Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 4. 11te mai 1883 - Kampen mellem det elektriske lys og gasbelysningen. (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
TEKNISK UGEBLAD.
Ilte mai 1883
belysning i London, så var byens udgift herved
660 £ om året til «Anglo Amerikan Electric Light
Co.» for driften af 33 lamper med 2000 normallys
lysstyrke istedetfor 157 gaslygter med 18 normallys
styrke, og som kostede tilsammen 250 £ om året.
Den elektriske belysning var altså her kun 2l/z
gange så kostbar og ydede mere end 20 gange så
stort lyskvantum som gasbelysningen.
Reducerer man også her for sammenligningens
skyld buelampernes antal således, at den mindste
lysstyrke mellem dem bliver lig den mindste
lysstyrke mellem to gaslygter, så tilsvarer en Brush’s
lampe 10 gaslygter, hvorved byens udgifter for det
elektriske lys betydeligt nærmer sig udgifterne for
gasen, men for en 10 gange så stor lysmængde.
De af hr. Kolderup fremførte exempler kan
således fra et andet synspunkt betragtet tale til
gunst for det elektriske lys også i økonomisk
henseende, og det er derfor umuligt og uberettiget at
fremføre påstande om, hvad resultatet af kampen
bliver, når dette beror på, hvilke betragtninger en
anden tid er tilbøielig til at gå ud fra.
Glødelampen synes at være den opfindelse, som
har forårsaget gasinteressenterne størst frygt og
med god grund; thi med den er jo tilsigtet en
kon-kurance der, hvor gasværkerne har sin største
afsætning, nemlig i de private huse.
Den har også uimodståelige fortrin fremfor
gasbluset ved sin større renlighed, klarhed,
ubetydelige varmestråling og især i sanitær henseende.
Den er uden nogen indvirkning på værelsets
atmosfære, medens det brændende glasblus opblander luften
med usunde forbrændingsprodukter, og den kan aldrig
ved uagtsomhed forårsage nogen skade, når
Tensionen ikke overstiger 80 volts, for hvilket der
naturligvis bliver sørget ved en massebelysning,
medens gasen stadig kan forårsage ulykkebringende
explosioner.
Den er absolut mindre ildsfaiiig end gasblusets
åbne flamme; thi skulde den stærke lille glaskuppel
springe itu, så brydes strømmen i samme øieblik.
Hr. Kolderup fremholder, at ved en stor drift
er kjedelanlæg på tusinder af hestekræfter
nødvendig, og at dette just ikke er betryggende hvad
Ildssikkerheden angår. Visselig sandt! Men er da
gasbelysningen noget bedre stillet ved produktionen,
og behøver man ikke her de samme kolosale
Ild-stedsanlæg for at udvinde gasen af kullene? Kun
derfor isoleres gasværkerne så omhyggeligt fra
andre bygninger og bygges så solide, hvilket også
vil blive tilfældet ved de for frembringelsen af
elektriske strømme nødvendige etablissements. Skal
Ildssikkerheden sammenlignes, må det altså ske på
forbrugsstedet.
At det i ildebrandstilfælde skal være nogen
fordel, at gasbluset vedbliver at brænde, når
glødelampen springer itu, er vel tvivlsomt; thi er heden
så stærk at glasset springer, er det vel samtidig
også lyst nok, om nogen udholder at være i Rummet.
Med alle de nys nævnte vigtige fordele, skulde
man synes, at den elektriske glødelampe også var
værdt at betale mere for som en bedre vare; men
vor tid er ikke anderledes, end som hr. Kolderup
karakteriserer den.
Hvis en ny belysningsmåde ikke er
billigere end gasbelysningen, så har
den liden udsigt til at konkurere med
denne, og omkostningsspørgsmålet bliver
diskussionens basis.
Og påny finder man den samme feil ved
kalkulationen fra det elektriske lys’s modstandere,
nemlig at de ved sammenligningen ei går ud fra
samme skala ved begge belysningsmåder, og herved
er også hr. Kolderup kommen til et forhold mellem
prisen på den elektriske glødelampe og gaslyset som
51/« til 33A-
At brugen af det elektriske lys bliver
tungvindt, når konsumenterne selv skal fremstille det
og hertil have det fornødne anlæg i sit hus, er
ganske vist; men en sådan antagelse er ved en
sammenligning ikke retfærdigere, end om
elektroteknikerne gik ud fra, at gaskonsumenterne selv
fremstillede gasen og hertil måtte have et lidet
gasværk i huset. Går man derimod ud fra, at en
centralstation besøger driften, bortfalder al
tung-vindthed ved brugen af glødelamper, og de bliver
bekvemmere at antænde end gasflammen, da man
ved blot at berøre strømslutteren bringer dem til
at funktionere.
Når hr. Kolderup endvidere fremholder, at det
intermitterende og varierende i driften har en
ugunstig indflydelse på kraftforbruget ved det
elektriske lys, er det kun forsåvidt rigtig, som at dette
altid er tilfældet, hvor kraftmaskinen har mange
arbeidsmaskiner at drive, og til dette er der
naturligvis allerede taget hensyn ved enhver
sammenlignende beregning efter allerede gjorte erfaringer.
Ved anvendelse af gasmaskiner finder aldeles
intet tab af mekanisk arbeide sted på grund af det
varierende ved driften, da disses konstruktion tillader
en regulering, der afpasser forbruget af gas
fuldstændig efter øieblikkets behov.
Det kan ikke være hr. Kolderup ubekjendt, at
der ved alle nutidens større anlæg for belysning
med glødelamper benyttes en særskilt regulator eller
et kontrolapparat, hvorved man ved de forskjellige
systemer får regulere strømmens kvantum eller styrke
fuldstændig efter forbruget, således at det derved
varierende behov for mekanisk arbeide kan afpasses
af fyrbøderen ganske som ved ethvert andet anlæg,
og nytteefekten bliver herved den samme.
Hovedmængden af lamper vil altid blive brugt
i samme tidsrum, og maskinens igangsættelse på
centralstationen kan derfor indrettes herefter, hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
