Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 30. 9de novbr. 1883 - Om bygningshåndværket. Foredrag, holdt i Den Norske Ingeniør- og Arkitektforening af arkitekt Henr. Nissen - Nyt i cellulosefabrikationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tagelse i de nu almindelige, offentlige konkurrencer,
som absolut er til lige stor skade for håndværkeren,
håndværket og publikum. Er først begyndelsen
gjort, vil der snart åbne sig flere og flere felter,
hvor forbundets initiativ i forening med dets
naturlige autoritet vil kunne få en gavnlig indflydelse
på vort håndværks trivsel og fremgang.
Foruden denne virksomhed udadtil, må det
selvfølgelig også være de forbundne mesteres opgave
at støtte og hjælpe hinanden indbyrdes. Spørgsmål,
teoretiske som praktiske, vedrørende håndværket
og håndværkerne, må her kunne bringes frem,
drøftes og få sin besvarelse.
Med andre og rene ord, det må blive det gamle
laugsvæsen i reformeret skikkelse.
Trods vi befinder os i frihedens tidsalder, drister
jeg mig dog til at påstå, at det gamle laugsvæsen
med dets middelalderlige skikke og uskikke
befordrede håndværket og håndværkernes ve og vel langt
bedre end den nuværende ordning eller rettere
mangel på ordning.
Om der for en del må ske en reaktion på de
sociale forholdes gebet forøvrigt, for at gode
lykkelige tider atter skal opstå for menneskene, er ikke
jeg dygtig til at undersøge, og ei heller er der her
tid og sted dertil; men det føler jeg mig forvisset
om, at enten må menneskene ophøre at være
mennesker - eller også må et tilbageskridt på
håndværkets område foretages såfremt man virkelig vil
et fremskridt, og håndværket ikke skal sygne hen
og håndværkeren med det.
At jeg har bragt denne tanke frem i denne
forsamling, kunde måske synes noget ubeføiet. Men
for det første tror jeg dog, at håndværkets trivsel
og fremgang er noget, der ligger os alle her meget
på hjerte, ja, jeg tør sige, at det er en væsentlig
betingelse for arkitektens hele virksomhed; for det
andet er det også min opfatning, at arkitekterne
så langt fra skulde stå udenfor denne sag, at de
tvertimod skulde tage aktiv del i den. Jeg tror, at
et forbund imellem håndværksmesterne og
arkitekterne vilde befordre begge stænders udvikling,
optrække klarere, end nu er tilfældet, grændserne for
deres respektive arbeidsområde og styrke den
gjensidige agtelse og respekt for hinandens arbeide.
Ved en mer porsonlig omgang, tror jeg, at såvel
arkitekten i sin kontrollerende virksomhed vil vinde
betydelig i erfaring og forståelse, som mesteren på
sin side får en sandere og bedre opfatning af
arkitektens opgave og hermed en større respekt for
kunstens berettigelse i bygningsfaget
Den arkitekt, der ikke arbeider med og under
håndværket, og som ikke har den rette agtelse for
håndværket og håndværkeren, vil lige så lidt kunne
føre sin kunst fremad, som den håndværker, der
slår vrag på arkitektens ledelse, vil kunne hæve
sit håndværk til større fuldkommenhed. Alle er
vel enige i, at her må en Vexelvirkning finde sted
- og som et middel til at befordre denne, tror jeg,
at et forbund mellem arkitekt og mester, som det
her antydede, vil bidrage ikke uvæsentligt. Man
bør også kunne antage, at arkitektens præsumtivt
høiere åndelige dannelse vil kunne virke god L og
udviklende på håndværkernes kreds ved en intimere
omgang.
Det er imidlertid ikke min mening, at et
for-Slag i ovenantydede retning skulde udgå fra
arkitekterne eller fra denne forsamling; det bør fremkomme
fra mesterne selv, - men det kan jo på den anden
side kun gavne sagen, om den her blir drøftet og
overveiet.
Hermed tillader jeg mig at fremlægge dette
forslag for foreningen i håb om, at det iallefald vil
findes værdig til en diskussion.
Nyt i cellulosefabrikationen.
På Moss er for en tid siden en ny cellulose- J
fabrik kommen i gang. Den er beliggende på det
gamle jernværks tomt, og tager sin drivkraft fra
Mosseelven. Som råstof for fabrikationen anvendes
tømmer og stokkeved samt også kantflis, planke- og
bordender. Cellulosen leveres tør og i papform .dels
bleget, dels ubleget. Produktionen er 6000 kg. daglig.
Det interessanteste ved denne fabrik er den
anvendte metode for gjenvindingen af den i
fabrikationen brugte soda.
Som bekjendt har denne gjenvinding forårsaget
en betydelig udgift for den slags fabriker, idet store
kvanta af brændematerial har været nødvendigt for
inddampningen af sodaluden. Ved fabriken på Moss
sker gjenvindingen af sodaen efter ingeniør Størmers
metode, hvorved udgiften til brændematerial aldeles
spares. Sodaovnen er nemlig konstrueret i
forbindelse med et modstrøn^apparat bestående af flere
dampkjedler. Gjennem dette apparat passerer den
brugte lud, som altså indeholder en mængde
organiske stoffe, som er opløst fra den til cellulose kogte
ved; denne lud bliver efter hvert, som den passerer
apparaterne, mere og mere concentreret, så at den
tilsidst i form af tyk tjære løber ind i sodaovnen,
hvor den strax tager ild og underholder varmen i
det hele system, idet de af træet opløste organiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
