Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 13. 13de juli 1883 - Indhold - Den norske industri- og kunstudstilling i Kristiania 1883. Træstof- og papirfabrikernes udstilling. (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
No. 13.
TEKNISK UGEBLAD.
49
Indhold: Den norske industri- og kunstudstilling i Kristiania
1883: Træstof- og papirfabrikernes udstilling. (Forts.). -
Forblændings-og1 terracotta-arbeider. Tekniske meddelelser: Et nyt storartet
kart over Frankrige. - Verdens største færge. - Glasskjæring ved
elektricitet. - International landbrugs-, industri- og kunstudstilling. -
Receptkasse: Trælak. - Karbolineum. – Brevkasse. -
Patentbeskrivelser: Maskine til fabrikation af spiralfjære ved
West-falische Drahtmdustrie-Yerein. (PI. VIII). - Rottesprøite af E. E. Egenæs
og M. Johnsen. (PI. VIII).
Den norske industri- og kunstudstilling i Kristiania 1883.
Træstof- og papirfabrikernes udstilling.
(Forts.)
De nævnte papprøver, som blot er fremstillet
af mekanisk træmasse, har en læderagtig seighed,
der viser, at dette surrogat til grovere brug kan
erstatte cellulose af bomuld o. s. v. Fra Eker
træsliberi i Vestfossen, der som de to nævnte
fabrikerer såvel hvid som brun (kogt) masse, er der
ligeledes udstillet prøver af træpap af særdeles
godhed ; da den imidlertid ikke er satineret, kan vi ikke
anstille nogen direkte sammenligning mellem dennes
og de to førstes styrke. At der også kan opnåes
en vis seighed hos hvid træmasse, altså af træ der
ikke er kogt, viser det tynde træpapir, som er
udstillet på montren til Embretsfos’s træsliberi på
Modum og Magos træpap.
De første patenter på træslibemaskineri udtoges
1846 af H. Volters Sohne i Wartemberg, og dette
firma har siden forbedret metoderne således, at denne
industrigren ikke alene er ble ven levedygtig, men
ligefrem af overordnet betydning.
Volters metode består deri. at hvidt, løst træ
som gran og furu, asp og lind under stærk tilførsel
af rent vand presses mod den ydre cylinderflade på
en slibesten med horisontal axe, der gjør 120-150
omdreininger i minuttet. Træets enkelte fibre rives
på denne måde fra hinanden og danner tilsammen
med vandet en masse, som føres ud på et grovt sold,
der holder tilbage splinter og fliser af veden. Derpå
passerer massen en række finere sold, der holder
den grovere masse tilbage og lader den finere passere
til stoffangerne, der består af hule cylindere, hvis
yderflade darines af metaldug. Den grovere masse
kan enten anvendes til simplere brug eller man lader
den passere en mølle til den opnår samme finhed
som den øvrige. Den således færdige masse må nu
befries for en stor del af det tilførte vand, og dette
sker som oftest ved at lade den passere over på
enkle cylinderpapmaskiner. Den herpå fremstillede
pap lægges så i store bunker under
hydrauliskeeller skruepresser og opnår ved disse operationer at
blive kvit vand indtil en gehalt af 50%. Tildels
presses også massen til kager.
Siebrecht og fl. a. har konstrueret apparater
med horisontalt liggende slibesten (altså vertikal
axe), hvorved der opnåes et jevnere tryk på alle
sider af den slibende flade. Disse apparater har
fundet adskillig udbredelse her i Norge.
Ved de her beskrevne slibeapparater har det
altid været brug at lægge træstykkerne således, at
fibrene ligger tværs over stenen altså parallele med
slibestenens axe. I den senere tid har man
imidlertid begyndt for alvor på såkaldt langslibning, der
er indført ved flere af vore * større sliberier. Det
allernyeste i denne retning er Grellinger systemet;
ved dette anvendes vertikal slibesten og
træstykkerne presses mod dennes sideflader.
Det til slibning bedst egnede træ er gran; furu
holder mere harpix; asp og lind giver et hvidere
stof, men det heraf fremstillede papir bliver løst og
svampet. Gran og furu fordrer imidlertid 30 til
40% mere kraft til slibningen end asp, og det
turde derfor være gunstigt at lade fordelene ved
den ene træsort paralysere ulemperne ved den anden,
ved f. ex. på samme sten at slibe et stykke asp for
hvert tredie stykke gran. På denne måde vilde den
jevneste blanding af massen kunne opnåes.
De forberedende arbeider med slibetømmeret
består i at opskjære det på en cirkelsag i passende
lange kubber og derpå at rense disse for bark,
kvister og marv. Det første sker på en hurtig
roterende skive, der på fladsiden har siddende nogle
knive som jernet i en høvel. Kvister og marv
bores ud.
I de senere år er det bleven meget almindeligt
at koge træet under et stærk damptryk (4 å 6
atmosfærer), hvorved man bliver kvit en hel del
harpix og lignende; massen vinder herved i styrke,
men antager en brun farve.
På de nævnte fabrikers montre såvel som på
nogle andre findes udstillet træstof i dets forskjellige
fremstillingsfaser, ligefra det ubearbeidede træ til
det færdige papir. Ved en senere leilighed skal vi
levere nogle mere indgående beskrivelser med
tegninger af moderne træslibemaskineri.
En af ulemperne ved træmassen er den gule
farve, som den antager især efter nogen tids
henliggen. Man har forsøgt de forskjelligste
blegemetoder på den men uden fuldt praktisk resultat.
Alle egentlige blegemidler, som klorkalk o. 1., er
ikke alene uden virkning, men fremkalder endog
mere intense farver i træstoffet. Der er forsøgt
at behandle 100 kg. masse med 800 g. oxalsyre og
derpå tilsætte 2 kg. jernfri, svovlsur lerjord, dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
