Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 25. 5te oktober 1883 - Mekaniske apparater til røgning af fisk. Af G. Leach i Hull - Foreningsefterretninger - Tekniske meddelelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vaskede stikkes de på jernspid og røges på
almindelig måde. De, der arbeider hermed, må beskytte
mund og næse med påbundne masker, for røgens
skadelige virkning for helbreden.
Denne primitive behandling har Leach
foreslået ombyttet med et mekanisk anlæg, som på
den ene side kan erstatte det kostbare håndarbeide
og samtidig forebygge farligheden for arbeiderne.
Apparatet består af 3 tårne. Det ene tårn tjener
til tørkning af fisken ved hjælp af en ovn nederst
på bunden; det andet danner røgrummet og i det
tredie afkjøles fiskene.
Efterat fisken er bleven vasket stikkes den på
spid og bringes i apparatet; men ved røgning af
af lax hænger man disse på kroge, som er befæstede
til træstave, eller også lægger man fiskene i kurve.
Bevægelsen foregår uafbrudt over ruller gjennem
tårnene, idet kurvene hænges i ledene af en endeløs
kjede. Ved foden af det sidste tårn afgives fiskene
og kjedlen ruller under Jorden igjen tilbage til
udgangspunktet, hvor da nye kurve eller spid med
fiske indbringes. Ved røgning af brisling afændres
denne metode noget, idet der istedetfor kurve
benyttes netformige tøier af asbestgarn.
Efter opgave af G. Leach kan med en sådan
.indretning, som har 3 tårne af 7,32m- høide,
l,37m-kvadratside i grundrids, i 10 timer røges 47 000
sild eller ved anvendelse af net 215000 brisling.
Det hele anlæg indbefattet rurn for Vaskning og
pakning indtager da en flade af 96 m2 Processens
kostende skal for l 000 sild andrage til 70 øre
istedetfor kr. 2,45 efter den sædvanlige fremgangsmåde.
Systemet kan med nogen afændring også
anvendes ved andre anlæg for fisktilberedning f. ex. ved
kogning af fisk i olie.
Ved den internationale fiskeriudstilling i
London dette år skal et anlæg efter Leach’s system
have været igang.
Foreningsefterretninger.
Den Polytekniske Forening. I møde 10de juli d. å.
indvoteredes: Ingeniørerne Bay, M. Jørgensen, Werenskjold,
N. Anmndsen, overlæge Hald, grosserer Fr. Sundt og
mekanikus A. P. Foss.
Da veidirektør Krag, i direktionsmøde den 25de Septbr,
meddelte, at han på grund af omstændighederne ønskede at
fratræde som formand, blev hans ønske imødekommet - og
kontorchef A. Fenger-Krog derefter valgt til formand med
veidirektør Krag som viceformand.
I møde den 2den oktober indvoteredes: Dr. Vigo Drewsen,
ingeniørerne C. Lindemann, Hans Poppe, Hakon Wetergren,
Hans Breien og Alfred Jakwitz og f a b r i k e i e r n e: Chr. Schou,
A. Pellerin, Einar Egeberg, generalkonsul Chr. Christoffersen
og Birger Kildal.
Den Norske Ingeniør- og Arkitektforening.
Formanden hr. arkitekt Adolf Schirmer befinder sig for tiden på
en studiereise, hvis endemål er Rom.
Tekniske meddelelser.
Om træbrolægning skriver Adolf Cluss i Washington
til Deutsche B. Her i Amerika er træbrolægningsmanien
allerede for længe siden over; men rigtignok først efter at
der var bortkastet millioner. Træbrolægning anvendes nu
kun i de mest trærige, vestre stater (med Chicago som
centrum), og der regnes- kun på en varighed af 7 å 8 år.
De østlige amerikanske stater har blødet ordentlig under
den mani, som herskede for træbrolægning. Vor by har
bortkastet over 5 millioner dollars til den; desværre må jeg
tilstå at være medskyldig og kan således tale af personlig og
bitter erfaring; jeg var nemlig medlem af «Board of Public
Works of the Distr. Columbia». Næsten alle disse
brolægninger er lidt efter lidt ombyttede med asfalt; de som endnu
findes tilbage (af mangel på penge) ei kun gjenstand for
vitser og skandale.
Træstof i papir opdages ved at fugte det med en
blanding af 3 dele stærk salpetersyre og l del svovlsyre. I det
teknologiske industrimuseum i Wien foretoges prøver med
dette middel for at se dets virkninger; prøverne foretoges med
papir uden træstof og sådant med en træstofgehalt af 20, 30
40 o. s. v. indtil 80 procent træstof og man kom til følgende
resultater:
1. Hvidt, træstoffrit papir antager ved fugtning med
blandingen en meget svag brunlig farve, som, efterat flekken er
tør, antager en svagt gårlig tone.
2. Papir med træstof bliver på det fugtede sted
mørkebrunt; jo hurtigere det bliver brunt, desto rigere er det på
træstof*
3. Den farvetone som flekkerne antager efter at være
blevne tørre kan ligeledes benyttes som målestok for
træstof-gehalten, idet denne er desto større, jo mørkere flekkerne og
den omgivende violet-grå rand er.
4. Farvet papir, som indeholder træstof, undergår
ligeledes forandringer efter at være fugtet med syren. Blåt papir
viser grønagtige, kirsebærrødt papir gulbrune, gult papir brune
og grønt papir rødbrune flekker.
Kart over Kristiania i målestokken 1: 15 000 af N". S.
Krum. Kristiania I. W. Cappelen. Kristianias stærke
udvidelse såvelsom den stadig tiltagende strøm af reisende, der
hvert år besøger hovedstaden, gjør udgivelsen af let
overskuelige, omhyggelig udarbeidede karter over byen med nærmeste
omegn til en nødvendighed. Blandt de nu foreliggende
karter står utvivlsomt det af Krum på Cappelens forlag udgivne
høiest såvel i indholdsrighed som i en nøiagtig og nitid
udførelse, Fehrs lithografiske institut, der har besørget tryk
ningen, har al ære af dette arbeide; uagtet målestokken,
træder ethvert gadenavn tydelig frem, farverne falder
fuldkommen sammen med konturerne etc. Det er overflødigt at
bemærke, at kartet indeholder gadefortegnelse, fortegnelser for
vognmandskjørsel o. 1. Under udstillingstiden ledsages
kartet af et planrids af udstillingsbygningen i målestokken
l: 1000 med angivelse af gruppeinddelingen. Dette tillæg
er trykt på Kr.a lith. aktiebolags officin.
Lynnedslag i petroleumslagre. Den allerede ofte
udtalte mening, at petroleum og dens gas har stor affinitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
