Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
brændende af Taarer veedede Ansigt, og desuagtet laa
der i den Bevægelse, hvormed hun drog sin Haand til-
bage, en Kulde, der syntes strengere end Vinterlustena.s
Josephine havde aldrig vceret saa kold og saa varm.
Eller-o altrd saa simpel og ligefrem i sine Handlinger
og sit Vcesem forekom hun nu Arve som en Gaade.
Men Arve holdt ikke af Gaader. Han vilde vide
bestemt og uden Omsvob hvad der bedrovede Josephinr.
»Det erikke oo er mig selv jeg er bedrøvet«
svarede hun i en Tone, hvis-egentlige Betydning hendes
Tilhører ikke lagde Mærke til. »Jeg var inde hos
Pelle Turesonaz Pekle havde været paa Tidselocn og
sorhort sig om Arbeide der for i Vinter , og der hørte
han en Nyhed, som bedrøver mig for den stakkels Ga-
brielles Skyld-«
»Hvad da P« spurgte Aroe og blev ligesaa bleg
som Maanen, der nu ydede den opmærksomme Josephine
samme Tjeneste, som den nylig havde gjort ham , nem-
lig at lade hende see den Bevægelse, som han ikke kunde
skjule-
,,Man siger, at Rosenberg stal være dod.«
Paa engang strømmede Blodet heftigt til Arves
Kinder, og brnste som en Strom af Jld gjennem hans
Aaret-. Det var sorgfaevee, at han sogte at beherske sig.
De tvende Orde Rosenberg dod forstyrrede hele
hans Indgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
