Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 23. 7 juni 1947 - Jens Olsens astronomiske kunstur, af Axel E Flint
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2<S juni 1947
505
Fig. 10. Sol- og Maaneskiven, som viser Solens, Maanens,
Knudeliniens og Apsideliniens geocentriske Omløb.
Sol- og Maaneskive, Fig. 10, er den, astronomisk set,
in-teressanteste og elegantest udtænkte Skive. Yderst findes
en faststaaende, gradinddelt Ring med Tegn og Navne for
Dyrekredsens 12 Stjernebilleder. I Centrum ses en
Jord-globus, hvis Polakse hælder de bekendte 23° 27’, og som
drejer sig een Gang rundt — med Urviserne — i et
Stjernedøgn. Omkring denne Globus drejer sig fire Visere,
nemlig Solviseren, Maaneviseren, Knudelinieviseren og
Apsidelinieviseren. Alle disse Visere bevæger sig med
Hen-syntagen til de rigtige Ujævnheder; disse er t.Eks. for
Maaneviserens Vedkommende følgende;
Middelpunktslig-ning, Evektion, Variation, aarlig Ligning og Reduktion.
De fire Viseres Hastighed varierer ret meget, t.Eks. vil
Knudelinieviseren nu og da gaa helt i Staa, og
Apsidelinieviseren vil endda sommetider gaa baglæns et Stykke Tid.
Denne Skive viser saaledes Solens, Maanens, Knudeliniens
og Apsideliniens tropiske Omløb og derigennem de
for-skellige Maaneomløb, nemlig: synodisk Omløb (i Forhold
til Solen), tropisk Omløb (i Forhold til Ariespunktet),
drakonisk Omløb (i Forhold til opstigende Knude) og
anomalistisk Oinløb (i Forhold til Perigæum). Det vil
altsaa sige, at man her kan aflæse Tid og Sted for
Sol-og Maaneformørkelser samt Formørkelsernes Karakter.
Da endvidere Maaneviseren, som er forsynet med en lille
Kugle, der er hvid paa den ene og sort paa den anden
Halvdel, drejer sig een Gang rundt om sig selv, hver Gang
den gaar een Gang rundt i Forhold til Solen, ser man
altsaa her ogsaa Maanens Faser.
Af Kalenderskiverne viser den gregorianske Kalendere,
Fig. 11, det øjeblikkelige Aarstal, Ugedag, Dato og Maaned
i den her og de fleste Steder paa Jorden anvendte
gregorianske Kalender. Den julianske Periode, Fig. 12, viser
Aars- og Dagetallet i den 7 980-aarige julianske Periode,
som laa til Grund for den i tidligere Tider anvendte
julianske Kalender.
Kalendariet, Fig. 13, viser Aarets komplette Kalender:
Datoer, Ugedage, Maanefaser og kirkelige Fester — samt
dets kronologiske Elementer: Solcirkel, Indiktion,
Maane-cirkel (Gyldental), Epakte og Søndagsbogstav. Tallene
foi-de kronologiske Elementer vises paa de överste fem smaa
Skiver, medens Kalenderelementerne (Datoer, Ugedage
osv.) er graveret paa lodrette, i Forhold til hinanden
forskydelige, Bronceskinner. Kalendariet gaar i Gang een
Gang om Aaret, nemlig Nytaars Midnat, hvor det først ud-
regner og indstiller de kronologiske Elementer, hvorpaa
de lodrette Skinner indstiller sig paa deres Pläds i det
nye Aars Kalender.
Værkernes Teknik
Dette Kalendarium er i sin Art enestaaende. Der er aldrig
før udført nogen til dets Værk svarende Mekanisme. Naai
man tænker paa den indviklede Skudaarsregel og den
om-stændelige og ikke eentydige Gauss’ske Formel hvorved
Datoen for Kalenderens fäste Urgangspunkt —
Paaske-dag — udregnes, forstaar man for det første, at de
Sag-kyndige, dengang da Jens Olsen havde fuldført sine
Modeller til dette Værk, ikke vilde tro paa Vidunderet før de
ved Selvsyn og omhyggelig Kontrol havde overbevist sig
om dets Rigtighed, og for det andet at det er ganske
over-ordentligt kompliceret. Alene at give en Förklaring til en
Tegning, eller rettere en Serie Tegninger, af dette Værk
vilde kræve 10—20 Sider Tekst. Da der endvidere vil gaa
lang Tid før Værket er færdigt, er det heller ikke muligt
at bringe noget Foto af det. For at faa en Ide om, hvor
indviklet det er, bringes imidlertid paa Fig. 14 et Fotografi
af det tilsvarende Værk i det berømte Ur i Strassbourgs
Domkirke. Dette Værk udregner Aarets kronologiske
Elementer, men det er ikke videreført til ogsaa at udregne og
indstille den fuldstændige Kalender.
Uret i Strassbourg er iøvrigt det eneste af de gamle Ure,
som kommer i Klasse med Jens Oisens Ur. Dets Værk —
som er det tredie i Rækken — og dets Skiver blev paa
bedst mulige Maade indføjet i den gamle 18 m høje
Sten-"Kasse". Det blev udført i 1838—1842 af den berømte Jean
Baptiste Schwilgue, som havde lignende Kvalifikationer
som Jens Olsen. Månge af de kendte Kunsture er rent
haandværksmæssigt udført paa en, for deres Tid, smuk
og omhyggelig Maade. Men Beregningerne og
Nøjagtig-heden staar det, mildest talt, sløjt til med.
Fig. 11. Aarstal, Ugedag,
Dato og Maaned.
Fig. 13. Det enestaaende, komplette Kalendarium.
Fig. 12. Aars- och Dagetallet
i den julianske Periode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
