Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
komsten med Crika; thi hnn havde neppe fat Foden i
Kjøkkenet forend Lene fik travlt· med at fortælle, at
Jagtlientenanten havde været der til Middag. Og
skjøndt Gabrielle netop nn besircebte sig for at vise
sig ligegyldig, forraadte dog hendes Nodmen, at det
ikke forholdt sig saaledes. Imidlertid syntes Erika ikke
at blive forundret. Hun vidste iforveien, at dette Be-
fog ikke var Gadrielle ligegyldigt; men hvad han deri-
mod ikke vidste og ikke engang dromte om, var Alt det,
fom havde passerer i de Par Timer Arntnan havde vre-
ret der; og naturligvis fagde Gabrielle hende ikke Ord
derom.
8 stille Entformighed, der hverken afbrodes af Ar-
deo Befog eller af Efterretninger fra den fraveerende
Brndgom, git nu Uge efter Uge og Maaned efter
Maaned. Man var alleredei September og Gabrielleo
rastlofe Uro talte baade Dage og Timer. Arnmans
Billed var strengt forviist fra hendes Tanker, og om
det end desuagtet overraskede hende medens hun kun vilde
tænke paa Nofenberg, bad hnn dog altid til Gud, at
han vilde fornnde hende Kraft til at glemme den, fokn
hnn ilke burde hellige nogen Tante eller nogen Folelfr.
Men hvormeget Gabrielte end bad, blev hnn dog ikke
dsnhort« og han følte sig ofte greben af Selvbebresdelse,
naar hnn stod og kastede etloengfelsfnldt Vlikhen til den
saat, hvorfra Toldkntteren pleiede at komne. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
