Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 2. 27de april 1883 - Kampen mellem det elektriske lys og gasbelysningen. (Ved ingeniør A. Krefting) - Trælastmarkedet. - Foreningsefterretninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kampen mellem det elektriske lys og gasbelysningen.*)
(Ved ingeniør A. Krefting).
I en under samme titel i sidste hefte af
Polyteknisk Tidsskrift optagen afhandling, der
senere er offentliggjort for almenheden, har
hr. premierløitnant Kolderup udtalt en så bestemt
og for det elektriske lys nedsættende dom, at en
nærmere imødegåelse deraf muligens vil være af
interesse.
Hr. Kolderup begyndte sin opsats med at
påvise, hvilken overordentlig lang tid gasbelysningen
har behøvet for at nå den udvikling og udbredte
anvendelse, som den nu har, men synes ikke at
tage i betragtning, at også den elektriske belysning
ligesom enhver anden nyhed trænger sin i forhold
til dens betydning bestemte tid, førend erfaringen
kan have givet den dens største fuldkommenhed,
og førend det store publikum gjennem talrige
demonstrationer kan få fuldstændig kjendskab og
tiltro til den, eller med andre ord, før den har fået
traditionen for sig ligesom gasbelysningen.
Vistnok er det så, at de sidste tiere af vort
århundrede i langt større grad er opfindelsernes
tidsalder end begyndelsen, så at spørgsmålet, efter
de sidste års store fremskridt at dømme,
sandsynligvis vil få en langt hurtigere løsning end
gasbelysningen ; men dog kan ingen nu midt på veien
forudsige noget bestemt om, hvad enden bliver. Det
er sandt, at de ved den sandsynlige udsigt til en
god gevinst lokkede spekulanters kapital er for
problemet en mægtig løftestang; men hvis det virkelig
er så, at hensigten med det elektriske lys er ganske
at fortrænge gasbelysningen, hvilket især de i
gasproduktionen interesserede synes at tro, da er vel
massen altfor stor at bevæge, til at et ryk kan
bringe den til målet, og omendskjønt den elektriske
belysning i de sidste 5 år har taget til med en
rivende hastighed, vil der vel medgå år og formuer
ligesom ved gasbelysningen, førend dette kan ske.
Det store publikum, for hvis skyld striden
kjæmpes, er dog ikke det medium, som skal kunne
bringe sagen frem; thi skjønt naturligt interesseret
i spørgsmålets løsning, er det dog i sin almindelighed
aldeles ubekjendt med, hvorom kampen egentlig dreier
sig og reducerer derfor det hele til et
pengespørgsmål, da det endnu ikke har havt anledning til gjennem
en længere tids sammenligning af begge slags lys at
vurdere de gode egenskaber, som det elektriske lys
har forud for gaslyset. Og netop dette Ubekjendtskab
hos dem, som ved sit valg tilsidst dog er de
egentlige dommere, er det, som skaber de største
vanskeligheder for den endnu raskere udvikling af den
elektriske belysning. Ganske betegnende i så
henseende er en bemærkning af den engelske professor
Sylvanus Thompson. I en afhandling, hvori han
beviser glødelampens prisbillighed fremfor gas til
husbehov, siger han: «Når den kløgtige, praktiske
forretningsmand bliver vist en ny opfindelse, vil
sikkert det første spørgsmål, som kommer fra hans
læber være, «hvad koster det?» Vi har alle hørt
om de fordele, som det elektriske lys besidder
fremfor gaslyset, hvorledes det er klarere, mindre gult
af farve, mindre varmeudstrålende, sundere, fri for
røg og giftige gasarter, og at det aldrig kan
forårsage hverken lugt eller explosion; men trods alle
disse fordele kan ikke en almindelig forretningsmand
tage det i betragtning, med mindre han tillige bliver
overbevist om, at det elektriske lys også i pekuniær
henseende er gasbelysningen overlegen. Så
forunderligt som det synes, kan den apathi og
konservatisme, som tvinger den almindelige
handels-besjælede Britte til at klynge sig til gaslyset, under
hvis stråler han er opfostret, aldrig overvindes af
betragtninger af social og sanitær natur. Det eneste
spørgsmål, som har vægt hos dette ensidige væsen
er «vil det betale sig» ? (Fortsættes.)
*) Indløb til redaktionen samtidig med hr. Søderbergs artikel.
Trælastmarkedet.
Nogen bedring i det udenlandske trælastmarked
har ikke fundet sted. I Frankrig er ingen
kjøbe-lyst, selv til .lavere noteringer, og i England går
det småt med salget af trælast. Man venter ved
første åbne vande store tilførsler fra svenske, finske
og russiske havne, medens afsætningen er mindre
end ifjor. Således var afleveringer af trælast fra
Surrey Commercial Docks fra 1ste januar til 17de
marts
i 1883 mod i 1882
Standard 47 557 52 839
Tømmerpriserne her i landet er som en følge
af de ugunstige konjunkturer i udlandet gået ned.
Ifjor i St. Hansterminen betaltes 12 alen 9 torns
furu med kr. 34oo, medens prisen nu ikke er over
kr. 30,oo pr. tylvt tømmer. Udsigterne for vore
skoveiere er således fortiden ikke lyse. Kun en
indskrænkning af trælastproduktionen i de nordlige
lande vil forbedre stillingen for skoveierne og
trælasthandlerne.
Foreningsefterretninger.
Polyteknisk Forening, 10de april 1883. Diskussion
om «jernskibes konstruktion og bygning og om ønskeligheden
af en forandring i bygningsreglerne.* Tilstede 49 medlemmer
og 11 gjæster. Diskussionen, der sluttede sig til et i forrige
møde holdt foredrag, førte til en livlig meningsudvexling, i
hvilken såvel foreningens medlemmer som de indbudte
specialister deltog. Det fremhævedes, at den retning,
konstruktionen af lastedampskibe i den senere tid, navnlig i England,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
