Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknik
Søren Hjorth, dynamoprincippets opfinder.
Av E. v. HOLSTEIN-RATHLOU, Köbenhavn.
Med anledning av 75-årsminnet av
Werner Siemens’ till vetenskapsakademien i
Berlin inlämnade avhandling "über die
Umwandlung von Arbeitskraft in
elek-trischen Ström ohne permanente
Mag-nete", som omnämndes i denna tidskrifts
januarinummer under rubriken "Ett
elektrotekniskt 75-årsjubileum", har
diskussionen om prioriteten till den
dynamoelektriska principens upptäckt väckts till nytt
liv. Som ofta i liknande fall är det för
eftervärlden vanskligt att komma till full
klarhet om resp. uppfinnares verkliga
ställning till problemen. I efterföljande
artikel har docent E. v. Holstein-Rathlotj
lämnat ett intressant bidrag till belysande
av den danske ingenjören Søren Hjoeths
insatser.
Red.
Naar en Urigtighed blot bliver tilstrækkelig
energisk fremsat tilstrækkeligt månge Gange, vil den
til-sidst synes at være Sandhed, og de enlige Røster,
der søger at faa den virkelige Sandhed fastslaaet, vil
have yderst vanskeligt ved at trænge igennem.
Saaledes er det ogsaa gaaet med adskillige
Opfin-delser inden for Elektroteknikken. Den engelske
Professor Swan konstruerede den første brugbare
elektriske Kultraadsglødelampe ca. 1/12 Aar før
Ame-rikaneren Edison. Den italienske Professor
Paci-notti byggede det første Ringanker før den
belgiske Snedker Gramme. Den danske Ingeniör Søren
Hjorth fandt Princippet for den selvmagnetiserende
Jævnstrømsmaskine o ver 10 Aar før den tyske
Fysiker og Industrimand Siemens.
Søren Hjorths Prioritetsret paa Princippet for den
selvmagnetiserende Jævnstrømsmaskine
(Dynamo-princippet) er klart bleven paavist af Överingeniör
Dr. teehn. Sigurd Smith, der i 1911 paa dansk og
engelsk udsendte en lille Bog herom, der tilsendtes
interesserede Institutioner i alle Kulturstater. Den
kan endnu faas til Købs ved Henvendelse til
"Elektroteknisk Förening", København.
I denne Bog omtales bl. a., at Hjorth i sin Skitsebog
d. 1’ Maj 1851 har vist en Skitse af en elektrisk
Ma-skine med Kobberskiver som Ankerledere og med
Støbejerns-Elektromagneter. Af Tegningen ses det
tydeligt, at det er en ren Seriemaskine. Hjorth har
ordret vedføjet følgende Bemærkninger:
"By passing the current the said way round the
electromagnets, these will of course be excited in
proportion to the strength of the same, and the möre
they are excited the möre will the disc be influenced
by the magnets, a mutual action thus taking place."
I dansk Oversættelse: "Ved paa den nævnte Maade
at føre Strømmen (fra Maskinen) rundt om
Elektro-magneterne vil disse selvfølgeligt blive magnetiserede
i Forhold til Strømmens Styrke og jo mere de
magnetiseras, des mere vil Skiverne (Ankeret) blive
paa-virkede af Magneterne, idet der paa denne Maade
finder en gensidig Paavirkning Sted."
Her har Søren Hjorth altsaa ganske tydeligt
alle-rede d. 1’ Maj 1851 udtalt Dynamoprincippet, selvom
han ikke har brugt dette Navn. Men Barnet var
født, selvom en anden først långt senere døbte det
med det nu brugelige Navn.
Nu vil man maaske sige, at en Skitsebog er ikke
noget egentlig Bevis, der kan paaregne officiel
An-erkendelse. Men den 14’ Oktober 1854 udtager han
engelsk patent (No. 2198,1854) paa en tilsvarende
Maskine.
Dengang kaldtes en elektrisk Generator for "et
tørt Batteri" i Modsætning til de almindelig anvendte
vaade Elementer. Ligeledes benyttede man
Udtryk-ket "permanente Magneter", hvor man nu vilde tale
om "remanent Magnetisme". At der har været ment
dette sidste, fremgaar klart deraf, at Maskinen var
bygget af Støbejern og ikke af Staal.
I denne engelske Patentskrivelse staar der bl. a.
"Hovedtrækkene i dette Batteri bestaar i at anvende
een, to eller flere permanente Magneter af Støbejern
og af den Form, som er vist paa Tegningen, i
Förbindelse med et lignende Antal eller flere
Elektromagneter af den Form, som er vist paa Tegningen,
paa en saadan Maade, at de Strømme, der induceres
i de bevægelige Ankeres Bevikling, føres rundt om
Elektromagneterne. Heraf følger, at jo stærkere
Elektromagneten^ magnetiseres paa den omtalte
Maade, desto stærkere vil Ankrene blive
magnetiserede, og følgelig induceres stærkere Strøm i Be-
viklingerne.–-Da Staalmagneter ogsaa kan
an vendes i Stedet for Støbejernsmagneter, kan de
permanente Magneter bevikles ligesom
Elektromagneterne, hvilket ogsaa vil gøre dem mere permanente."
Det bør ätter fremhæves, at Hjorth’s saakaldte
"permanente Magneter" er af Støbejern, hvilket viser,
at han har kendt Remanensen og har vidst, at
Støbejern altid besidder en svag Magnetisme enten
hid-rørende fra Jordmagnetismen eller som Rest fra en
tidligere Magnetisering med en Strømspole.
At Hjorth virkelig har ment, at samtlige
Magnet-spoler passende kunde være beviklede med Strøm
fra Ankeret fremgaar endvidere særdeles tydeligt af
en Tegning 24’ Juni 1851, der viser en Serie-Maskine
med 6 ens Støbejerns-Polsæt, der alle er beviklede.
Denne Tegning har Hjorth forsynet med følgende
Paaskrift: "Magneto Electric arrangement with
mutual action", d. v. s.: Magnetelektrisk Arrangement
med gensidig Paavirkning.
Hjorth opnaaede kun at faa bygget nogle enkelte
Maskiner. Vedføjede Billede viser en Hjorth Dynamo
fra 1855 ifølge et gammelt Fotografi (Gengivelse fra
Sigurd Smith’s Bog).
Efter dette kan og bør der ikke kunne herske
no-gen Tvivl om, at Søren Hjorth har erkendt det
dyna-moelektriske Princip (the mutual action), selvom
dette nu velkendte Navn først blev konstrueret 10
Aar senere af Siemens, og selvom det paa Grund af
økonomiske Vanskeligheder ikke lykkedes ham at
faa sin Opfindelse nyttiggjort i Praksis.
Ca. 13 Aar senere arbejdede Werner Siemens med
en Elektromotor, hvis Strøm han førte omkring
Magneterne. Han forsøgte at drive denne Maskine som
Generator uden Magnetisering fra et Batteri, og dette
1 aug. 1942
147
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
