Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 6. 25de mai 1883 - Indhold - Kampen mellem det elektriske lys og gasbelysningen. (Slutn.) - Fra Mexico. Af et privatbrev fra en ung norsk ingeniør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
No. 6.
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold.: Kampen mellem det elektriske lys og gasbelysningen.
(Slutn.) - Fra Mexico. - Metermålets indførelse i England. -Tekniske
meddelelser: A^ort veivedligehold. .- Det går småt. - International
elektrisk udstilling. - En dyb grube. - Reisende. - Lønnende
forretning. - En mærkværdig opdagelse. - En nyt tagtækningsmaterial. -
Guld. - De nye vandledninger i Paris. - Kunstigt nordlys. - Kvinder
som maskintegnere. - Paris kommunebestyrelse. - En
kjæmpevand-ledning. - Patentvæsen. - En elektrisk sporvogn. - Væggepuds af
papir. - Arbeids- og materialpriser ved Kristiania havneingeniørvæsen.
Kampen mellem det elektriske lys og gasbelysningen.
(Ved ingeniør A. Krefting). (Slutn.).
Vi vil nærmere undersøge gasbelysningens
udsigter for fremtiden med hensyn til udvikling.
Om nogen betydelig nedgang i
produktionsomkostningerne og en heraf flydende prisnedsættelse for
konsumenterne kan der vistnok aldrig blive tale, da
en vis mængde kul gjennemsnitlig afgiver den
samme mængde gas, og kulpriserne visnok ikke vil
dale i nogen afgjørende grad, men sandsynligvis,
efter hvad før er bemærket, hellere stige. Skal
derfor gasen blive billigere end nu, kan det kun ske
ved at forøge lysevnen.
Denne betinges af de ved flammens temperatur
til glødning bragte kulpartikler, der udskilles af
gasen som kulvandstoiforbindelser, så at lysstyrken til
en vis grændse tiltager med mængden af det i gasen
som vandstofforbindelser indførte kulstof.
Overskrides denne grændse, begynder flammen under
almindelige omstændigheder at ryge, da tilførselen
af luft og varmeudviklingen ei står i forhold til
udskillelsen af kul, og vil man forhindre dette ved
en forøget lufttilførsel, så sker det kun på
bekostning af det indførte kulstof, hvoraf en del
forbrænder for hurtigt.
At forhøie gasens lysevne ved hjælp af indførte
kulvandstofforbindelser er noget gasteknikerne har
experimenteret med uafbrudt i de 20 sidste år, og
man tør derfor påstå, at alle hidtil bekjendte
og egnede stoffe er blevet forsøgt og i alle
forholde.
Naftalin er den forbindelse, hvormed man har
meddelt gasen størst lysevne, og hermed er allerede
1861 gjort forsøg af Pitschke. Den nyeste triumf
for gasbelysningen det såkaldte «Albim Light» eller
«Carton Light», hvor naftalin benyttes på selve
konsumeringsstedet til at forhøie flammens lysevne,
er således gammelt nyt, men adopteret som
hjælpemiddel i kampen mellem det elektriske lys og
gasbelysningen, idet de tidligere fordringer til letvindthed
er kastet overbord, da de temmelig komplicerede
lampers påfylding stadigt må passes ligesom ved
olielamperne. De usunde gasarters mængde bliver tillige
større, når man vil forøge lysevnen på den måde,
og ligeledes forhøies prisen.
Skal udviklingen foregå ad denne vei, må altså
også gasbelysningen gjøre ofre. Naftalinlamperne
kan heller ikke have nogen fremtid for
gasbelysningen i det store taget; thi som bekjendt er det
eneste materiel for den praktiske fremstilling af
naftalin den tjære, som netop er en af
biprodukterne ved lysgasfremstillingen, og som kun vilde
være istand til at forsyne en liden brøkdel af et
gasværks brændere med den nu brugelige mængde
naftalin.
En anden måde, hvorved man ved hjælp af
gasen kan erholde en større lysmænsde, er at
forhøie forbrændingens temperatur ved en
hensigtsmæssig tilførsel af luft og derpå at indbringe faste
forbrændelige stoffe, der ved at gløde kan afgive
Fra Mexico.
Af et privatbrev fra en ung norsk ingeniør.
Mexico har i lang tid stået tilbage i civilisation
på grund af de stadige revolutioner, røverbander etc.
Landet er overmåde rigt på hjælpekilder, især
mineralier; der mangler kun kapitalister, for at
bringe landet i flor. De praktiske Amerikanere så
strax, at Mexico var et land, hvor kapitaler vilde
fordoble sig i kort tid, og de greb sagen an med at
bygge jernbaner, civilisationens store pionerer.
Hidtil har Mexico ikke kunnet glæde sig ved mere
end en jernbane, nemlig fra VeraCruz til hovedstaden
Mexico, bygget af Englændere. Nu er der imidlertid
projecteret et fuldstændigt jernbanenet hele landet
igjennem. Jeg ved ikke, hvormange
jernbanekompagnier der er indkorporerede; men der er
idetmindste 15, hvoraf 3-4 større. De to største er
«Mexican Central» og «Mexican National». Hin er
’ bredsporet, denne smalsporet. Mexican Central
Railway Co., ved hvilket jeg er ansat, har koncession
på at bygge ca. 7000 engl. mil bane og har, efter
hvad jeg har hørt fra god kilde, en kapital på
113 millioner dollars. Banen skal være fuld færdig
inden 10 år.
Hovedlinien strækker sig fra byen Mexico
nord-over gjennem Ny Mexico til Atchison, Topeka e
Stå. Fé E. P., der er et udbredt net i det vestlige
Amerika. Begge disse jernbaner, Mexican Central
og Atchison, Topeka & Stå. Fé, eies af omtrent
de samme kapitalister, væsentlig fra Boston.
Dernæst er der en hel del sidelinier, der fra
hovedlinien forgrener sig til forskjellige kanter; af disse
linier er de to vigtigste en gren til Tampico ved den
mexicaniske Golf og en gren til San Bias ved det
stille hav.
Jeg er ansat ved den gren, der går fra Tampico
til hovedlinien; de to endepunkter er Tampico og en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
