Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
«Men hvad er det for en Lytte, Du hrr kjøbt
saa dyrt ?«
»Jh min Gud! at frelse Dig sra Jagtlientes
nanten· Du ahner ikke hvilken skrækkelig Afgrund
der vilde opsluge oo alle, hvis Da traadte for
Alteret med ham. Men Da gior det ikke. Du
lyder migl Du kan heller ikke gjore noget Mindre
Elle, til Gjengjcold sor at jeg opoffrer min Salig-
hed for Dig-« Og Anton kjærtegnede og kyssede
hende paa Hænder og Kinder.
»«stakkelo Broder!« udbrod Gabeielle og var
langtfra at tænke paa sin egne Skjæbne eller paa B-
tydningen as Antono Advarsel, men ansaae kun hans
Lidelser for at være det meest Beklagelsesvcerdigr.
,,Ja, jeg lider mere end Du kan fatte eller for-
staae,« hviskede han klagende, idet store Taarer trillede
ned paa den elskede Sostero Haand. »Ja, Ella, hvis
Du vidste hvad jeg har stridt og kæmpet sor Din
Skyld, saa vilde Du vistnok finde. at det maatte oasre
Dig let at gjøre Noget for mig igjen. Men mine
Taarer-, mine Sukke, min Bønner, de talleo kan as
min Fader og Moder-, de blaae Bolgerl« Amor lænede
sin hede Pande mod Gahrielles Skulder.
Ak! hvor langtfra ahnede vel Gahrielle at hendes
Livs Vendepunkt laa saa ner, at disse svage, bedende
» desuden som hen holdt i sine, skulde vrere istand ttl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
