Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- No. 5. 18de mai 1883
- Tekniske meddelelser
- Boganmeldelser
- Brevkasse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sand; den sidste må dog først præpareres efter en metode,
som ligeledes er - patenteret opfinderen. Det har vist sig, at
de således erholdte støbestykker lader sig behandle akknrat
som vanligt smedejern, både i varm og kold tilstand. Da
man har erfaret, at smelteprocessen med koks bliver for
dyr, har Nobel konstrueret en særskildt ovn, hvori
smeltningen kan foregå med naftaaifald, og dette har vist sig
adskillig gunstigere. Til l kg. smeltet jern medgår ca. 0.75
kg. naftaaifald.
Antik polychromi. Prof. Hansen i Wien har på nyt
opdaget den måde, hvorpå det antike vægmaleri udførtes, og
ved hvilken dets varighed blev opnået. I parlamentbygningen
udstyres nu en række vægfyldninger med sådan ornamental
udsmykning, der siden skal være aldeles sikret mod ydre
indflydelser og uden ulempe kan lade sig vaske.
Fremgangsmåden, som Hansen har udfundet væsentlig ved studium af de
pompeijanske vægmalerier, er yderst enkel. Den med
vanlig kalkpuds forsynede væg påføres som sædvanlig stuccolusto
et tyndt skikt marmorstøv af den farve, som er bestemt for
baggrunden; efter at denne er afpudset påføres ornamenterne
og figurerne i sædvanlige frescofarver blandede med lidt sæbe.
Efterat det hele er overstrøget med et hedt jern er billedet
færdigt.
I Kristiania er oprettet en p l i s s é f a b r i k, der driver
fabrikation af plisségardiner af papir og lærred. Kapitalen
er kr. 2000.00.
* *
*
Stationsmester ved Eidsvold station, Dorph, er bleven
konstitueret som stationsmester ved Kristiania Østbanestation.
* #
.*
Af patenter uddeltes i 1882 i de Forenede Stater
18 996, hvoraf 17 861 til Amerikanere. Af de øvrige falder
paa:
England............___399 Rusland.................10
Tyskland......,........219 Sverige..................10
Frankrig...............129 Danmark................10
Schweiz................ 35 Holland................ 2
Østerrig ............... 32 Spanien................ l
ItaHen................. 20 Norge................... l
Belgien................. 11
I året udløb 6099 patenter. Patentkontorets indtægter var
dol. 1,099,219.45 og udgifter dol. 683,867.67.
*
-x-.x-
Grosserer Andr. R. Lind er valgt til direktør ved
Embretsfos Træsliberi istedetfor ritmester Frantz
Tandberg.
* *
.&
I marts måned passeredes Merakerbanen af 200 vogne
med svensk trælast. Vægten var 1627 t. og den norske andel
af fragten kr. 4780,00.
% *
.H-
Kristianssands gasværk uddeler for 1882 6% udbytte.
.K- .*
.K
Throndhjems mekaniske værksted giver for 1882
et nettoudbytte af 49,562 kr., hvoraf aktionærerne får 28,350 kr.
6 pct. af kapitalen, medens restbeløbet afsættes til forskjellige
konti; gjennemsnitstallet af arbeidere har været 228.
% *
.*
Det tager kun 13 minutter til at føre en elefant ind i et
jernbanetog, medens det tager 20 minutter for hvilkensomhelst
dame at tage afsked med sine venner og søle væk sit
bagagemærke.
Boganmeldelser.
Elektriciteten populær fremstilling ved Kr. Prytz,
Philipsens forlag, giver en skildring af denne, man fristes
til at sige moderne, naturkrafts frembringelses- og virkemåder
og af dens anvendelse i det praktiske liv med særligt
hensyn til de senere års opdagelser. - Elektriciteten har i
en utrolig kort tid vundet sig en sådan magtstilling i det
menneskelige samfund, at næsten hver mand på en eller
anden måde berøres af den; det er ikke længere blot de lærde og
fagmænd ene eller aviserne, der behandler de elektriske
fæno-mæner; man kan neppe sætte sin fod over dørtærskelen i et
hus, uden man får se en eller anden praktisk anvendelse af
denne mærkelige og endnu forholdsvis i sit væsen lidet kjendte
naturkraft; men derfor bør det også være hver mand muligst
om at gjøre, at lære dens egenskaber at kjende, både for at
kunne udnytte dem, og når det er nødvendigt, beskytte sig
mod dens farlige virkninger.
Det foreliggende første hefte af «Elektriciteten» lover
såvel ved sit textindhold som ved udstyr med tegninger at
blive, et for den store, interesserede almenhed værdifuldt
værk, der vil indeholde, hvad man til denne dag ved om og
har udrettet med denne naturkraft, som man betegnende nok
har forsøgt at give det mere nationale navn «lynkraften».
Nogle Bemærkninger med Hensyn til vor
fremtidige Jernbanebygning og de projekterede
Jernbaneforbindelser mellem Østlandet og
Vestkysten. Af ingeniør T h. Lekve. Med 2 plancher.
Separataftryk af Den Norske Ingeniør- og Arkitektforenings Organ
for 1882, pris kr. 1,40 er udkommet i Th. Steens
forlags-expedition.
Brevkasse.
Til læserne. I forrige nummer af vort blad, side 15
anden spalte, er indløbet en trykfeil i notitsen om en
smalsporet jernbane, idet der står 94 kilom. istedetfor 9,4 km.
Hr. Ku. i S. En enkel form for elektricitetssamlere (de
såkaldte accumulatorer eller secundære batterier) er følgende:
Et antal tyndvæggede flade blytroug er stillet over hinanden
i et træstillads. Hvert blytroug indeholder et lag af mønje,
over hvilket er gydt en sur opløsning af kobbersulfat, i hvilket
bunden af det øvre troug dykker ned. Trougenes kanter
lakeres.
Hr.«Abonnent»i T. Tak for kompliment; skal forsøge at
gjøre os fortjent dertil. De spørger om bladet modtager
nogle notitser af ren industriel specialinteresse såsom
fabri-kationsforbedringer, omkastninger o. s. v. Ja, det er j o netop
ugebladets opgave at være formidler af alt såda it. Imødeser
mere.
Hr. B. i Kr. De spørger om, hvoraf det vel kan komme,
at sølvtøiet anløber meget stærkere i deres nye butik, end det
var tilfældet i den forrige. Formodentlig fyrede de tidligere
med ved, men nu med stenkul, fra hvilken der altid trænger
noget svovlgas ud i rummet og anløber sølvet. Ved at give
sølv- og pletgjenstande et overdrag af kollodium opløst i
alkohol, kan den nævnte ulemp undgåes, uden at metallet
taber noget i sit blanke udseende; det yderst tynde
overdrag kan nårsomhelst bortvaskes med varmt vand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:07 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1883/0026.html
