Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 3. 4de mai 1883 - Kampen mellem det elektriske lys og gasbelysningen. (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kampen mellem det elektriske lys og gasbelysningen.
(Ved ingeniør A. Krefting). (Forts.).
Spørgsmålet, om det elektriske lys er billigt,
besvares naturligvis af de i sagen interesserede og
hinanden modsatte partier med respektive nei og ja.
De utallige fra begge sider udgivne og hinanden
modsigende beregninger, der skulde støtte de
forskjellige påstande, bør derfor modtages med
forsigtighed og underkastes en grundig kritik, dersom
man heraf vil udfinde, hvilken belysningsmåde er
den billigste; men de viser tillige, at alt efter de
lokale forholde og de anvendte apparaters
fuldkommenhed, har virkelig i praxis snart det ene og
snart det andet slags lys vist sig at være det mest
økonomiske.
Således vil vistnok altid i større rum, hvor
et betydeligt kvantum lys er nødvendigt, som f. ex.
ved theatre, konserthaller, værksteder o. s. v. den
elektriske buelampe vise sig billigst, da man ved
den alt efter størrelsen kan få fra 10 til 50 gange
så meget lys fra samme maskine, som ved
glødelampen.
Jo færre men større lamper man kan bruge,
desto billigere bliver lyset, og driftsomkostningerne
er således også afhængige af rummets form.
Da hr. Kolderup ikke har underkastet denne
benyttelse af buelampen nogen økonomisk
undersøgelse, og det er denne anvendelse, som for
forretningsmanden har størst interesse, og som fra først
af gav stødet til den elektriske belysnings udvikling,
så vil muligens et par exempler på, hvilken
overordentlig besparelse man nu har opnaaet med
fuld-komnere apparater, være af interesse. Og da det
jo ikke her er det anlæggende elektriske kompagni,
som forestår driften, må altså gasinteressenternes
muligens ofte berettigede mistro om, at driften
foregår med tab, bortfalde.
Et smukt exempel til fordel for det elektriske
lys er således anlægget i South Kensington Museum,
hvor i en enkelt afdeling før blev anvendt gas til
belysning, til stor skade for de der udstillede
kostbare gjenstande, men hvor nu 16 elektriske
lamper af Brush’s system i mere end 2 år har
været i brug. En af direktørerne har omhyggelig
undersøgt driftsomkostningerne og oifentliggjort
resultaterne.
Den samlede udgift var ved anlægget 994 £
inklusive kraftmaskinen. Driftsomkostningerne beløb
sig alt i alt til 3 sh. 6 d. pr. time og omfattede
kul for lamperne og maskinen, olie, bomuld,
maskinistens løn o. s. v., hvilket giver 134 £ 3 sh. 8 d.
for de 700 timer om året, hvori lamperne benyttes.
Lægges hertil 10 pct. rente og amortisation af
anlægskapitalen, bliver altså det samlede årlige
kostende 234 £ 3 sh. 8 d.
Før benyttedes i samme rum cirka 1000 gas-
blus, som tilsammen forbrugte 4500 kubikfod gas i
timen, hvilket for en pris af 3 sh. 4 d, pr. 1000
kubikfod giver 560 £ om året i de samme 700 timer.
Det elektriske lys giver altså her en årlig
besparelse af omtrent 324 £ eller 5,850 kr. og dog
mere end 2Ya gange så meget lys, til hvilket kommer
dets mange i dette specielle tilfælde overordentlig
værdifulde egenskaber fremfor gasen. Beregningen
har desuden intet hensyn taget til renterne af
anlægskapitalen ved den forrige belysning.
Men Brush’s system er også et af de billigste
på grund af den uhyre målestok, hvorefter
fabrikationen af alle herhenhørende apparater drives af
det selskab, som indehar patentet, og fordi dets
lamper er konstrueret for en mere end almindelig
stor lysstyrke (næsten altid 2000 normallys).
Ved andre systemer, hvor lampernes lysstyrke
er mindre, står besparelsen også i forhold hertil.
Det store firma Gravier konstruerer sine lanjper
med en lysstyrke af kun 400 normallys, da de skal
drives med en strømstyrke af blot 82 volts, for at
den elektriske strøm skal kunne være absolut
uskadelig for det menneskelige legeme.
Sammenlignet med gasbelysningen i et lokale,
hvor før benyttedes 300 gasblus men nu 18 elektriske
buelamper, gav sig følgende forhold.
De 300 gasblus funktionerede 5 timer om dagen
i 309 dage af året, og hvert blus forbrugte 4
kubikfod gas i timen, hvilket giver et samlet forbrug om
året = 1,854,000 kubikfod eller en udgift af 324 £
9 sh. for en pris af 3 sh. 6 d. pr. 1000 kubikfod gas.
Anlægskapitalen for det elektriske lys inklusive
en 12 hestekræfters dampmaskine var 550 £.
Driftsomkostninger:
10% rente og amortisation af kapitalen £ 55 sh. -
Kul til lamperne.................. « 54 « -
Kul for maskinen................ « 50 « -
Maskinmesterens løn............. . « 52 « 10
Olie o. s. v...................... « 25 « -
Tilsammen for 7,200 normallys £ 236 sh. 10
Man har her altså en årlig besparelse af 87 £
19 sh., hvilket for South Kensingtons 1000 gasblus
og 700 timer vilde give en besparelse af 132 £ om
året eller 193 £ mindre end Brush’s system.
Da begge disse tilfælde er beregnet for
Englands billige gas, vil man forstå, at for vort land,
hvor gasens pris er mere end dobbelt så stor, medens
prisen på kul ikke differerer væsentligt fra
kulpriserne i England, vil forholdet stille sig endnu
gunstigere for de elektriske buelamper, uanseet at
landets egne naturkræfter på mange steder kan
anvendes til at drive dem, og for hvilket der jo har
været talt^så meget og gjort så lidet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
