Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 4. 11te mai 1883 - Indhold - Kampen mellem det elektriske lys og gasbelysningen. (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
No. 4.
TEKNISK UGEBLAD.
13
Indhold:
Kampen mellem det elektriske lys og gasbelysningen. (Forts.).
- Trælastmarkedet.
- Foreningsefterretninger.
- Tekniske meddelelser:
Ingeniørkommissionen.
- Panamakanalen.
- En smalsporet jernbane.
- Indstyrtning af jernbanebroer i Nord-Amerika.
- Fotografi af et exploderende skib.
- Om tapeter.
- Cellulose.
- Prisopgave.
- Bygningers kostende pr. kubikenhed.
- Priser på rørlæggermaterialier.
- Brevkasse.
Kampen mellem det elektriske lys og gasbelysningen.
(Ved ingeniør A. Krefting). (Forts.).
Det kunde dog synes, som om denne side af
sagen ikke kunde være den eneste, elektroteknikerne
skulde fremholde. Når der nemlig med de mange
fra praxis fremdragne exempler gjøres
sammenligning mellem prisen på det elektriske lys og
gaslyset, så tages sjelden i betragtning det
uforholdsmæssige lyskvantum, som udvikles af det første,
og når der påståes, at den elektriske buelampe
ved de hidtil gjorte forsøg, som
gadebelysnings-middel falder kostbarere end gasbelysning, da er
dette kun ligeså sandt, som at det tarveligste altid
er billigst. Men da følgen af menneskenes
stadigt fremadskridende kultur er en stærkere hang
efter at levere bekvemmere og bedre, er det muligt,
selv om det elektriske lys aldrig bliver billigere end
gasbelysningen absolut taget, at det dog lidt efter
lidt vil fortrænge denne, ligesom tranlamperne
fortrængte begfaklerne og selv blev fortrængt af
gaslyset. Spørgsmålet kan således ligesåmeget være
et kulturspørgsmål som blot og bart et
pengespørgsmål, og fra dette synspunkt betragtet må visselig
den elektriske buelampe have en fremtid; thi om
ikke netop dette decenium er bearbeidet nok til at
ønske en sådan omvæltning, kan muligens det næste
mere være det, at dømme efter de kampforberedelser,
som foregår i andre lande og især i England.
Der er også en anden side af spørgsmålet, hvis
besvarelse beror på fremtiden, og som vor
spekula-tionssyge tid kun lidet tager i betragtning, men
som vistnok, og muligens snarere end man tror, vil
melde sig og blive den overveiende, nemlig en
økonomisering af det naturmiddel, hvoraf man får
gaven og af hvis varighed al industri, og
selvfølgelig menneskenes materielle velvære er afhængig.
Den gjennem årtusinder opsamlede kapital af
stenkul forøges ikke mere og vil derfor med den store
tiltagen af forbruget engang slippe op, og med dette
for øie er der allerede nu gjort mange forslag og
foretaget omfattende experimenter for at opnå en
større nytte af kullene og herved en reduktion af
forbruget.
En væsentlig del af dette medgår til
gasbelysningen rundt om på jorden, så at selv om gasen i
vor ttd vil udholde kampen med det elektriske lys,
er det sandsynligt, at dettes større nytteeffekt
engang vil få overveiende betydning.
Ved Brushes’s system behøver således hver
lampe kun en hestekraft til sin drift med et forbrug
af 3 kg. stenkul pr. time og giver herved 2000
normallys, medens -der for at frembringe samme
lysstyrke medgår omtrent 270 kubikfod gas til
de største generativbrændere, hvilket tilsvarer 30
kg. stenkul.
Men også hvad de virkelige omkostninger ved
begge slags lys til gadebelysning angår, er der delte
meninger om gasens overlegenhed i prisbillighed,
uanseet lysmængden, dersom man kun, hvad
rimeligt er, ved sammenligningen går ud fra, at de
elektriske buelamper stilles i en sådan afstand fra
hinanden, at den mindste lysstyrke mellem dem
bliver lig lysstyrken midt imellem to gaslygter.
Således er imidlertid sjelden buelamperne
arrangerede på grund af den store forskjel i lysstyrke
ved de forskjellige afstande fra lampen, og heri
ligger grunden til, at det elektriske lys’s
modstandere kan komme med så dominerende talstørrelser
fra enkelte tilfælde i praxis.
Når derfor hr. Kolderup som grundlag for sin
forkastelse af buelampen til gadebelysning fremholder
et mindre forsøg i Berlin, hvor 97 gaslygter
erstattedes med 36 elektriske lamper, da tiltrænger,
selvfølgelig resultaterne en reduktion til gasbelysningens
niveau.
Ved de opgivne lysstyrker, 415 og 18, bør derfor
buelamperne for sammenlignings skyld og efter
ovenstående betingelse sættes i en afstand fra hinanden
lig 5 gaslygteafstande, hvorved de 97 gasblus i en
gade bliver at erstatte med kun 20 buelamper
istedetfor 36. For den del af gaslygterne, som
belyser den åbne plads, svarer de anvendte
buelamper derimod til 52 = 25 gaslygter. Antager
man, at disse udgjør halvparten af de angjældende
97 gaslygter, så reduceres ved sammenligningen
mellem det elektriske lys og gasbelysningen antallet
af buelamper i dette tilfælde fra 36-12, hvilket
netop svarer til l strømkreds, så at
driftsomkostningerne altså falder ned til 26§*° = 8680 Rm.
eller til knap det dobbelte af den forrige
gasbelysning. Betænker man tillige, at det hele er
overtaget af et privat selskab, som også skal have sin
fortjeneste, og at driften foregår med de kostbareste
kraftmaskiner og med lamper af liden lysstyrke, så
indsees, at om gunstigere omstændigheder forelå,
vilde omkostningerne muligens ikke differere
væsentligt fra gasbelysningen. Hertil kommer da, at man
får det tredobbelte kvantum lys.
Til at drive et således reduceret anlæg behøves
kun l gasmaskine på 12 hestekræfter, hvilken efter
hr. Kolderups angivelse kun behøver for 2009 kr.
gas om året, hvilket er mindre end det halve af
forbruget ved de gamle gaslygter.
Med hensyn til forsøgene med elektrisk gade-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
