Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
»Jndbiidck mig ?« gjentog Anton· »Du forstaaet
ikke hvad jeg siger, Birger« thi Du veed ikke hvem
jeg er.«
,,Du er jo vor stakkels fpge Anton. som. ..«
»Som J har gjort til en Tosse, mener Du?« af-
brød Anton ham hurtigt. »Jo, paa det Lavl Nei-
Da tager rigtig feil! Det hænger underligt sammen
med mig« — tilføiede han i en fagtere, mere hemme-
ligbedsfuld og fortrolig Tone. »Jeg er ikke den rette
Anton. Min Fader og min Moder, de boe dernedez
de græde hver Stund over mig — og jeg... men tye!
Kom hid, faa skal jeg hvijke Dig det — jeg er —
Nokkenl Er det ikke underligt?«
»Jo, det er det rigtignok,« svarede Birger, fom
fandt det raadeligt at gaae ind paa hans Phantasier-.
,,Men hvor kommer det sig ta, at vi saa længe have
troet, at Du var Llnton?«’
»Ja, dermed forholder det sig paa en skrækkelig Maade!
Jeg er baade Anton og Nokken· Du veed jo, at Din
Broder blev forbyttet; og jkg — ——— men Du kan ikke
begribe en hundrede Deel af den Jammer, jeg har maat-
tet lide i hans Sted. Hvis Du kunde tælle alle mine
Sukke og Taarer, da vilde de være meer end tilstrække-
lige til at kjøbe baade Din og Faders himmelske Salig-
s» hed Men nu kan J see til, hvorledes J felo
kunne komme i Himmerig« thi jeg kan ikke give en eaefe
Rosen paa Tids-leen. lll. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
