- Project Runeberg -  Teknisk Tidskrift / Årgång 81. 1951 /
800

(1871-1962)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 36. 6 oktober 1951 - Koaksialkabelanlægget Danmark—Holland, av Niels Erik Holmblad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

800

TEKNISK TIDSKRIFT

ubemandede stationer, der strømfødes ved 50 p/s
vekselstrøm over koaksiallederne efter lignende
principper som de undersøiske forstærkeres
strømfødning med jævnstrøm. Maksimalt kan
strømfødes indtil fem understationer på hver
side af en hovedstation.

Søkabler mellem Homo og Köbenhavn

Mellem Rømø og Ivøbenhavn skal
koaksial-kablet tre gange passere søstrækninger: mellem
Rømø og fastlandet, mellem Jylland og Fyn
(Lillebælt), og mellem Fyn og Sjælland
(Store-bælt).

Rømø er i december 1948 blevet förbundet med
fastlandet ved en 9,17 km lang dæmning,
således at man har kunnet benytte denne til
ned-lægning af normalt jordkabel på denne
stræk-ning. Mellem Jylland og Fyn har man på
til-svarende måde benyttet sig af Lillebæltsbroen,
hvor der ved broens bygning var gjort pläds til
overføring af telefonkabler.

Bredden af Storebælt er ved Korsør—Nyborg
ca. 20 km, altså ca. to gange et normalt
forstær-kerfelt. Imidlertid ligger der omtrent midtvejs
en lille ø, Sprogø, der er egnet for placering af
en ubemandet forstærkerstation, og der bestod
derför den mulighed her at komme igennem med
en kabeltvpe svarende til landkablet. Dette läder
sig dog ikke lidén videre gøre; jordkablet
leve-res normalt i længder af ca. 300 m, som
sammen-splidses efter udlægningen i kabelrenden.

En lignende fremgangsmåde er ikke
gennemfør-lig for søkablerne i Storebælt, her må hvert kabel
forefindes i kabelskibet i een sainlet længde, som
kan udlægges på en gang. Dette er heller ikke
normalt noget problem ved et søkabel som f.eks.
nordsøkablerne med massiv Polythene-isolation,
idet en sådan kabelkonstruktions robuste
karakter er særdeles velegnet til omladning og
ud-lægning fra kabelskib.

Der ville naturligvis for Storebælts
vedkommen-de ikke have været noget til hinder for at benytte
specielle søkabler med massiv
Polythene-isolation, men man fandt, at det ville være af så stor
betydning at kunne udføre disse kabler ligesom
landkablerne og derved få en "homogen"
stræk-ning helt fra København til Rømø, at man
under-kastede mulighederne for denne udførelsesform
en nærmere undersøgelse. Herved var det også
af betydning, at man skulle have overført mindst
fire rør, inedens massive koaksialkabler normalt
kun udføres som en-rørs kabler, så der altså

måtte lægges mindst fire kabler pius eventuel
reserve. Dette ville være væsentligt dyrere.

For at undersøge problemet udlagde man nogle
prøvelængder i Storebælt, og det viste sig, at selv
ved en ikke overdrevet försigtig behandling af
et kabel af samme type som landkablet, men med
en normal svær søkabelarmering, modstod dettes
konstruktion uden vanskelighed de påvirkninger,
det blev udsat for under udlægningen. Man må
dog herved tage i betragtning, at Storebælt er
et roligt farvand med ret lav dybde (ca. 50 m);
ved store kabeludlægninger i åben sø som f.eks.
Nordsøen er det ganske nødvendigt at anvende
koaksialkabler af special-søkabelkonstruktion.

Et svagt punkt ved prøvelængderne viste sig dog
at være de splidsninger, der var udført i fabriken
inden udlægningen, idet den tinloddede
samling af centerlederen i koaksialrørene viste
til-bøjelighed til at briste under transporten. Ved
fremtidige kabler af denne art agter man derför
at gå over til at udføre centerlederen af blødt
kobber og udføre samlingerne med slaglod.

Kabeltracéen i Storebælt er som allerede nævnt
ikke særlig udsat, og velbeskyttet for skibsfart,
idet der har været kabler på dette sted i snart et
århundrede. Der skulle derför ikke være stor
risiko for kabelfejl forårsaget af överlast fra
skibsfart, fiskeri o.l.; i modsat fald måtte man
have valgt en mere robust kabeltvpe. På den
anden side må man naturligvis være förberedt
på kabelfejl, sml. ovennævnte dublering af
förbindelsen. For at hindre, at der ved kabelfejl
trænger vand gennem længere stykker af kablet,
er dette beskyttet mod vandindtrængning ved
"propper" med 100 m mellemrum.

Disse propper, fig". 11, består i første række af
en inden i koaksiallederen viklet 25 mm lang fast
papirprop, der udfylder liele mellemrummet. De
viste sig dog ved de første forsøg kun lidet
effektive, idet selve koaksialrøret, der består af en
"sammentandet" foldet kobbercylinder, ikke er
tæt, hvorfor vandet kunne trænge uden om
prop-perne og løbe i mellemrummet mellem
kobber-cylinderen og de omviklede stålbånd.

Man har derför gjort koaksialrøret tæt ved
på-lægning af et selvklæbende plasticbånd på längs
over sammenføjningen. Endvidere er
mellemrummet mellem koaksialrørene, hvori de til
signalbrug beregnede "serviceledninger" ligger,
gjort noget mere tæt end ved landkablerne,
hvilket er opnået dels ved at vikle papir om den
enkelte koaksialleder uden om stålbåndene, dels

Fig. 11. Koaksialleder for
søkabel Storebælt med
papirprop og papirvikling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 15:49:31 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tektid/1951/0816.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free