Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 sept. 1928
MEKANIK
107
40 Stk. B. 10% forsynede med cylindriske Rullelejer.
Saa-vel disse to Typer som de to tidligere nævnte D. 14/20 og
D. 561 er forsynede med Lejeskjolde, hvad der letter
Ind-bygning af Rullelejer betydeligt, idet man da blot kan
paa-sætte nye Skjolde med de indbyggede Rullelejer.
Tætnings-anordningen volder her heller ingen Vanskeligheder.
Betydelig vanskeligere blev Opgaven ved de 3 sidste
Typer: nemlig 320 Stk. Union G. E. 52, en gammel Motor
fra Aarhundredets Begyndelse men ligesom D. 12/20
om-viklet og forsynet med Vendepoler af K. S., saaledes at
disse Motortyper er forstærket fra 19 a 2i2 HK til ca. 34 HK,
samt 100 Stk. Siemens D. 54 og 66 Stk. Union G. E. 58.
De to sidste Motorer er anskaffet i Aarene 1907—08, men
er ogsaa ombygget med Vendepoler og forstærket til ca.
41 HK fra ca. 36 a 37.
Grunden til, at Sagen ved disse 3 Motortyper stiller sig
vanskeligere, er, at disse Motorer ikke er forsynede med
Lejeskjolde, men Lejets Overpart udgør en Del af
Motorkassen, og Lejets Underpart er en løs Part. Det viste sig
derför hurtigt, at der ikke var tilstrækkelig stor Diameter
i Lejet, saa dette kunde udbores for et tilstrækkeligt stærkt
cylindrisk Rulleleje i Drevsiden, medens det i
Kommutator-siden vel lod sig gøre at anbringe et acceptabelt cylindrisk
Rulleleje, om end man navnlig i G. E. 52 kunde have ønsket
et stærkere Leje.
Der blev til disse Motorer købt nye Lejeunderparter af
Staalgods, og hele Motorkassen med disse Underparter
paasat blev opspændt i Boreværk og udboret for Lejerne
og med Tætningslabyrinter for Smørefedt. Systemet ses
paa Fig. 1 for G. E. 58. Som det vil ses, har man i
Drevsiden maattet ty til et dobbelt sfærisk Leje for at faa et
tilstrækkeligt stærkt Leje, medens man i Kommutatorsiden,
som nævnt, har klaret sig med et cylindrisk Rulleleje.
Motorerne G. E. 52, 320 Stk. blev væsentlig udført i 1925
— 26 — og 27, medens Arbejdet med de 100 Stk. D. 54 og
de 66 Stk. G. E. 58 er i Gang og skal afsluttes i Løbet af
et Aar, og alle K. S. Motorer er da forsynet med Rullelejer
for Ankrene.
Til Smøring af alle Ankerlejerne benyttes en
Wälzlagerfett fra Stern Sonneborn i Hamborg med Smeltepunkt 170°,
som har vist sig at gøre fortrinlig Fyldest, og som holder
sig godt i Lejet. med de anvendte Tætninger.
Det kan siges, at efter at man har indført Rullelejer i
Ankerlejerne, har man ikke haft en eneste Paaslæbning af
Ankeret i nogen Motor. Den økonomiske Betydning heraf
er meget stor som nævnt, men ogsaa en anden meget
hyppig Defekt er afværget med Rullelejerne, nemlig den,
at Olien fra Lejerne meget hyppigt løb ind i Motoren og
ødelagde Magnetspolerne i Bunden af Motorkässen. Denne
Gene har kostet K. S. månge Penge i Form af nye
Mag-netspoler navnlig for Motorerne G. E. 52 og særlig G. E. 58,
da disse Motorer som nævnt ikke oprindelig var
kon-strueret for Oliesmøring, men er lavet om til denne
Smøring.
Dog ogsaa Motorerne D. 54, som var leveret med
Væge-smøring, og D. 56, som var leveret med Ringsmøring, har
været stærkt behæftet med denne Fejl, som nu naturligvis
er ophævet ved Rullelejerne.
Direkte at opgive, hvormeget der er sparet paa det
aarlige Vedligeholdelsesbudget for Motorerne paa Grund
af disses Forsyning med Rullelejer, läder sig ikke gøre,
fordi K. S. i de samme Aar, som Arbejdet med Rullelejer
er foretaget, har forstærket alle de ældre Motorer, hvad
der ogsaa betyder en Formindskelse af
Vedligeholdelses-udgifterne.
