Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 12. 25 mars 1950 - Modellovene og deres tekniske anvendelser, af A H M Andreasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11 mars 1950
257
Modellovene og deres tekniske anvendelser
Professor A H M Andreasen, Köbenhavn
I mangfoldige tilfælde, dels ved mit
videnska-belige arbej de, dels ved forskellige opgaver af
rent ingeniørmæssig art, som det praktiske liv
gennem årene har budt mig, er jeg blevet
op-mærksom på, hvorledes det såkaldte
ligedan-nethedsprincip gang på gang har gjort det muligt
at skyde en genvej til løsningen af et
konstruktivt problem, hvor der ellers kun havde været en
lang og møjsommelig vej af beregninger at gå.
Når jeg her har valgt fortrinsvis at henvende mig
til fabrikingeniøren, er det fordi netop han ofte
møder den opgave at overføre sine resultater fra
laboratoriet, hvor der jo kun arbejdes med
stof-mængder af størrelsesordenen 1 g, til den
industrielt produktion, hvor stofmængden er af
stør-relseordenen 1 ton eller endnu mere, og en
sådan opgave rummer altid problemer af
vidtgående konstruktiv natur. Særlig frugtbart melder
ligedannethedsprincippet sig måske netop ved
dette spring fra laboratoriet til den industrielt
produktion, eller, som det også kan udtrykkes,
ved indretningen af den i sin art nya fabrik,
fordi det her dre jer sig om at gå over fra noget
mindre til noget større, men til noget større af
samme natur.
Til løsning af en sådan opgave må det vel siges,
at der ofte kræves større teknisk indsigt og
modenhed, end der kan rummes i en enkelt
menne-skehjerne, og vi kommer her ud for en
kombination af et intimt kendskab til
grundvidenskaber-ne og et vidtfavnende kendskab til praktiske
for-hold, som i al almindelighed ikke findes. Man
ser da også under disse forhold, at der jævnlig
bliver ført løsninger ud i livet, som ikke blot på
eet, men på et flertal af punkter stråks må
be-tegnes som forfejlede, og som først gennem ikke
blot en enkelt, men måske først gennem flere
på hinanden følgende ombygninger kommer til
at svare til de oprindelige forventninger. En ikke
ringe del af de bestående anlæg kan da heller
ikke betegnes som teknisk fuldkomne eller blot
som teknisk rigtige.
I denne förbindelse skal der erindres om, at
det allerede er yderst sjældent, der bydes en
all-round ingeniør den opgave blot at bygge en i
og for sig kendt fabrik, simpelthen fordi der til
projektering af en kemisk fabrik kræves en tek-
Sammandrag av fyra föreläsningar på Danmarks Tekniske Højskole
vårterminen 1949.
53.072
nisk organisation, som er långt mere vidtgående
end den, der kræves til at løse mere maskin- og
bygningstekniske opgaver.
Endnu større krav til ingeniøren stiller
imidler-tid indretningen af den i sin art nye fabrik, og
uanset hvor sikker man her tror sig at være, kan
det ved anlægget af denne vistnok altid tilrådes
at foretage springet i flere etaper, således at de
første anlæg kun fortjener betegnelsen
forsøgs-anlæg. Den ansvarsbevidst projekterende vil da
også hurtigt komme til den erfaring, at talrige
af de beregninger, som måske nok kunne
gen-nemføres rent teoretisk, viser sig at være så
vidt-løftige, at menneskelivet bliver for kort til deres
gennemførelse. Heller ikke her behøver man dog
at gøre springet ud i tågen, thi netop her
fore-findes der en særlig disciplin, som forlængst har
fastslået sin store nytte, og som f.eks. inden for
vandbygningsfagene samt inden for skibs- og
flyvemaskinebygningen er blevet fundamental,
nemlig modellæren.
Modellserens væsen er at angive, hvorledes en
afgørende eller dog betydningsfuld egenskab,
fortrinsvis i form af en talstørrelse ændrer sig,
når de rumlige dimensioner ændrer sig, og
modellæren simplificerer her sägen ved at
forud-sætte, at vi, når vi går fra det mindre til det
større eller omvendt, holder forholdet mellem disse
dimensioner (længde, bredde, højde) konstant,
d.v.s. at vi ved övergången fra et system til et
andet holder os til geometrisk ligedannede
systemer. Selvom dette i praksis ikke altid er tilfældet
ved övergången fra det mindre til det større
system, gælder dog som regel noget sådant, som
en umiddelbar betragtning viser, i store træk,
og hvad blot et overblik over de bestemmende
størrelsers betydning og indbyrdes sammenspil
er værd under disse forhold, ved enhver, der har
et ansvar for det nya projekts succés og føler
dette ansvar. Det er imidlertid ikke hensigten på
dette sted at give en almindelig teoretisk
udvik-ling af modellæren. Vi må endog nøjes med rent
glimtvis at se, hvorledes denne naturligt melder
sig ved projektering af den ny og ukendte
virk-somhed, herunder også de nye apparater eller
apparattyper, talen kan blive om.
Medens man i mangfoldige tilfælde i teknikken,
ja, vel i långt de fleste, med stor nøjagtighed kan
løse de foreliggende opgaver rent beregnings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
