Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
af mine Taarer bort; jeg behøver den- allesannnen selv
til min egen Foklsoning
»Din Forlosning," sagde Biegek med et dybt Suk,
»kan Dn vare vio paa. —— Du har jo intet Ondt
gjort-«
»Vceee vis paa? Nei langtfra! Der ek meget der
forst maa gjoreoz og stjondt jeg næsten hver Dag til-
ende sidder her og klager-, er dck Ingen, der hoker den
stakkels Nokke« Og han begyndte at synge:
»Min Bolig den Landet alt under en Bro,
Der Ingen kan gange og Ingen kan sve,
Og Ingen kan saae Hnnelo om Natten !«
»Nu er det aldeles forbi med ham,« tænkte Bikgey
sont troede, .at denne Indbildning var ganske ny, og ikke
vidste i hvor naee Forbindelse den stod med hele Fami-
lieno Skjæbne; thi as Jnsiinet dulgte Anton sin Bro-
der et Middel, han troede at vide til at opnaae sin
Foelooning.
Bikgek leed ubeskriveligt ved at see det pnkelige
Syn, som den Sindssoage i dette Øieblik stembod« og
for at berolige ham, og give hans forvirrede Phantasie
nogen Fred, erindrede Birger sig alle de Sagn, han
havde bort om Nokken, og besinttede at meddele Anton den
gamle trostekige Legende om den blomstrende Stad, da
han holdt sig overbeviist vin, at Anton nvl vilde op-
fatte Meningen deraf og anvende den paa sig selv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
