Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teknisk Tidskrift
Som første Eksempel fremdrages de Tilfælde, hvor
der ønskes en vis Homogenitet hos uensartet
sammen-satte Stoffer, fortrinsvis Blandinger af løse Korn af
forskellig Art. Det skal her erindres, at Homogenitet
under disse Forhold naturligvis ogsaa er afhængig
af, hvor vidtgaaende en Blanding der har fundet Sted.
Imidlertid er de tekniske Blandingsoperationer
gen-nemgaaende långt simplere end de Operationer
saa-som Formaling, der tjener til at tilvejebringe en vis
Finhed. Da tilmed en tilstrækkelig vidtgaaende
Blanding meget ofte kan faas i Tilgift ved en
Formalings-proces (Eks.: Fremstilling af Raamel eller Raaslam til
Portlandcement eller Tilslag af Gibs til
Cementklin-ker) vil det förstaas, at Tilvejebringelse af en vis
Homogenitet hos Produkter af løse Korn i Praksis først
og fremmest bliver et Spørsmaal om en vis Finhed.
Problemet Finhedens Betydning for Homogeniteten
af en Stofblanding melder sig blandt andet, hver Gang
det dre jer sig om at udtage en Gennemsnitsprøve (en
Analyseprøve) af en saadan Blanding, og det kan
pas-sende her formuleres paa følgende Maade: Hvor stor
en Stofmængde maa jeg ved hver Prøveudtagning
udtage, for at jeg tør regne med, at den Afvigelse fra
Produktets Sammensætning, der paa Grund af den
manglende Homogenitet altid vil fremkomme hos
Prøven, gennemsnitlig er saa og saa lille. Denne
gennemsnitlige Afvigelse betegner vi Am og opgiver
den i pCt. af Prøvens samlede Stofmængde. Vi kan
altsaa ikke udtale noget bestemt om Afvigelsen hos
den enkelte Prøve, kun noget sandsynligt. Problemet
kan siges forlængst at være klaret af Mathematikken,
og de Betragtninger, der er lagt til Grund, er baseret
paa Gauss’ berømte Fejllov.
Nøjes vi her med at betragte det simple Tilfælde,
Fig. 2. Finhedskarakteristikker for
Produkter, hos hvilke Ligedannethed
med det oprindelige Produkt kan
bi-beholdes ved passende Tilsætning af
grovere og grovere Korn.
hvor der foreligger en ligelig Blanding af lige store
Korn af to Komponenter med Indholdet af Stoffet
R henholdsvis 0 pCt. og 100 pCt., vil Am blive lig
0,38 pCt., naar Kornstørrelsen er lig 0,5 mm og
Stof-mængden lig 1 cm3. Bliver Kornstørrelsen dobbelt
saa stor, bliver Afvigelsen Y 23 Gange saa stor. Bliver
Stofmængden fire Gange saa stor, bliver Afvigelsen
halvt saa stor.
Som det andet Eksempel kan vi tage alle de
Tilfælde, hvor Mellemrumsvolwnenet spiller en Rolle.
Snart ønsker man en saa løs Opbygning som mulig
og snart den støret mulige Tæthed. Som Eksempel
paa Tilfælde, hvor der ønskes løs Opbygning, har vi
Materialer, der skal behandles i en Skaktovn. Den
løse Opbygning er her nødvendig af Hensyn til
Trækket. Et andet Tilfælde har vi ved Filtersand.
Her er det til Opnaaelse af ensartede Porer
nødven-digt at have et Produkt af lige store Korn, og disses
Størrelse vil iøvrigt direkte bestemme Porevidden.
Lignende Forhold gælder ved Zeolitter til
Vandaf-hærdning, ved kornede Katalysatorer og ved
Støbe-sand.
I månge andre Tilfælde er det en særlig tæt
Opbygning, vi ønsker. Dette gælder ikke alene ved
egentlige Fyldstoffer, saaledes som vi f. Eks. kender dem i
Beton og Vejbygningsmaterialer, men ogsaa i det
hele ved Stoffer, som fylder uønsket op, f. Eks.
Stoffer, som skal transporteres, Stoffer som skal
behandles i Apparater med begrænset Kapacitet (Eks.: Kul
i Koksovne). Et lille Mellemrum opnaar vi her ved
i Produktet at have alle mulige Kornstørrelser og paa
en saadan Maade, at der forefindes tilstrækkelig
meget fint Materiale til at pakke uden om eller fylde
i Mellemrummene mellem de store Korn. Hvorledes
Relationen er mellem et Produkts Finhedskarakteristik
og dets Mellemrumsvolumenprocent kan meget vel
udfindes,2 ikke som man i saa månge Tilfælde
tidli-gere har gjort ud fra en Betragtning af ordnede, lige
store Kugler mellem hvilke man saa anbragte mindre
Kugler; thi i de kornede Stoffer, som vi træffer dem
i Teknikken, ligger Kornene uden nogen som helst
Orden. Men netop under denne Forudsætning kan
Problemet meget vel behandles mathematisk og det
ud fra Ligedannethedsprincippet. Vi kan tale om, at
to af løse Korn opbyggede Produkter af samme Art
er statistisk ligedannede, naar det ene ved passende
Forstørring ikke er til at skelne fra det andet. I
saa-danne to indbyrdes ligedannede Produkter vil
Mellem-rumsvolumenet naturligvis være det samme. Den
Opgave, der herefter først maa besvares, er den:
Hvorledes skal et Produkts Karakteristik forløbe, for at
vi ved paa passende Maade at tilføje grovere og
grovere Korn bibeholder Ligedannethed med det
op-rindelige Produkt? En Regning, jeg ikke her skal
trætte Dem med, viser, at denne Betingelse er opfyldt
af den Karakteristikskare, som opfylder Formlen
C (k) — ckq (sml. Fig. 2), hvor c er en Konstant
bestemt ved, at hele den betragtede Stofmængde skal
være lig 100 pCt. og q en arbitrær Konstant, der kan
siges at være et Maal for Forholdet i Produktet
mellem groft og fint. Herefter skulde
Mellemrums-volumenet være størst for Produkter af lige store
Korn svarende til q — oo og iøvrigt aftage med q.
For nu at underkaste den opstillede Theori en
ek-sperimentel Prøve foretog vi en Række Bestemmelser
af Mellemrummet v (maalt i pCt. af det samlede Vol.
af Korn og Mellemrum) i forskellige Produkter
opbyggede af Korn fra et paa Valseværk sønderdelt
Flintprodukt, og alt efter som Produktet forelaa løst
eller fast sammenrystet er Størrelsen v betegnet som
v, eller vf. Fig. 3 viser, hvorledes Mellemrummet i
Produkter af lige store Korn varierer med
Kornstørrelsen. Efter Teorien skulde det være konstant,
og vi ser, at dette i det store og hele ogsaa er
Til-fældet, idet der dog med aftagende Kornstørrelse
2 Sml. Andreasen: Kolloid-Zeitschr. 50, 217 (1930).
26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
