Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 6. 25de mai 1883 - Fra Mexico. Af et privatbrev fra en ung norsk ingeniør. (Forts.) - Tekniske meddelelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
passerer gjennem, en såkaldt canon, det vil sige en
smal, lang åbning (et pas) gjennem en bjergryg.
Denne canon er ca. 25 kil. lang og 500 m. dyb,
medens der fra den ene fjeldside til den anden er
ca. 200 å 300 m. Den har så at sige en dobbelt
bund; elven, der løber gjennem den, forsvinder
pludselig i en åbning i bunden ved den øvre ende,
løber så hele tiden under den synlige dalbund i en
underjordisk kanal, og kommer ud igjen i den nedre
ende af canonen. I regntiden er denne
underjordiske kanal forliden til at optage alt vandet, og
da løber der også en elv over den ellers synlige
dalbund i vældige fossefald. I den nedre ende af denne
canon er linien ca. 300 m. over bunden, medens den
oventil eller i den øvre ende kun er 5 m., hele
veien stigende 3% eller ialt 750 m. (Fortsættes).
Tekniske meddelelser.
Vort veivedligehold. Det berettes fra Hedemarken, at
fuldstændig sløifning af alt pligtarbeide for vejvedligeholdelsen
om sommeren, samt indførelse af faste veivogtere for hele Stange
veinet, efter forslag fra amtsingeniøren er vedtaget af
herreds-styrelsen mod kun 3 stemmer. Allerede i adskillige år har
faste veivogtere været anvendt her i landet for flere ruters
vedkommende, men såvidt os bekjendt er Stange det første
distrikt, der fuldt ud sløifer naturalarbeide for
sommervedligeholdelsen og ansætter faste veivogtere for sit hele veinet.
Beslutningen er betinget af bidrag til veivogteiiønninger fra
den dertil bestemte bevilgning af statens veifond.
Det går småt med fremgangen i offentlig renslighed
her i byen. Trods de kyndige autoriteters samstemmige dom
blev den nuværende tingenes tilstand med hensyn til
gaderenovationen anerkjendt fyldestgjørende af Kristiania
repræsentantskab mod 4 stemmer i møde 22de d. m.
International elektrisk udstilling afholdes i Wien
i indeværende år mellem 1ste august og 31te oktober.
En dyb grube. Den dybeste kulgrube i de Forenede
Stater siges at være ved Pottsville. Sjakten er 1576 fod dyb;
farten op og ned tager lidt over et minut, og udbyttet er ca.
800 tons daglig.
Reisende har nu meget større sandsynlighed, for at
der ikke vil tilstøde dem noget ulykkestilfælde under reisen
end fordum. Paa den tid, da diligencen endnu var det
eneste befordringsmiddel, blev der således dræbt en for hver
335 000 reisende og en såret for hver 30 000 reisende som følge
af ulykkestilfælde underveis. Nu har dette forhold forbedret
sig således, at der som følge af jernbaneuheld kun falder en
død på hver 5 178 490 reisende og en såret på hver 580 450.
At reise pr. jernbane kan således siges at være 20 gange
sikrere end pr. diligence.
Lønnende forretning. Den jernbane i verden, som
lønner sig bedst er «Marin Railway» på Coney Island,
Amerika, som forbinder Manhattan Beach hotel og Brighton Beach
hotel med hinanden. Den har en længde af 2 000 fod, har
stålskinner og ved hvert endepunkt en liden smuk
stations-bygning. Sporvidden er 3 fod. Sammen med
drifts-materiellet har den kostet 27 000 dollar. Driften koster daglig ca.
30 dollar, og indtægterne udgjør under badesaisonnen i
gjen-nemsnit ca 450 dollar daglig med en kjørepris af kun 5 cents.
I forrige år har den lønnet sig med 500 pCt. af
anlægskapitalen.
