Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 45. 11 november 1944 - De grafiske Metallers Metallurgi, av Börge Lunn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11 november 1944
1295
Bedst er det at give Metallet en Behandling,
hvor-ved en Del af det kolloidt oplöste Oksyd skilles
ud; dette sker ved at "drosse" Metallet, som
Eng-länderne siger.
Ved Omsmeltningen bör man derför gaa frem
paa den Maade, at Metallet smeltes ned, og ved
normal Smeltetemperatur afskummes försigtigt
den Aske og det Krats, der har samlet sig oven paa
Metallet. Herved vil man ofte kunne naa at fjerne
skadelige Forureningar, inden de naar at blive
oplöst. Dernäst värmes op til 50—75° over
Smelte-temperatnren, og Metallet röres grundigt igennem,
hvorved der dannes en Del Aske. Det er denne
Proces, der kaldes "Drossing". Naar den dannede
Aske er helt tör og stövagtig, skummes den af, og
Metallet köles af til Stöbetemperaturen og stöbes
ud. Man kan bruge forskellige Präparater for at
freinme Askedannelsen; et gammelt Husraad er
at anvende en Kartoffel, der dykkes ned i
Metallet. Man kan ogsaa bruge olieret Tvist eller et
frisk Stykke Trä eller forskellige patenterede
Pul-verblandinger. Det vigtigste er, at man faar en
god Gennemröring af Metallet ved en tilsträkkelig
höj Temperatur. Derved samles de kolloide
Aske-partikler og skiller sig ud — de koagulerer.
Drossing bör ikke alene anvendes ved
Omsmelt-ning af Metal. Det bör ogsaa anvendes paa det
Metal, som til Stadighed findes i
Stereotypigry-derne, i hvert Fald en Gang i hvert Skift.
Naar der tilsättes Tilsätningsmetal, bör dette
foregaa inden Drossingen, men efter at Metallet
er smeltet og afskummet.
Ved Omsmeltningen vil der ske en ringe Afbrand
af Tinindholdet, medens de övrige Bestanddele
kun i ringe Grad vil beröres deraf. Jo mere
Metallet udsättes for Luftens Adgang og jo höjere
Temperatur detta sker ved, des stärkere Afbrand
sker der. Derför er det gavnligt at däkke Metallet
med Träkulsgryn under Omsmeltningen. Er
Metallet först beskyttet, kan det staa i Dagevis uden
at ändre sin Sammensätning, selv om det er over
400° varmt.
Lige saa viktigt det er at beskytte Metallet mod
överflödig Tinafbrand, lige saa vigtigt er det at
beskytte det mod Forureninger. For
Zinkforure-ning er det stor Fare i Stereotypianstalter, hvor
der ogsaa arbejdes med zinkklicheer. Spaaner og
lignende, der kan mistänkes at indeholde Zink,
maa under ingen Omständigheder smeltes
sammen med det rene Metal. Er det först forurenet,
er der ikke andet at göre end at lade det gaa til
Raffinering paa et Metalvärk.
For at holde Metallet under Kontrol, bör man
lejlighedsvis udtage en Analysepröve og lade den
kontrolanalysere. Pröven bör udtages af det godt
gennemrörte, helt smeltede Metal og udstöbes i en
kold Jernform, og Prövestykket kan passende
väre paa Störrelse med en Tändstikäske. Da det
kan väre ret vanskeligt at lave en nöjagtig Analyse
paa Skriftmetaller, saafremt man ikke er fortrolig
dermed, bör man helst sende Pröven til et
Laboratorium, der er rutineret paa dette Omraade.
Urenheder som Zink o.l., der allerede gör sig
be-märket i meget smaa Mängder, kan väre
vanske-lige at finde ved en almindelig kemisk Analyse,
hertil bruges specielle Analysemetoder som
Spek-tralanalyse og Polarografi for at faa et hurtigt
Resultat.
Selvom Metallet passes med Kontrolanalyser,
regelmässig Drossing og den nödvendige Tilsätning
af Tilsätningsmetal, kan det godt efterhaanden
blive vanskeligt at arbejde med — det bliver
"trät" kan man sige. Det skyldes i förste Räkke,
at Drossingen er en ufuldständig
Rensningspro-ces. Hvis man virkelig skal have en fuldständig
Rensning for oksydiske Kolloider, skal
Behandlingen väre helt anderledes gennemgribende, og
hertil disponerer et möderne Metalvärk over helt
anderledes tekniske Hjälpemidler end den
almin-delige Omsmeltningsafdeling. Endvidere kan
"Trätheden" skyldes, at Metallet er blevet
forurenet med Bestanddele, som ikke er fundet ved den
rutinemässige Analyse og som kun kan afslöres
ved en Spektralanalyse. Man läder normalt kun
analysere for Tin, Antimon og Kobber. I
saa-danne Tilfälde er det bedst at skifte Metallet ud
mod nyt, frisk Metal fra et Metalvärk.
Skriftasken indeholder meget Metal, betydeligt
over 80 % og bör derför opsamles omhyggeligt.
Da den stöver, og Blystövet er giftigt, skal man
ikke flytte den mere end höjst nödvendigt. Man
bör lade Asken gaa til et Metalvärk i Bytte mod
nyt Metal. Derved faar man samtidig et Tilskud
af nyt, frisk Metal til Beholdningen. Der findes
Metoder, hvorved man selv kan afsmelte Asken,
saafremt man har de nödvendige Kemikalier og
Grejer dertil. Herved vinder man dog ikke Askens
fulde Metalindhold. Det meste af Tinnet bliver
nemlig tilbage i den Slagge, der fremkommer ved
Processen. Iövrigt kan man väre sikker paa, at de
fremmede Metaller som Zink, Aluminium og
Messing gaar i Oplösning i Blyet, og hertil hjälper
de Kemikalier, der anvendes ved Afsmeltningen.
Endelig har man ikke den Lejlighed til Udveksling
mod nyt frisk Metal, som den almindelige
Aske-ombytning giver. Derför er denne Arbejdsmetode
mere og mere paa retur.
Specielle Egenskaber
Ved den daglige Omgång med Skriftmetallerne
vinder man månge Erfaringer om disse Metallers
säregne Karakter, til Tider kan man endda faa
Indtryk af ganske särlige Egenskaber, som dog
ofte kan forklares ret simpelt. For Eksempel kan
man höre, at Metallet har godt af at lagres, f.Eks.
op til tre Uger, för det bliver smeltet og brugt igen.
Jeg har endda set et Forsög paa Förklaring, der
gik ud paa, at Metallet rekrystalliserede, hvilket
skulde väre särlig gavnligt. Nu er det imidlertid
saadan, at långt den väsentlige Del af Metallerne»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
