Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 3. 4de mai 1883 - Kampen mellem det elektriske lys og gasbelysningen. (Forts.) - Tekniske meddelelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men da besparelsen ved buelamper aftager med
anlæggets størrelse (fordi kraftmaskinen og den
elektrodynamiske maskine forholdsvis er så meget
kostbarere ved mindre anlæg, ligesom også
driftsomkostningerne relativt er store ved de mindre
maskiner) så kan der indvendes, at i vort
land, hvor forholdene er små, vil disse exempler
for anordninger med 16-18 lamper ei kunne
anvendes. Vi vil derfor undersøge, hvorledes
spørgsmålet stiller sig ved et mindre værksted, hvor f. ex.
50 mennesker arbeider ved hvert sit gasblus. Disses
kostende om året bliver for vor gjennemsnitlige
belysningstid af 1100 timer og for et forbrug af
4*/2 kubikfod pr. blus og time = 1385 kr.
Dersom et system med liden strømstyrke skal
anvendes for at fjerne al fare for mennesker, vil vi
vælge Gulchers lampe, der med en strømstyrke af
kun 60 volts giver en lysstyrke af 1000 normallys.
Uanseet rummets form, vil altid 2 af disse lamper
strække til for at oplyse alle dele af værkstedet,
med en noget større lysstyrke end gasblussets, når
der arbeides i en afstand af 3 fod fra dette (i
beregningen er hver arbeider givet 50 kvadratfod
plads).
Det samlede kostende af et lignende anlæg med
dette system var:
En Quichers elektrodynamisk maskine no. l 1460 kr.
2 st. buelamper no. 2 hver på 1000
normallys og beregnet på at brænde 16 timer
uafbrudt........................ 274 «
Isoleret ledning omtrent 300 fod å 0,33 kr. 100 «
Opsættelse........................... 200 «
Grasmaskine.......................... 2000 «
Tilsammen... 4034 kr.
Den tid, som arbeideren, der har tilsynet med
driften, anvender hertil, regnes i England at tilsvare
180 kr. af hans årlige arbeidsløn og vil
sandsynligvis hos os, hvor arbeidslønnen er mindre, også blive
mindre.
Driftsomkostningerne bliver:
10 pct. rente og amortisation af kapitalen 404 kr.
Kul for lamperne å 6 øre pr. lampe og blus 132 «
Gas til maskinen å 15 øre pr. time og
hestekraft ............. ............. 413 «
Arbeidsløn............................ 180 «
Olie, Bomuld o. s. v................... 60 «
Tilsammen. . . 1189 kr.
Man ser heraf, at om man end også til driften
anvender en gasmotor, hvilken er kostbarere end
dampmaskinen både i anlæg og drift, har man
ved et så lidet anlæg en besparelse af omtrent
200 kroner og et mere end tre gange så stort
lyskvantum.
Men selv om buelampen med hensyn til prisen
stod ved siden af gasbelysningen, burde vore
fabrik-eiere af statsøkonomiske hensyn indføre den; thi
det er en temmelig betydelig del af byernes
gasproduktion, som konsumeres i fabrikkerne og andre
større lokaler, og når man ved benyttelse af
elektriske buelamper og gasmaskine kan reducere
fabrikkernes del af forbruget til Ty^ altså til 30 pct.,
bevirker naturligvis dette tillige en betydelig
reduktion i indførselen af kul, hvilken bliver endnu
større, når den mere økonomiske dampmaskine
anvendes.
Buelampens anvendelse til gasbelysning har
naturligvis også vakt en voldsom kamp mellem
gasinteressenterne og elektroteknikerne og foranlediget
fremkomsten af en mængde broschurer for og imod,
alle på basis af pengespørgsmålet.
(Fortsættes.)
Tekniske meddelelser.
Hvordan en jernbane bygges i Nord"
Westen. Er jernbanen koncessioneret, opmålt og
udstukket, kommer partier på hundreder af h v i d e
mænd og meier ned skogen. Træerne fældes med
en sådan overraskende hurtighed, at det er
berettiget at sige, at de meies ned; en lysning på et par
hundrede fods bredde er derved fremkommen.
Umiddelbart efter fældningen gjøres træerne rede, skjæres
i bestemte længder og rulles tilside, hvorpå en ny
trop folk spalter og tilhugger disse stykker til
sviller. Så følger et nyt parti hvide, som ved
gravning blotter trærødderne, lægger krudt og lunte
under dem, skuffer til jord og træder den fast og
derpå sprænger stumperne i luften. Derefter kom-
mer kinesere i tusindvis, som under hvide «basses»
eller «herders», som de kaldes, j evner jorden, danner
banelegemet og bringer svillerne på stedet. Andre
kinesere bringer stålskinnerne og lægger dem
på svillerne, hvorpå de spigres fast af hvide,
medens forrådstoget langsomt bevæger sig fremover
på den fremvoxende bane. Sluttelig kommer atter
kinesere med grustoget og fuldender banen. Sådan
bygges banen langs Mississippi ved St. Paul.
Mønstertrykning på papir og tøier ved
elektrolyse. Fra «Der Techniker» hidsættes:
Hr. Goppelsrøder fra Mtihlhausen i Elsass
udstillede på pariserudstillingen anilinfarver, som han
fremstillede ad elektrolytisk vei, hvilket vakte
adskillig opmærksomhed. Nu er han gået et skridt
videre, idet han producerer disse farver i tøier og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
