaa skal ruinere sig paa...«
»Sode, kjære Fader! lal ikke saal« bad Gabrielle
og slyngede kjærtegnende sin Arm om Faderens Hals.
»Det maa Du ikke sige om Skonuertem som Rosen-
berg force.«
»Nosenberg eller enhver Anden, det er ligegyldigt!
Men kom ikke med Din Sniksnak, naar Mænd tale om
alvorlige Ting !«
,,Jo, Faderl det gjor jeg alligevel, thi jeg har ikke
Hjerte til at høre hvor beroligt Du udtrykker Dig.«
»Saa gaae Din Vei og lad mig være i Rol«
Ved denne i en kort og temmelig bister Tone ud-
kalte Jrettesattelsh viste Gabrielle sig i den Grad ned-
slaaet, at den Gamle, som altid beherskedes af sin Svag-
hed for Datteren, begyndteat forene Læben til et Smiil,
som tydeligt sagde: »Blc·v kun! Du veed jo, at jeg
stedse vender Kappen mod den Kant, hvorfra Du vil at
Vinden skal blæsel«
o
ls
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
