Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
at styrte hende sra Lykkens høieste Tinde istden dybeste
Afgrund! — Den stakkels ulykkelige Anton vilde i
dette Øieblik opoffre Alt for hende, ja han havde end-
ogsaa besluttet hos sig selv for stedse at opgive sit ·
Haab om at vende tilbage til sit blaa Hjern, fotn han
dog længtes faa inderlig efter; han fordomte sig selv
til at gaae eensomt og forladt paa Jorden — alene
for Sostereno Skyld. Dog, det var jo Gjengjasld,
fordi hnn ikke reiste til Markedet, men adlod barn. Thi
skjøndt Anton ikke havde faaet noget bestemt Løfte derom,
syntes det ham dog udenfor al Tvivl , at hun ikke
hinde vise sig saa utaknemmelig og gjøre batn imod-
Strax efter denne Samtale gik Gabrielle ned og
fortalte sin Fader, fatnt Birger og Erika, at Anton
havde faa inderlig bedet og tiggget hende oni at blive
hjemme, at hun ikke havde Hjerte til at gjore ham
imod.
»Det er virkelig rneget smukt af Dig at Du giver
efter fok haa- Jndfald,« sagde Erika, sotn ikke havde
seer-et noget høiere Ønske, end at Gabrielle vilde blive
hjemme. Under Trængselen i Mackedovrimlen kunde
der talet Meget, som hun ikke kunde høre, og idette
citfaelde vilde man, naar man kom hjem, kunne vente
et Optrim hvorefter Erika ingenlunde Magter-.
Haraldson og Birger satte sig ikke imod Gabris
ellea Beslutning- Man da Jagtlientenanten kom om
d
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