En mærkværdig opdagelse. Under den titel
reproducerede L’Ancre de St. Dizier for nogen tid siden følgende
meddelelse efter Moniteur de Lyon: «Da Bessemer i 1859
meddelte fra Sverige, at han af flydende råjern efter behag
kunde fremstille jern eller stål alene ved at blæse luft
gjennem det, udlo man ham i Frankrige. For nærværende gjøres
dog vore jernbaneskinner og kanoner af bessemerstål. En
opdagelse, som måske synes endnu forunderligere, er nylig gjort i
Bive-de Gier i den fabrik, som tilhører M. Barthélemy
Bru-non, Loirdalens berømte hyttemand. Af en beholdning
afrikansk jernmalm, som laa paa jernbanestationen, udtoges
vilkaarligt en metalklump. Denne veiede 16 kg. Efter at den
var slået til småstykker, blev den bragt i en digie og
ophedet, i det øieblik, den var rødglødende, tilsattes en reagens,
og efter tre minutters forløb var massen ganske flydende.
Alle tilstedeværende, svåel arbeidere som ingeniører, stod
som lamslåede af forundring over, hvad de så. Man holder
nu på med videre forsøg i et støberi i Lyon. Den avendte
reagens kommer’kun på 90 øre pr. ton. Når denne
fremgangsmåde indførtes, så kunde en masovn, som nu fordrer
12 timer til blæsning af 22 tons jern, levere ligeså meget i
14 minutter. Desuden er der den fordel ved den nyopfundne
proces, at masovnen ved den hver gang lenser sig selv.» Denne
notits har som fuldt pålidelig ikke alene gået gjennem de
franske journaler,, som L’Ancre de St. Dizier og
Anna-les Industrielles, men også fundet veien til tyske
fagblade, tal. a. Wochenschrift des Vereins d.eutscher
Inge ni e ure og Gliickauf. Også Stahl und E i sen har
optaget den, men rigtignok med følgende bemærkning: Vore
jernfabrikanter vil sandsynligvis allerede være komne i en
svag ophidselse ved efterretningen om denne proces, som synes
uhørt med hensyn til masseproduktion og tidsbesparelse. Man
betænke kun 22 tons jern i 14 minutter! Maaske kan det
endnu lykkes at fuldkommengjøre processen så man pr. ton
kunde spare nogle sekunder! Tid er penge, og at skynde sig
er intet hexeri.
Et nyt tagtækningsmaterial af lærred, som på begge
sider er overtrukket med papir, og mættet med en egen sort
asfalt, skal have vist sig meget hensigtsmæssigt. Pris ca.
80 øre pr. m2. Maling, som må påstryges hvert 4-5 år
koster 90 kr. pr. 100 kg. Fåes hos N. Scheer, Mainz.
Guld. En kubiktomme guld er værd 210 dollars, en
kubikfod 312,380 dollars. Ved begyndelsen af den kristelige
tidsregning fandtes der efter «Der Techniker» i hele verden
for 427,000,000 dollars i guld og ved Amerikas opdagelse
kun 57,000,000 dollars. Nu ansættes værdien af guldet til
6,000,000,000 dollars. - I mynten i San Francisco, den største
i verden, opbevares edelt metal til en værdi af 21,000,000 dollars.
De nye vandledninger i Paris omtales i
«Wochen-schrift des Vereins deutscher Ingenieuren som et gigantisk
værk, hvilket vel ingen af dem, der besøger byen, vil undlade
at besigtige. Vandledningerne er byggede af ingeniør
Belgrand og har kostet over 50 millioner francs. Næsten
alle akvadukter o. s. v. er udførte af Beton, af større stene,
hvilken bygningsmåde i Frankrige vinder mere og mere
udbredelse. Broerne og Viadukterne, som tilsammen har den
anselige længde af 17 km. (hele ledningens længde er 173 km.)
har holdt sig aldeles udmærket. Som bekjendt har man i
Paris en hel del bygværker af sådan beton, f. ex. kirken
Vesinel med det 40 m. høie tårn og en utallighed af 5-6
etager høie bygninger.
Kunstigt nordlys. Man har hyppigt ved
laboratorie-experimenter frembragt kunstigt nordlys i miniatur og
ligheden til originalen har været meget stor, men et kunstigt
nordlys i stor skala og uden hjælp af elektrisk maskineri er
nylig fremstillet af professor Lemstrøm. Han valgte en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
