Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 23. 7 juni 1947 - Jens Olsens astronomiske kunstur, af Axel E Flint
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2<S juni 1947
507
tionsværk i Gang, er udeladt for ikke at gøre Tegningen
for uoverskuelig. Impulserne til disse fire Værker er
meget enkle (henholdsvis een i Døgnet, een om Aaret og
een hver Time) og vil blive etableret ved Urets Opstilling.
De Bevægelser der saaledes överföres fra Hovedværket tit
de øvrige Værker er jo ganske jævne, men som omtalt
skal en stor Del af de månge forskellige Visere have mer
eller mindre ujævne Bevægelser og dette opnaas ved til
de jævne Bevægelser at addere Ujævnhederne.
Ujævnhederne frembringes i det saakaldte
Ækvations-værk (S paa Fig. 15). Deres Perioder fremgaar af Værkets
Udvekslinger i Förbindelse med det helt ude tilvenstre
paa Værket viste Hemmeværk, hvis Hjul som Følge af, at
dets Anker som omtalt faar een Impuls i Timen, bevæger
sig en Gang rundt i 36 h. Ujævnhedernes Størrelse
be-stemmes af de paa Enden af de forskellige Udvekslingers
Slutaksler siddende Krumtapper. De største af disse er
for at undgaa Krumtapfejlen udformede som
Hypo-cykloideværker. Bevægelserne føres fra Krumtapperne,
henholdsvis Hypocykloideværkerne, ved Hjælp af de viste
lodbelastede Snoretræk med tilhørende Vinkelarme og
Trisser til Differentialer, anbragt paa de Aksler, som til
deres jævne Bevægelser skal have adderet en Ujævnhed.
Princippet i dette elegante Arrangement, som helt og
holdent er Jens Oisens egen Konstruktion, er vist paa
Fig. 16, hvor 1 er et af Ækvationsværkets
Hypocykloide-værker og II er et af Differentialerne. Akslen A 1 bevæger
sig med jævn Hastighed og denne Bevægelse överföres
fra Tandhjulet H 1 til det kombinerede Tand- og
Kron-hjul K 1. Tænker man sig nu et Øjeblik at Centerhjulet C
staar stille, ses det, at Kronhjulet K 2, og dermed Viseren
V, vil bevæge sig med samme Hastighed, men i modsat
Retning, som K 1. Nu sker der imidlertid det, at
Krum-tappen Kr paa Hypocykloideværket gaar rundt, dermed
bringes Tandhjulet H 2 til at rulle invendigt i
Stokke-hjulet S. Som Følge heraf vil Tappen T bevæge sig op og
ned mellem Punkterne x og g. Denne Bevægelse
videre-føres ved Hjælp af Snoretrækket ST til Centerhjulet C,
som saaledes bevæger sig frem og tilbage i Takt med den
af Hypocykloideværket frembragte Ujævnhed. Viseren
V’s resulterende Bevægelse vil saaledes blive sammensat
af den fra Akslen A 1 kommende jævne Middel-Bevægelse
og den fra Centerhjulet C kommende Ujævnhed.
Princippet er altsaa ret enkelt, og det der særligt
ud-mærker det er, foruden den elegante Maade, hvorpaa det
Fig. 16, I.
Hgpo-cykloideværk.
Fig. 16, II. Differential eværk til Frembringelse af ujævne
Viserbevægelser.
her er anvendt for lørste Gang, især den Nøjagtighed,
hvorined Udvekslingerne og dermed Bevægelserne er
be-regnet, samt den Kendsgerning, at enhver Ujævnhed, der
blot vil faa den allermindste Indflydelse paa Visernes
Gang, er medtaget. Det kan saaledes nævnes, at den
mind-ste Krumtap der anvendes, bevæger sig i en Cirkel med
en Diameter paa 1,6 mm!
De Ujævnheder, der kommer i Betragtning, er følgende:
Apsidelinie-Jævning, Knudelinie-Jævning, Solens
Middel-punktsligning, Tidsækvationen (sammensat af Reduktion
til Ækvatorplan og Middelpunktsligning) samt
Maane-jævningen (sammensat af Maanereduktion til
Ekliptika-plan, aarlig Jævning, Variation, Evektion og
Middelpunktsligning).
Paa Fig. 17 er vist Planetværkets Samlingstegning. Man
ser de otte Visere med Planetkuglerne, samt hvorledes
Udvekslingerne til de inden i hinanden lejrede, rørformede
Viseraksler etableres. Men Figuren viser ogsaa, i hvor høj
Grad Jens Olsen har formaaet at udforme sine Værker
paa den mest praktiske Maade: det seksarmede Stel, hvis
Form ses at gaa igen i de fleste af Værkerne, kan samles
helt, inden man begynder at montere de øvrige Elementer:
Visere, Aksler, Lejer, Mellemaksler, Broer, Hjul etc.
Stjerneskiveværkets Samlingstegning ses paa Fig. 18.
Herpaa ser man, hvorledes Præcessionsbevægelsen
frembringes: Gennem Transmission fra Stjernetidsværket
bringes Midterakslen (Polarakslen) een Gang rundt,
modsat Urviserne, i et Stjernedøgn. Polarakslen bærer og
fører en Ramme rundt; denne bærer en stor
Tandhjuls-sektor, hvortil Skiven med Projektionen af Stjernehimlen
er fastgjort; dennes Omdrejningspunkt (Ekliptikas Pol)
er forskudt 23° 27’ fra Polarakslen og deltager altsaa i
den daglige Bevægelse. Gennem den i Rammen anbragte
Tandhjulsudveksling, hvis første Hjul er stillestaaende —
fastgjort i Stellet — og hvis sidste Hjul er den store
Tandsektor, kommer denne, og dermed Stjerneskiven, for hver
Omdrejning af Rammen q 000 rundt den mod-
satte Vej.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
