Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
den kon- nn ille mere. Jngen talte om Krydnlientenam
ten og Gabrielle havde aldrig selv Mod til at sporge·
om ham —- hnn vidste jo Grunden hvorfor han ikke
mere lod sig see.
Det Eneste, som for en Deel adspredte Heltinden
i denne Fortælling, var Omsorgen for Leneel Udstye·
Det var bestemt, at hun og Peter Lindgreen skulde holde
Vryllnp i November Maaned og dernæst boe i et lille
Huno, som Bikger havde ladet bygge paa den ostlige
Side af Orm Men da Oetober kom, kunde Gabrielle
ncesten ikke mere arbeide. Han begyndte at svinde hen;
thi den Spænding og Uro, hvori hende-3 Sikkluophorlig
befandt sig, sil tilsidst Magt over hendes Legeme.
Haraldson var næsten fortvivlet over sin elskede
Datters Tilstand. Erila anvendte Fornuftgrunde, og
Virger trøstede med et Haab, som han dog ikke
selv nceredr. Endogsaa Anton troede nu, at knn
Rosenberg havde Plads i Gabriellec Hjerte, og derfor
søgte han stedse at bibringe hende sin egen oprigtige
Overbeviisning at Capitainen nok vilde komme tilbage
Alt var imidlertid sorgfri-ves- Udniattet af større Qval
end Nogen ahnede, sank Gabrielle tilsidst paa Sygeleiet,
og inden hun atter stod op derfra, havde Jorden alle-
rede fuldendt sin Bane omkring Solen. Man strev nn
et nyt Aar, og dog var Brudgomnien endnu itke
» kommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
