Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 11. 14 mars 1942 - Den transiranske Jernbane, af Jørgen Saxild
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teknisk Tidskrift
Fig. 7. Viadukt i Nordiran. Fig. 9. Bro i Sydiran.
subtropisk med Sommertemperatur paa op til 35°
Celsius i Skyggen og en Fugtighedsgrad af 90—100 %.
I Elbruzbjergenes Højder har Klimaet månge
Lighedspunkter med Klimaet i Alperne med vældige
Føhnstorme og Vintertemperaturer af indtil —35°
Celsius. Over hele den iranske Højslette mellem de
nordlige og sydlige Randbjerge raader et udpræget
Fastlandsklima med hede, tørre Somre og kolde,
barske Vintre, hvor hele Landet er dækket af Sne.
Lavlandet ved den persiske Golf og de dertil
grænsende Bjergene hører til de hedeste i Verden. I
Som-mermaanederne naar Termometret op til over 50°
Celsius i Skyggen (70° i Solen), og medens Vinden
fra Havet nu og da bringer en vis Afkøling i Ørkenen,
er dette ikke Tilfældet inde i Floddalene, der som
Følge af Fjeldsidernes Opvarmning om Dagen og
senere Udstraaling om Natten har faaet Navnet
"Helvede" og bærer det med Rette.
Nedbørsforholdene er overalt de samme. Det regner
sjældent, men da med tropisk Heftighed. Den ringe
Vegetation bevirker, at Regnvandet ikke holdes
tilbage, men med fuld Kraft strømmer til Floddalene og
frembringer pludselige og mægtige Højvande i alle
Floder og Vandløb, hvortil der maa tages Hensyn
ved Projektering af Broer og Gennemløb. Da Banen
jo hovedsageligt gaar gennem ubeboede Egne, var
det vanskeligt at skaffe paalidelige Oplysninger
vedrørende Vandføring og Flodemaal, men det traf sig
saa heldigt, at der de første Aar under Banens
Bygning indtraf ganske ekstraordinære Regnskyl og
Højvande, som gav en Rettesnor ved Projekteringen
af Planumshøjder, Broer etc. Navnlig var dette af
Betydning ved de sydlige Canyonstrækninger, hvor
Floden kunde stige over 15 m paa faa Timer.
Umiddelbart efter Kontraktens Underskrift gik
Consortiet i Gang med Opmaaling og Projektering
af den resterende Del af Linien med en Stab paa
ca 100 Ingeniører, hovedsageligt Skandinaver.
Samtidigt tog man fat paa de for Byggearbejderne
nødvendige forberedende Arbejder, som hovedsageligt
bestod i Bygning af Transportveje, Anlæg af
Telegraflinier og Oprettelse af en Sanitetstjeneste
indbefattende 3 Centralhospitaler, 40 mindre Lazaretter
og et stort Antal Hjælpestationer. Denne
selvstændige, sanitære Organisation, som efterhaanden
omfattede 500 Funktionærer, var af den allerstørste
Vigtighed for Arbejdets heldige Gennemførelse, da det jo
var nødvendigt baade af humanitære og praktiske
Grunde at kunne give baade Syge og Saarede den
nødvendige Pleje. De til Organisationen knyttede
Læger havde endvidere til Opgave at opretholde en
vis hygiejnisk, boligmæssig og ernæringsmæssig
Standard hos de mange Arbejdere, som levede under
ret primitive Forhold. Takket være disse
Bestræbelser undgik man da ogsaa enhver Epidemi under
Arbejdets Gang.
Fig. 8. Fra Irans Højslette. Fig. 10. Landstation i SyxJiran.
104
14 mars 1942
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
