Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 16. 22 april 1944 - Teknikerens dilemma, af Poul Henningsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 april 19 A A
445
Teknikerens dilemma
Arkitekt Poul Henningsen, Stockholm
Det falder mig naturligt, at jeg först sir et par
ord om afdöde professor ved den K. Tekniska
Högskolan Otto Linton om hans brändende kamp
for et nyt syn på problemet arkitekt—ingeniör.
Jeg kender ingen anden, som så klart har set og
sagt sandheden om ingeniörens kunstneriske
ansvar. Han var den månd i Norden, som först og
stärkest krävede ingeniörkunsten anerkendt side
om side med arkitekturen, men han glemte ikke,
at dette medförte en pligt både for ingeniörerne:
at de skulde väre kunstnere, og for arkitekterne:
at de skulde väre teknikere. Eller for at forme det
i en aforisme:
Teknikeren må aldrig glemme, at han er
kunst-ner, kunstneren aldrig, at han er tekniker.
Spillet mellem kunst og teknik
Det kan blie ganske svärt at formulere, hvad jeg
vil sige om dette spil mellem kunst og teknik, som
influerer både på ingeniörens og arkitektens
arbe jde, så det gälder generelt for begge parter.
Principielt tror jeg ikke, der finns noget som
skil-ler arkitektens og ingeniörens arbejde, men i
prak-sis er der adskilligt. Vi er kanske nok kommet så
långt, at arkitekten ikke siger: Hvad vedkommer
tekniken mig? Men så långt, at han ser ingeniör
-mässigt på tekniken er vi endnu ikke. Om
professor Lintons ord har virket, som de skulde i Sverige
er vel også ingeniörene kommet så långt, at de
ikke siger: Hvad vedkommer kunsten mig? Men
så långt, at kunsten for dem er noget naturligt,
er vi sikkert endnu ikke. Det er den dag i dag som
om man välger at blie enten ingeniör eller
arkitekt ud fra en forud-indstilling om noget teknisk
eller noget kunstnerisk. Den som har teknisk
snille og matematiske evner välger at blie ingeniör.
Den som har smag og kan rite fint, som det
hedder på svensk og endda helst göre elegante
akvareller, blir arkitekt. Eftersom tiden går og
kravene udefra til arkitekten og ingeniören
forandres, gälder det ikke länger, at den ene egner
sig bedst til det ene og den anden til det andet.
Men naturligtvis er det svärt at få ändret en
nästen 100-årig tradition. Går man imidlertid längere
tilbage i historien, fandtes der ikke disse
skille-linjer mellem arkitekterne og ingeniörerne. De
Föreläsning vid K. Tekniska Högskolan den 24 februari 1944.
Den andra föreläsningen i serien, "Kunst kontra Ästetik",
publiceras i tidskriften Byggmästaren.
DK 62 : 7
hidrörer fra en forfaldsperiode mellem enevälden
og demokratiet, hvor kravene fra samfundets side
ikke var klart formulerede, og hvor den tekniske
udvikling samtidigt var särlig voldsom. Nu, da
det demokratiske samfund begynder at ta form,
kan vi ikke längere nöjes med disse tilfäldige
skillelinjer, men desvärre er undervisningen i
arkitektur og ingeniörkunst endnu ikke fri af de
gamle fordomme. Man förstärker den tekniske
indstilling hos ingeniören og det kunstneriske hos
arkitekten, men efter min tro skulde det väre
långt bedre om man gjorde omvendt — om man
et par år gav ingeniörene en grundlig kunstnerisk
undervisning og arkitekterne en teknisk.
Jeg ser dog klart nok umuligheden ved at gi de
to parter samme undervisning. Den enkelte
tekniker kan ikke mestre både opvarmningsteknik,
husbygning, brobygning, akustik osv. Men noget
i ånden skulde de gerne ha sammen — noget
mere end tilfäldet er i dag.
To slags teknik
For ingeniören er ordet teknik vel entydigt. For
arkitekten finns der både praktisk teknik og
artistisk teknik. Her er unägtelig noget, ingeniören
ikke bör läre af. Skuespilleren og maleren tåler
om artistisk teknik, og endnu lever blandt
arkitekterne begejstringen for den artistiske
frem-stilling på papiret, den elegante ritning og de fine
akvareller, som gör at man vinder förste pris i
tävlingerne. Det er ikke denne teknik jeg vil prise
og lovsynge. Tvärtom. Jeg tror, a† al artistisk
teknik indenfor alle kunstgenrer gör mere skade
end gavn, for den gemmer selve sägen. Man må
aldrig göre midlet til mål.
Nu ved jeg nok, at månge store arkitekter også
har väret store artister i fremstillingen på papiret.
Men det beviser ingenting. Ikke engång at de ikke
kanske var blevet endnu större, om de hade spildt
lidt mindre tid på den elegante ritning. Husene
blev i hvert fald ikke bedre at bo i deraf! Jeg
tror det var bedre for kunsten og sandheden og
menneskene, om man forböd al skönritning og
krävede saglighed, den mest törre og
ucharmeren-de saglighed i fremstillingen. Kanske megen
smag-fuld ästetik derved forsvandt af sig selv og en del
realitetssans indtog dens pläds. Sandheden àar i
hver fald altid en vis skönhed, men skönheden
behöver aldeles ikke indebäre nogen sandhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
