- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 1ste Årgang. 1883 /
100

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 25. 5te oktober 1883 - Tekniske meddelelser - Småting - Prisopgave - Brevkasse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til luftelektriciteten, har, efter hvad «Scientific Americain*
meddeler tydelig vist sig under denne sommers talrige
elektriske uveir. De i høi grad explosible gasarter, der allerede
ved lav temperatur udvikler sig af uraffineret petroleum,
trænger sig igjennem de mindste åbninger i beholderne og
blander sig med luften. Kan man end ikke bevise en direkte
tiltrækning mellem petroleumsgas og lynene, er så meget
sikkert, at ethvert lyn, der træffer et med denne gasart
mættet luftlag, fremkalder en vidtstrakt explosion og deraf
følgende brand.

I nærheden af New-York befandt sig: således på et punkt
samlet 27 store cisterner til opbevaring af petroleum.
Væggene i disse beholdere bestod af solid murværk, med
udvendig jernklædning og jerntag; samtlige bygninger var
forsynede med lynafledere af god konstruktion. Den 10de mai
rasede over New-York et heftigt tordenveir, hvis lyn
formelig legte om dette petroleumoplag, indtil endelig et lyn med
voldsom torden slog ned i en beholder; en explosion der
rystede jorden i vid omkreds og sendte en svær ildsøile i veiret,
fulgte øieblikkelig. Den trufne cisterne var sprængt i tusinde
stykker, den brændende petroleum tændte overalt, og
sågodtsom momentant stod hele anlægget: petroleumslagre,
pakboder, dokker, skibe og jernbanevogne i lys lue.

Scientific Americain opregner flere lignende tilfælde; at
forklare muligheden af sådanne nedslag midt inde mellem
talrige lynafledere, bliver en vanskelig opgave for elektrikerne.

Rhonens vandkraft tænker man i Genf på at benytte
til elektrisk oplysning af byen og til drivkraft. Der skal
anlægges turbiner, som hver skulde få mindst 120 m3 vand
med en faldhøide af 4 m. til disposition. Kraften overføres
pr. elektricitet.

Kunstige tønder. En amerikaner har opfundet at
fremstille fade af træfibrer, der bliver ligeså hårde som eg.
Fibrerne bliver ligesom ved fabrikationen af filthatte forfiltret,
idet de udsættes for centrifugalkraften i en jerncylinder og
derpå sammenpresses ved lufttryk under stadig dreining. De
tørres ved 160° varme.

Småting.

Til udstillingernes historie. Såvidt bekjendt fandt
den tidligste udstilling sted i 1569 i Niirnberg på rådhuset
og efter katalogen med den udtalte hensigt «at bringe til
anskuelse alle nyheder fra den hele verden i den nyeste tids
håndteringer og de indenlandske kunstprodukter >. Først i
1756 optog Londons Society for Promotion of Arts,
Manufac-tures and Commerce igjen ideen, da det overlod publikum til
besigtigelse en konkurrance for udmærkede gjenstande af
kunst- og textil-industri. 1791 holdtes i Prag, i anledning
Leopold den II’s kroning, den første nyere udstilling på
kontinentet, for at forevise for den nye hersker industriens
standpunkt i hans land. Den udstilling må således betragtes
som den første, der kun befattede sig med indenlandske
produkter. For at ophjælpe den nødlidende industri
foranstaltede den franske regjering den første franske lokaludstilling
i 1793 på marsmarken i Paris. Den første udstilling i den
nye Verden afholdtes i New-York i 1828.

Kunstige blomster. Ugebladet «Furs Haus» gjør
opmærksom på, at der i forfærdigelsen af kunstige blomster
er en beskjæftigelsesgren for unge damer med kunstnerisk
begavelse, som er ulige mere lønnende og interessant end de
såkaldte kvindelige håndarbeider.

Hvordan bør en hest være? «The Turf, Field and
Farm» siger, at man ved kjøbet af en hest først bør se på

dens hoved og øine efter mærker på intelligents og forstand,
temperament, mod og trofasthed. Besidder en hest ikke
forstand, kan man aldrig få lært den at gjøre noget, som man
er tjendt med. Hvis dårlige egenskaber er de forherskende
hos en hest, så tjener afretningen og opdragelsen blot til at
forstørre og styrke dem. Hovedet er det, der i særlig grad
tilkj endegiver anlægget. En firkantet mule med store
næsebor er bevis på et rummeligt ånde-apparat og styrke i
lungerne. Dernæst må man lægge mærke til, hvorledes
tilstanden er under hovedet, om kjævebenene er brede og står vidt
fra hinanden under struben. Bredde og fylde mellem øren
og øine er stedse ønskeligt. Øinene skal være fulde og deres
farve nøddebrun, ørene smale og tynde og kastede vel fremad.
Den hest, der hvert øieblik vender ørene tilbage, er ikke til
at stole på; den er enten krybbebider eller slår bagud, og
det er sikkert, at den i andre henseende har mangler, som
det er vanskeligt at fjerne. Således er en hest med
afrundede næsebor, med en pande der gradvis bliver smalere, og
på hvem den under øinene værende del af hovedet er bredt
og fuldt, altid forrædersk og troløs. Undgå de langbenede,
opstyltede dyr - vælg stedse et med en kort, lige ryg og
lænd, høi manke og påskrå gående skuldre; videre med
velformet bagdel, et bredt bryst, korte forben, lige bagben, lavt
haseled, korte kodeled og en rund, hård fod.

Syge potteplanter helbredes let ved anvendelse af
varmt vand. De fleste sygdomme opstår ved i
gjødnings-stoffene indeholdte syrer, der^undertiden virker som ren gift
på planterne. I de fleste tilfælde hjælper omplantning,
simp-lere og sikrere opnår man imidlertid bedring, når man lader
60° 1. varmt vand løbe igjennem blomsterpotten. Vand af
denne varmegrad har ingen skadelig indflydelse selv på de
fineste rødder. I begyndelsen af påheldningen er det
afløbende vand rent, senere kommer der en brun stærkt sur
reagerende lage og endelig tilsidst igjen rent vand.

«Eureka» er navnet på et nyt aktieselskab, hvis Øiemed
er centralisationen af meddelelser om tabte og fundne sager.
For en præmie af l B,m. årlig kan man få sit navn indført i
selskabets register under et løbende nummer, hvorefter man
får ret til at mærke alle sine eiendele, såsom kufferter,
reisevæsker, plaid, paraplyer, stokke o. s. v. med samme nummer.
Findes nogen tabt gjenstand, der er mærket med Eureka’s
nummer, meldes dette af politiet eller finderen strax til selskabets
kontor, der derpå melder eieren det. Man kan på denne
måde undgå at mærke sine eiendele med navn og adresse og
dog have sikkerhed for i tilfælde af tab at få dem igjen, at
sige hvis finderen er en ærlig mand.

Prisopgave.

Den tekniske forening i Kjøbenhavn har udsat en
pris på kr. 500 for den bedste opsats om de kraftmaskiner,
som med fordel kan anvendes for småindustrien.
Besvarelserne indleveres inden 1ste april 1884.

Society of Arts i London har udskrevet en pris af
1000 £ for det bedste arbeide over elektricitet som
bevægende kraft.

Brevkasse.

Oversigt over landets teknikere. De teknikere, som
endnu ikke har indsendt til foreningernes bestyrelse opgave
over alder, opholdssted, virksomhed etc, således som
omhandlet i cirkulære af 10de april 1883, tillader man sig at
anmode om snarest mulig at indsende sådan.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:07 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1883/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free