Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 12. 25 mars 1952 - Arbejds- og rationaliseringsundersøgelser indenfor dansk landbrug, af Erik Hedeager Matthiesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11 mars 1952
281
me takt, som nye gummivogne kan fremstilles
eller importeres.
I ovennævnte undersøgelse har der i begge
til-fælde været regnet med heste som trækkraft.
På de mest almindeligt forekommende
ejendoms-størrelser i Danmark har man foretaget den
væ-sentligste rationalisering af transportarbejdet i
det øjeblik man har skiftet kassevognen ud med
gummivognen; hvad der yderligere kan opnås
ved anvendelse af traktor som trækkraft, er
af-hængig af afstandene, og gevinsten vil i de fleste
tilfælde blive af mindre størrelsesorden.
Det er først ved jordbehandlingsarbejdet at
traktoren viser sin store overlegenhed. Der er
foretaget en del sammenlignende undersøgelser
af arbejdsforbruget ved anvendelse af
henholds-vis heste og traktorer til udførelse af disse grove
jordbehandlingsarbejder, og på basis af disse
undersøgelser har jeg kunnet opstille
nedenstå-ende omregningstabel for heste- og traktortimer:
hestetimer
pr. traktortime
Bindermejning ................... 4,0
Dybpløjning ..................... 7,6
Sværharvning .................... 6,9
Stubkultivering .............*..... 6,45
Ud fra dette skema ville det være fristende at
udregne, hvad et arbej de koster, når man bruger
heste og når man bruger traktorer. Dette läder
sig imidlertid vanskelligt gøre, fordi
landbrugs-arbejderne er långt stærkere sammenknyttet end
tilfældet f.eks. er indenfor industrien, hvilket
bl.a. medfører, at den væsentlige del af
drifts-omkostningerne på en almindelig dansk
bondegård er fäste omkostninger, som stort set
bibe-holdes når man kun ændrer et isoleret arbej de.
Der skal en større strukturændring til, for at
reducere disse fäste omkostninger.
Selvstændig mekanisering eller fællesskab?
En første betingelse for besparelser ved
anvendelse af traktor på en gård er, at hestebestanden
reduceres. Spørgsmålet er imidlertid hvor meget
traktorkraft og hvor meget hestekraft der skal
anvendes. Problemet som det har formet sig for
den almindelige landmand er derför hvilket
for-hold mellem disse to trækkraftarter der giver
den bedste harmoni, og dermed den største
be-sparelse for gården som helhed.
På fig. 2 viste jeg hestetimeforbruget på en
almindelig dansk gård. Gården holder fire heste,
og på nederste billede har jeg indlagt en vandret
stiplet linie svarende til 100 % udnyttelse af to
heste. Såfremt gården sælger to heste, må man
altså sørge for anden trækkraft til det arbej de
der ligger over denne linie, men samtidig fjerne
så meget af det grove arbejde, at den
gennem-snitlige udnyttelse på de tiloversblevne to heste
ikke överstiger 50—55 %, som ifølge tidligere
fremstilling optræder på de fleste større gårde,
Fig. 2. Procentisk udnyttelse
af hestearbejdet i året.
og som må anses for den maksimalt tilladelige
udnyttelse. Det arbejde der således skal fjernes
er på figuren vist skraveret, og udgør foruden
bindermejning alt det grove
jordbearbejdnings-arbejde. Ved hjælp af den førnævnte
omregningstabel for heste- og traktortimer er det antal
traktortimer som skal anvendes på gården blevet
bestemt til ca. 130 h.
Ud fra de gældende priser på maskiner,
traktorer, heste o.s.v. har jeg nu forsøgt at finde frem
til, hvorledes en sådan ændring vil indvirke på
driftsomkostningerne, og her skelnet mellem tre
forskellige fremgangsmåder:
gården anskaffer selv en traktor med tilhørende
maskiner,
gården läder en maskinstation udføre
traktor-arbejdet,
gården indtræder i et fællesskab mellem 5—6
gårde om fællesanvendelse af traktor med
til-hørende redskaber.
Ved selvstændig mekanisering viser en
bereg-ning at besparelsen i hestehold og folkehold kun
lige kan opveje udgiften til traktordrift; der er
altså ingen Ekonomisk fordel ved denne
frem-gangsmåde, når der udelukkende ses på
omkost-ningerne, hvorimod der ved den større
træk-kraftkapacitet kan fremkomme en fordel, som er
vanskellig at måle, og som skyldes, at man til
enhver tid er herre over arbej det, og kan få dette
udført på det tidspunkt, som er mest passende.
Skal samarbejde med maskinstation give fordel
indenfor en landbrugsbedrift, må hesteholdet
reduceres, og dette läder sig kun gøre, hvis man kan
regne med at have maskinstationens traktor og
redskaber på sådanne tidspunkter, hvor
vejrfor-hold m.m. gør det påkrævet for den enkelte gård.
Samarbejdet med maskinstationerne må være
baseret på fäste kontrakter og maskinstationerne
må foretage en fast planlægning af deres arbejde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
