Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
495
Jofephinett Blik hvilede paa ham uden at han
mærkede det. Hendes Bestræbelse for at qvæle sine
egne Følelser var aldeles nnvdvendig, thi han faae hende
nævne, han havde kun een eneste —Tanke, men den var
ubegrændset: Gabrielle var fri!
Det var som vtn kold Nattelnft giennemstrommede
Josephinert Hjerte; den afkjvlede hendes nys glødende
Kinder, den afkjvlede hele hendes Væsen Hun følte
sig faa forladt, hendes Liv var faa tomt paa Fryd —
men intet Suk trængte sig frem vver hendes Læben
Hun stod langsomt op og rettede sin Vandring hjemad·
Akve gik derimod ind til Pelle Turesvna og sik
der hiin Nyhed at høre, saaledes som Peter Lindgreen
havde fortalt den og den lod nu saaledes: at en frem-
med Skipver havde været paa Tidfeloen og bragt en
Hilsen hjem fra Capitain Rosenberg, tilføiende, at han
var dodi Amerika af Pesten.«
Drommende kom Arve hjem paa sit Værelse.
Alt hvad han i flere Aar havde baaret indesluttet i sit
Hjerte, maatte nu frem, maatte nu give sig Luft. Ga-
" briellen hulde Billede svævede for hver af hans Tanker.
Det var nu ikke mere Synd at udstrække sine Ønsker
til hende: hun var fri og han var fri. Men i sanune
» Stund som han takkede Gud fordi han ikke havde be-
· fattet sig med at frie til Iosephine, som han engang
havde isinde, erindrede han sig med det Samme den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
