Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
var ligesaa rolig som dengang han foreslog Birger at
gjøre det af med Kutteren.
»Farvel, Barn !« sagde han og nikkede ad’Gadrielle.
Og bedrog hun sig ikke, stod der — men det var jo
umuligt — en Taare i den Gamles Øine. Det var
dog virkelig en Vanddraabe, men den var ikke udpress
fet af Smerte; den var et nbevldst Foster as Otenners
vernes sorfaerdelige Spænding- Den Gamle tænkte i
dette Øieblik med vild Glæde paa Muligheden af, at
Anton om Natten kunde være gaaet al Kindets Gang;
thi endnu havde det aldrig hændet, at hans Baad ikke
laa paa den sædvanlige Plads-
»Hoad betyder Altdette? Hvad er Fader-S Mening?
Hvorfor ere de allesammen saa nnderlige?« spurgte
Gabrielle sig selv, da han, saasnart Faderen var tagen
afsted, gik tilbage til Huset, hvor en eensformig Stilhed
snart herskede; thi de faa Personer, som vare hjemme,
sendte hun ud for at lede efter Antons Vaab-
Tans og frygtsorn satte hnn sig ded Vinduet for
at vente paa sin Elskedes Komme. For ham kunde han
ndgpde sine Bekymringer og hos ham kunde hun sikkert
vente at sinde Trøst
Arve lod heller ikke længe vente paa sig. Beslæ-
let af Haab og Kjærlighed ilede han sin Kjæreste isnede
— thi saaledes kaldte han hende allerede ved sig selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
