Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 19. 11 maj 1946 - Undersøgelser over Lysets Gennemgang gennem Suspensioner, af A H M Andreasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
TEKNISK TIDSKRIFT
lianset deres Størrelse kan anses for konforme,
vil sige deres Overfladeareal.
Navnlig Mie3 har uddybet de herhen hørende
theoretiske Forhold, men paa Grund af de
matematiske Formlers vanskelige Tilgængelighed skal
Resultaterne i Hovedtrækkene, gengives grafisk i
Fig. 1 (efter Teorell). For tilstrækkelig tynde
Suspensioner, dvs. saadanne hvor det til Siden
udstraalede Lys er proportionalt med
Koncentrationen, skulde endvidere Intensiteten af dette Lys,
v, være proportional med Suspensionernes
Extinktionskoefficient. svarende til, at det alene er
Udstraalingen, der betinger Absorptionen, jfr.
Figuren.
Hvad angaar det af en vis Suspension til
Siderne udsendte Lys, er Lovene her mere
kom-plicerede, bl.a. fordi Retningen af det til Siderne
udsendte Lys spiller ind. Hertil kommer, at
Maa-leresultaterne i Praksis i vidtgaaende Grad er
af-hængige af det benyttede Apparaturs konstruktive
Opbygning. Blandt andet af denne Grund kan det
vel siges, at de Resultater, Nefelometrien i de
for-løbne Aar siden dens Fremkomst har frembragt,
ikke har svaret til de oprindelige Forventninger4.
Af Undersøgelser, som specielt tager Sigte paa
Kornstorrelsens Betvdning for Lysets
Gennem-gang gennem Suspensioner, skal först nævnes et
nefelometrisk Arbejde af Bechhold og Hebler5.
Partikkeldiameteromraadet er her 0.004 u til
2,5 /Ji. Suspensionerne bestaar af Bariumsulfat i
Glycerin og Alkohol fremstillet ved Kondensation
ud fra Opløsninger af et Bariumsalt og et Sulfat
i Glycerin med vekslende Mængder Alkohol. De
fundne Værdier for den udsendte Lysmængde som
Funktion af Kornstørrelsen svarer til en fra
Be-^vndelsespunktet stigende Kurve, som til at
begynde med følger Ordinataksen og derpaa naar
et afrundet Maksimum ved Partikler af
Størrel-sesordenen 0,8 ,//. Senere bliver Forløbet omtrent
parallelt med Abscisseaksen. Owe6 fortsaetter
disse Undersøgelser saavel nefelometrisk som
ab-sorptiometrisk, idet der i første Tilfælde findes
et Maksimum ved ca. 0.2 og i sidste Tilfælde
en stadig voksende Absorption med voksende
Kornstørrelse.
Videre skal nævnes et Arbejde af Lowry og
Marsh7, dernæst en Undersøgelse af Stutz og
Pfund8, der arbejder absorptiometrisk i
Partikkeldiameteromraadet 0,12 u til 1,2 ju med
Suspensioner af Zinkoxyd i vändigt Medium. Der findes et
Maksimum ved ca. 0.24
Teorell arbejder med Mastixsole, der undersøges
saavel absorptiometrisk som nefelometrisk9. I
første Tilfælde findes der et Kurveforløb i
Over-ensstemmelse med det af Mie theoretisk udledede,
idet der i Partikkelstørrelsesomraadet omkring
r=0.9 jjl foreligger et Maksimum, som tiltager
med aftagende Lysbølgebredde og samtidig
for-skvdes i Retning af mindre Partikkelstørrelse. I
sidste Tilfælde findes det, at Intensiteten af det til
Siden udstraalede Lys ved tilstrækkelig lille
Sol-koncentration tiltager proportionalt med
Koncentrationen, samt at det i saadanne hvide Sole er
denne Straaling. der bevirker Absorptionen af det
gennemfaldende Lys, svarende til at der maa være
Proportionalitet mellem Absorptionskonstant og
til Siden udstraalet Lys.
Endelig skal nævnes et Arbejde af Smirnow10,
der arbejder med Mastix- og Kolofoniumsole med
Partikkelradier i Størrelsesomraadet 5—240 u.
Som det synes at fremgaa af disse Arbejder, har
de anvendte Suspensioner ikke været udpræget
monodisperse og af nøje kendt Kornstørrelse.
hvilket vil indvirke stærkt paa Maaleresultatets Værdi
for en Prøvelse af de her gældende
Lovmæssig-heder. Særlig vigtig er naturligvis en udpræget
Monodispersitet ved Maalingerne i Nærheden af
Maksimumspunktet, idet en Afvigelse her imod
større Kornstørrelser og imod mindre
Kornstør-relser vil indføre Fejl. der i Stedet for at udligne
hinanden virker i samme Retning, svarende til,
at der vil findes Kurver med et for lavt
belig-gende, stærkt udfladet Maksimum.
Dette kan i og for sig ikke undre, naar man
be-tænker de særlige Vanskeligheder, der foreligger
ved Fremstillingen af saadanne udpræget
monodisperse Suspensioner.
Som angivet i Indledningen til en af mig fornvlig
publiceret Undersøgelse11 över Mulighederne for
at fremstille monodisperse Stoffer ved
Kondensation, foretoges denne Undersøgelse netop med
Henblik paa at søge fremskaffet Præparater, som
var egnede til Undersøgelser af den i nærværende
Arbejde omhandlede Art. Af nævnte Publikation
fremgaar det. at det lykkedes at fremstille en Serie
meget nær monodisperse Præparater af
Bariumsulfat, fortrinsvis ved Udfældning af denne
Förbindelse ved Sammenblanding af en vandig
Op-løsning af Bariumklorid tilsat Brintoverilte med
en vandig Opløsning af Natriumthiosulfat, idet
Kornstørrelsen i den saaledes fremkomne
Udfældning kunde varieres indenfor Omraadet
0.15 ju til 4 u ved Tilsætning af vekslende
Mængder normalt Natriumcitrat. Ved Kornstørrelsen
förstaas her som överalt i det følgende
Kantlæng-den af den Kubus, der har samme Volumen som
det betragtede Korn.
Ved de her foretagne Absorptions-Undersøgelser
var Fremgangsmaaden den, at der arbejdedes
med Suspensioner i en vandig 0,003 molær
Na-triumpyrofosfatopløsning af de for Moderluden
ved Henstand eller Centrifugering og paafølgende
Udvaskning befriede Stoffer. Koncentrationen i de
saaledes fremstillede Suspensioner beløb sig til ca.
10 g/1 og bestemtes ved Inddampning og Vejning
af et udpipetteret Kvantum. Et andet
udpipette-ret Kvantum fortyndedes nu saa vidtgaaende, at
det overført til en Kuvette med Højde 225 mm,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
