Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
—- og hun lænede sig skjælvende til hans Bryst og be-
troede ham sin Uro over den ubegribelige og usædvan-
lige Opførsel, hendes Fader havde viist.
»Hvad der end vil skee,« sagde Arve og trykkede
hende sastere til sit Hjerte, ,,saa lad os ikke ved Bekym-
ringer forbittre os de Øieblikke, vi »kunne veerelpkkeligeE
Hvem veed hoorlasnge denne salige Lykke vil vare?
Allerede igaar-, da jeg for sorste Gang sluttede Dig i
mine Arme, syntes jeg at det var umuligt, at et Men-
neske sit hele Liv igjennem kunde vcere i Besiddelse af
en saadan Lykke. Men endnu er Du min Gabrielle,
min elskede Ajasrcsim og naar jeg holder Dig saaledes
i min Favn, er det som om Verden med dens Bekym-
ringer slet ikke vare til for mig·«
Da Amman talte saaledes, forsvandt næsten Ga-
hkietleo Uro. Hun sad atter ved sin Elskers Side, men
for at de ikke atter skulde blive saa ubehagelig overraskede
som sidst, hvis Anton nemlig kom tilbage , vare Gar-
dinerne nedrullede. Og nu hverken tænkende paa Ha-
raldsone, Virgero eller Erikaa Tilbagekomst, svandt en
Time for dem som en Minut. Gabrielleo Læber glo-
dede som Druer under Arveo ildfulde Kpose. Men
pludselig blegnede Rosen, som luede paa hendes Kind,
en heftig Krampetreekning floi gjennem hendes Lemmer,
haardt trykkede hun Ammano Haand, og med et Blik,
næsten ligt dei, en Døende i Skilomisseno Øieblik see-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
