Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 45. 11 november 1944 - De grafiske Metallers Metallurgi, av Börge Lunn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11 november 19 Ak
1293
Pb-Sb-Sn
Fig. i. Blyhjörnet i
Diagrammet, Fig. 3.
Antimonkrystaller, men derimod Krystaller af en
Antimon—Tinforbindelse, som tvdeligt kan
gen-kendes paa Mikrofotografier, idet den er kubisk
og derför oftest fremträder som Firkanter i
Mi-krofotografierne. Denne Strukturbestanddel er ret
haard og slidstärk og er derför önsket i
Lege-ringer, hvor der kräves särlig Slidbestandighed og
Trykstyrke. Fig. 5 viser Strukturen af et
over-eutektisk Metal. Man ser tydeligt de firkantede
iVntimon—Tinkrystaller indlejrede i den
eutek-tiske Grundmasse, hvis Struktur er karakteriseret
ved at väre betydelig mere finkornet og af en mere
homogen Karakter end den overeutektiske
Legerings Struktur.
Saafremt en ternär Legering indeholder Kobber,
vil dette enten fremkomme som en Antimon—
Kobberkrystal eller som en Kobber—Tinkrystal,
og da den sidste har de bedste Slid- og
Styrke-egenskaber, vil man foreträkke at have passende
stort Tinindhold, naar et Kobberindhold er önsket.
Imidlertid foröger Kobber Smelteintervallet
bety-deligt, hvorfor Kobberindhold kun anvendes i
Le-geringer, hvor Stöbeligheden er underordnet, men
hvor Slid- og Styrkeegenskaber er vigtigst.
Arsen og Vismut anvendes ikke som önskede
Be-standdele i Skriftmetal. Arsen virker forögende
paa Haardheden paa samme Maade som Antimon,
men da dets Virkning först bliver märkbar ved
saa store Indhold, at dets Giftighed begynder at
göre sig gäldende, kan det kun tolereres i smaa
Mängder. Vismut virker ikke härdnende paa Bly,
og da det tilmed formindsker Blyets
Letflyden-hed, er det närmest en skadelig Bestanddel i
gra-fiske Metaller.
Zink, Aluminium og Magnium er meget
ska-delige, fordi de selv i ubetydelige Mängder giver
Anledning til Stöbebesvärligheder, specielt fordi
de danner Hinder, som kan give Anledning til
Skumdannelser; endvidere er Zink en uönsket
Bestanddel, fordi det kan foraarsage, at Metallet
lod-der paa Jern og Matricer.
Men ogsaa umetalliske Bestanddele kan
foraarsage Vanskeligheder. Metaloxyderne, altsaa
Skriftasken, er saaledes tilböjelig til at blive kolloidt
op-löst i det smeltede Metal. Ved kolloid Oplösning
forstaar man finfordelt Opslemning eller
Emulsion paa samme Maade, som Lerpartikler kan väre
opsJemmet i Vand. Det er altsaa ikke en regulär
Oplösning, der finder Sted, kun en jävn Fordeling
af yderst fine Askepartikler gennem hele det
smeltede Metal. Kunde det tänkes, at Metal var
gennemsigtigt som Vand, vilde Tilstedevärelsen af
de kolloide Partikler göre det uklart — paa
samme Maade som opslemmet Ler gör Vandet uklart.
Det siger sig selv, at denne kolloidt oplöste Aske
er meget vanskelig at paavise ved kemisk og
mikroskopisk Analyse; den giver sig til Kende ved
forringede Stöbeegenskaber, idet Metallet flyder
daarligere. Månge Gange omsmeltet Metal, der
ikke har gennemgaaet en grundlig metallurgisk
Rensning, viser sig at indeholde ofte forbavsende
store Mängder kolloidt oplöst Aske.
Stöbeegenska-berne er naturligvis derefter. Förövrigt er kolloidt
oplöste umetalliske Urenheder ikke et specifikt
Särkende for Blylegeringer, det kendes navnlig
fra Letmetallerne, men ogsaa fra en hel Räkke
andre Legeringer.
Anvendelsesomraader
Til Sättemaskiner gälder det om at anvende
Legeringer med bedst mulige Stöbelighed, saaledes
at man kan arbejde med stor Arbejdshastighed,
medens Legeringernes Slidbestandighed og
Trykstyrke er af mindre Betydning. Hertil er derför
den ägte eutektiske Legering 4—12 den mest
an-vendte, idet den har den bedste Stöbelighed af
alle Legeringerne. Saafremt man bruger en af de
Legeringer, der ligger paa de eutektiske Linier,
der förer til Legeringen 4—12 i det ternäre
Diagram, vil man med större Tinindhold have en
mere letflydende, men vanskeligere stöbelig
Legering, fordi den ikke er eutektisk — og ved at
anvende Legeringer med lavere Tinindhold faar
man Legeringer, der er mindre letflydende, og
som er vanskeligere at stöbe. Legeringerne med
lavt Tinindhold giver et uforholdsmässigt stort
Slid paa Matricerne, idet Stöbetemperaturen
sättes op for at kompensere den daarlige
Letflyden-hed. Derför er det daarlig Ökonomi at have for
Fig. 5. Struktur
af overeutektisk
Metal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
