Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kemi
Retlinietheden i det mindste har Gyldighed ned til
Kornstørrelser af 0,2 ß. Han arbejdede ved denne
Undersøgelse med saavel Kvarts som
Porcelænsskær-ver. Resultaterne er angivet paa Fig. 4.
Hvad iøvrigt angaar de Muligheder,
Formalingsme-toderne gives os i Hænde, kan det siges, at
Grovfor-maling som Helhed forløber glattest. Saa snart vi
skal til at gennemføre Finformaling, bliver det hele
stråks mere omstændeligt. Saaledes bruges der her
overraskende store Energimængder pr. Ton Materiale
til Formalingens Gennemførelse. Yi maa ofte her
opgive systematisk anbragte Maleflader
(Malelege-mer) og systematisk Indbringning af Materiale paa
Malestedet. Hvis vi vil fjerne det tilstrækkelig fine
Materiale, efterhaanden som det opstaar, er særlige
Hjælpeapparater nødvendige. Maletrinnet maa her
gøres relativt stort. I en Cementrørmølle, der fødes
med Cementklinker er det f. Eks. ca, 100. Til
Be-kæmpelse af den ved store Finheder optrædende
Tilbøjelighed til Sammenklumpning samt
Polstervirk-ning hos Malegodset kommer ofte vaad Maling i
Betragtning. Ved Møller til Finmaling gælder det
förövrigt, at den rivende Virkning tages i Anvendelse
i relativt høj Grad.
Et Spørgsmaal maa uvilkaarligt melde sig her:
Hvor långt kan vi i Grunden male ned? Allerede i
1910 viste von Weimarn, hvorledes fäste Stoffer
kunde rives till kolloid Finhed, naar de successivt
blandedes op med Mælkesukker. I den forløbne Tid
er der under Betegnelsen: Kolloidmøller kommet
tal-rige Maskintyper af vidt forskellig Art frem, som dog
kun i nogen Grad kan siges at fortjene dette Navn.
De for disse Maskiner til Grund liggende Principper
er enten Anvendelse af extremt store Hastigheder
eller extremt länge Maletider. En sikker
Bedøm-melse af disse Maskiners Egnethed har imidlertid
ikke foreligget, simpelthen fordi en nøjagtig
Finheds-analyse af de fremkomne Produkter har været for
vanskelig.
Med de Erfaringer, vi efterhaanden havde
indvün-det m. H. t. Finhedsanalysens Teknik gav Berg og
jeg os i Lag med at undersøge Kuglemøllens
Egnethed som Kolloidmølle.1 Som Kuglemølle valgte vi
den paa Fig. 5 viste, der ses at bestaa af to 5 L.
Por-celænstromler. Som Malelegemer anvendtes smaa
i Kolloid-Zeitschrift SiS, 37 (1938).
Fig. 3 a, og b. Brudflader i en ved Fladepaavirkning knust
Stengodstærning tegnet henholdsvis efter Naturen og som
idealiseret Billede.
Staalkugler, saaledes som de benyttes i Kuglelejer.
Der arbejdedes med to Kuglestørrelser med
Diamet-rene henholdsvis 7,9 og 3,9 mm. Der anvendtes to
Stoffer, nemlig Tungspat og Jernoxydrødt, og
Formalingen foregik vaadt, idet Malegodsvællingen
hold-tes tilpas tyndtflydende ved Tilsætning af smaa
Mængder Natriumpyrofosfat. Maletiden udstraktes
til 72 Timer, og Fig. 6 viser de ved Maleforsøg med
Tungspat fundne Karakteristikker. Det ses, at de
smaa Kugler maler bedre end de store, samt at det
ved 72 Timers Maletid er lykkedes at bringe
Halvdelen af Malegodset ned under en Kornstørrelse af 0,1
fi. Det viste sig förövrigt, at saadanne Produkter
be-holdt deres Finhed uforandret i Maaneder, naar de
opbevaredes under Vand.
Hvad endelig Omkostningerne ved Formaling
angaar, skal det her erindres, at disse for månge
Produkters Vedkommende kommer til at udgøre en ikke
uvæsentlig Del af det færdige Produkts Pris. For
Malearbejdet, d. v. s. det til Opnaaelse af en vis
Finhed nødvendige Energiforbrug, har Rittinger i 1867
opstillet den Lov, at Energiforbruget for samme Stof
og samme Mølle skulde være ligefrem proportionalt
med den tilvejebragte Overfladeforøgelse. Lovens
Gyldighed er ved talrige Lejliglieder blevet
under-søgt, men disse Undersøgelser er meget ofte strandet
paa, at man ikke havde tilstrækkelig sikre Metoder til
Bestemmelse af Malegodsets Overflade. Særlig
simpel bliver en Efterprövning af Loven imidlertid, hvis
de paagældende Malegodser foreligger med
Karakteristikker, der danner en orthogonalt affin
Kurveskare. Dette vil f. Eks. i ret høj Grad være Tilfældet
Fig. 4. Karakteristikker for de fineste
Andele i ved Formaling ved Tryk
fremstillede Malegodser.
Fig. 5. Kuglemølle anvendt til Forsøg over Kolloidfornialing.
Malelege-merne er smaa Staalkugler.
43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
