Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 44. 2 november 1946 - Standardisering af Konstruktionstegninger med Henblik paa nordisk Samarbejde, af M E Steppinge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 november 1946
1093
Standardisering af Konstruktionstegninger
med Henblik paa nordisk Samarbejde
Civilingeniör M E Steppinge, Köbenhavn
Dersom man har en Maskindel, f.Eks. en
Motor-aksel, og man vil have lavet en Kopi af den uden
at sende den hen til det Værksted, som skal
frem-stille Kopien, maa man maale den op og tegne en
Tegning af den, der indtil de mindste Detailler
angiver, hvordan Akslen er og altsaa, hvordan
Kopien skal være.
Naar man nu tegner saadan en Tegning, ja naar
man tegner en teknisk Tegning i al
Almindelig-hed, benytter man sig, for nøjagtigt at
karakteri-sere den eller de Genstande, den forestiller, af en
Mængde Tegn og Symboler og af
Afbildnings-metoder og Tegningsudstyr, som den, der
bag-efter skal benytte Tegningen, maa være fortrolig
med for at kunne forstaa den og rette sig efter
den.
Det er derför klart, at dersom alle disse
Angivelser var noget, som de forskellige Virksomheders
Tegnestuer lavede hver paa sin Maade, vilde det
være meget svært at arbejde efter en fremmed
Tegning og meget svært for en Månd at komme
og gaa fra en Virksomhed til en anden. Saa gält
er det da heller ikke, men der er dog, naar man
har at gøre med Arbejdstegninger fra flere
forskellige Firmaer, Uoverensstemmelser nok paa
disse, saa der er rig Anledning til at føle
Usikker-hed, gøre Fejl og spilde Tid paa at finde ud af,
hvordan den enkelte Tegning egentlig skal
förstaas.
For at raade Bod paa dette, har man fra
forskellige Sider og vel nok navnlig fra den tekniske
Tegneundervisnings Side i de forskellige Lande
gjort et stort Arbejde for at faa teknisk Tegning
til at fremtræde saa ensartet som muligt, og
Resultatet af dette Arbejde er i de enkelte Lande
nedlagt i en Række Standardblade, som jeg
senere skal komme nærmere ind paa.
Nu er det jo imidlertid saadan, at de fremmede
Konstruktionstegninger, som man i sin
Virksomhed kan komme til at arbejde efter, ikke altid
behøver at komme fra en Virksomhed i ens eget
Land, men i månge Tilfælde lige saa godt kan
være Tegninger, der kommer fra Udlandet, og
Föredrag vid 3:e Nordiska Ingenjörsmötet den 28 maj 1946. Fig. 2. */♦ t jeep.
DK 389.6 : 621.71 : 744
altsaa er fremstillet i en udenlandsk Virksomhed
tegnet efter Förskrifter paa Standardblade, der
er vedtaget i det paagældende Land. Det vilde
derför være godt, dersom teknisk Tegning i
Lig-hed med f.Eks. Nodeskrift var noget, hvis
Symboler og Signaturer alle var enige om.
Nu skal jeg ganske vist stråks indrømme, at
Teksten paa en teknisk Tegning spiller nogen
større Rolle, end den gør paa et Nodeblad, og at
det jo ikke vilde være godt, om vi for at kunne
afspille en teknisk Tegning paa vore
Værktøjs-maskiner først skulde lære at forstaa en Mængde
italienske Fagudtryk. Nej, vi maa nok holde paa,
at Teksten paa vore Tegninger bør skrives paa
Sproget fra det Land, hvor Tegningen hører
hjemme, og saa i visse Tilfælde oversætte den.
Naar det er et af Hovedsprogene, det drejer sig
om, plejer det vist heller ikke at volde
Vanske-ligheder, og specielt her i de nordiske Lande vil
vi jo nok kunne forstaa Teksten paa hinandens
Tegninger.
Naar det derimod drejer sig om selve den
teg-ningsmæssige Fremstilling af den Genstand, som
Talen er om, kan Ensartetheden i de Metoder og
Symboler, der anvendes af de forskellige
Virk-somheder rundt omkring i samarbejdende Lande,
ikke være for stor.
Jeg skal nu forsøge paa at belyse dette for
Kon-struktionstegningernes Vedkommende, idet jeg
støtter mig til de Standardblade, der paa dette
Omraade er udsendt af
Standardiseringsorganisa-tionerne i de nordiske Lande. Disse
Standardblade er — jeg havde nær sagt selvfølgelig —
udarbejdet efter de samme Grundbegreber og
Synspunkter, og de svarer derför i store Træk
nøjagtig til hinanden, men ser man nøjere efter
kommer der dog visse Uoverensstemmelser frem.
Ser vi nu først paa saadan en Sag som Billeders
og Snits Orientering og Anbringelse i Forhold til
hinanden, saa er vi alle enige om, at naar man
afbilder en Genstand fra flere Sider, skal
Bil-lederne ligge som vist paa Fig. 1 paa det norske
Blad NS 1, hvor man altsaa vælter Genstanden
over den nærmeste Kant, og at Afvigelser fra
denne Regel omhyggeligt maa angives for at und-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>