Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Gabrielle følte sin Overlegenhed, men istedetfor
at miobruge den, kyssede hun tvertimod Faderens Haand
med en Ydmyghed, som klædte hende godt; og da Ha-
raldson, for at snie sin Datter, som han elskede indtil
Asguderi« ikke mere yttrede sig om Sagen, foretrak han
i Stilhed at angre sig paa sit Kammer , hvor han da
ogsaa forblev hele don øvrige Deel as Dagen, uden at
have andet Selskab end sit vrede Humeur.
»Jeg ragede næsten uklar med Deres Fader!«
sagde Arm uden dog at lade Modetsonke ved denne uhel-
dige Lntstcendighed. »Og havde det været saa uheldigt
at jeg havde truffet ham ene, var jeg vel kommen til
at reise hjem med uforrettet Sag ?«
«Han mener det ikke Halvdelen saa galt, som de
lader til,« svarede Birger. »J alt Fald havde Erika
og Clla ikke sluppet ham, inden han havde givet efter;
men nu er det bedst, som det er. Naar skulle vi gjøre
os klar til Neisen?««
»Saasnart som muligt; gierne imorgen den Dagc«
Birger gav sit Haandslag derpaa, og saaledes var
Sagen afgjort.
»Det er meget smukt, at Det-ea gamle Moder-, Hr.
Arnman, vil paatage sig Handelen,« yttrede Erika;
·.thi det vil ikke mangle Bryderi og Besvar. Det maa
9 være en udmærket rask og mennesiekjeerlig Kam-, den gode
Fra Arnman !«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