Ligeledes er Trafikforhold og Rejsehastighed forandret
saa meget fra Aarene før 1919, da Arbejderne begyndte,
til nu, hvor de er afsluttede, at ogsaa dette vil
umulig-gøre en Udredning af Rullelejernes økonomiske Betydning.
Fakta er imidlertid, at trods stærk Forøgelse af
Rejsehastighed er Arbejdet i det elektriske Reparationsværksted
gaaet saa stærkt ned, at man har maattet sætte over
Halvdelen af Personalet til andet Arbejde.
En anden Besparelse, omend betydelig mindre, som
skyldes Indførelse af Rullelejer i Motorerne, er den, der
fremkommer ved Strømbesparelsen paa Grund af Rulle-
lejernes mindre Friktionstab. Denne Besparelse kan man
i Modsætning til Besparelsen i Reparationsudgifter opstille
en Beregning over.
Paa Grundlag af Undersøgelse af flere Motorer er der
konstateret et Tomgangstab ved ubelastet Motor, d. v. s.
Tab i Lejer og Luft, men med aftagne Børster, som i
Middel for de forskellige Motortyper med Rullelejer var
110 Watt og med Glidelejer var 220 Watt, ved normalt
Omløbstal 500—600. Hertil er yderligere at føje, at
Variationen for en enkelt Motortype med Rullelejer kun var fra
70 til 100 Watt, medens den for den samme Motortype med
Fig. 1. Indbygning af Rullelejer i Motor G. E. 58.
Glidelejer var fra 186 til 785 Watt. Tabene i Rullelejer,
hvad der iøvrigt ligger i Sägens Natur, er saaledes
ad-skilligt stabilere, og det maa yderligere bemærkes, at den
Motor med Glidelejer, som altsaa brugte 600 Watt for
meget, aldeles ikke varmede saa meget, at den ikke vilde
blive afleveret til Drift. Det kunde saaledes synes
paa-krævet at maale Tomgangsforbruget efter Indsætning af
nye Pander inden Aflevering til Driften. Regner man nu
en Besparelse pr. Motor paa 110 Watt, bliver Besparelsen
paa en Vogn 220 Watt, idet man godt kan regne det
normale Omløbstal som gennemsnitlig Omløbstal under den
Tid, Vognen bevæger sig. Herfra maa trækkes ca. 10 %
for Holdetid, saaledes at den virkelige Besparelsen bliver
paa ca. 200 wh, idet Besparelsen i en Time jo er 220 wh.
Da der køres ca. 14 km/h, saa bliver Besparelsen pr km
ca. 14 wh. Regner man en Motorvogn til 600 wh/km, saa
bliver Besparelsen paa ca. 2 %, hvad der jo ikke er
af-gørende for Indførelsen af Rullelejer i Motorerne, men dog
værd at tage med. Det afgørende er Besparelsen i
Reparationsudgifter.
I Tabellen er anført de ved K. S. i Drift værende
Anker-lejer. 1 Tabellen er udregnet det maximalt forekommende
Drejemoment og dertil svarende Omdrejningstal. Som
Basis for det maximale Drejemoment er regnet et Hjultryk
paa 3 500 kg samt en Friktionskoefficient (Førekoefficient)
mellem Hjul og Skinne paa 0,2 5. Dette giver et maximalt
opnaaeligt Drejemoment paa Vognakslen paa 700 kgm.
Fdrste Kolonne viser nu kgm paa Ankerakslen, idet de
700 kgm er divideret med den respektive Motors
Udveks-l.’ng. Anden Kolonne viser det til Ankerdrejemomentet
svarende Omdrejningstal, udtaget af Motorkurven. 3.
Kolonne viser den ud af Kurverne i Fig. 2 udtagne tilladelige
Belastning af Lejet ved det forhaandenværende Omløbstal.
4. Kolonne viser det udregnede Tandtryk og 5. Kolonne det
dertil svarende beregnede Lejetryk. Som det vil ses,
ligger Sikkerhedskoefficienten for Kommutatorlejerne mellem
2,0 og 3, undtagen for G. E. 52, hvor den kun er 1,67 da her
ikke var Pläds til sværere Leje. For Drevlejerne ligger
Sikkerhedskoefficienten kun mellem 1,5 og 2, undtagen for
D. 14/20, hvor den kun er 1,1.
Det maa dog erindres, at denne Koefficient ikke er for
Brud, da tilladelig Belastning i Kurverne Fig. 2 ikke er
Brudbelastning, men tilladelig Belastning i 200 Timer.
Brudbelastningen ligger naturligvis betydelig højere; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
