Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 30. 9de novbr. 1883 - Indhold - Om bygningshåndværket. Foredrag, holdt i Den Norske Ingeniør- og Arkitektforening af arkitekt Henr. Nissen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
No. 30.
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: Om bygningshåndværket. - Nyt i
cellulosefabrikationen. - Hærdet glas til bryggeriutensilier. -
Foreningsefterretninger: Den Polytekniske Forening. - Tekniskemeddelelser:
Det tyske nationalmindesmærke på Niederwald. - Den internationale
elektriske udstilling i Filadelfia. - Den schweizeriske nationaludstilling.
- Gasrør af papir. - Ved de i drift værende jernbaner. - En
Forsamling af delegerede. - Medens byggerørelsen. - Murstensprisen. - Et
nyt vandværk. - På Rheine-Emden banen. - Kompound-lokomotiver. -
Skjærpning af file. - Et meget tungt lokomotiv. - Selvvirkende
togmelder. - Telegrafering før og nu. - Receptkasse: Forskjellig
farvet lak for bliktøi. - Kit til forbinding af metaller med ikke
metalliske bestanddele. - PlancheXXI. - Patentbeskrivelser: Brænder
for gas eller lysolier af Alfred Nobel. - Grasmotorer af N. A. Otto.
(PI. XXI). -
Om bygningshåndværket.
Foredrag, holdt i «Den Norske Ingeniør- og Arkitektforening* af arkitekt Henr. Nissen.
At håndværket og særlig bygningshåndværket
for tiden ikke indtager nogen fremragende stilling
hos os, er visselig for denne forsamling en sørgelig
kjendsgjerning. Istedetfor at gå frem, går
håndværket år for år tilbage, og virkelig duelige
håndværkere blir mer og mer en sjeldenhed.
Undersøger man nærmere årsagen hertil, vil
man finde 3 faktorer, der trolig støtter og befordrer
dette beklagelige forhold: 1) mangelen på
tilstrækkelige læremidler og læreanstalter, eller vel
organiserede håndværkerskoler, 2) den altfor lette adgang
til at optræde og praktisere som håndværksmester,
eller vor mangelfulde håndværkslov og 3) det store
publikums ringe evne til at skjelne imellem det
virkeligt gode og slette arbeide.
Disse 3 faktorer står i intimt forhold til
hinanden, jaer for en stor del afhængige af hinanden;
thi i en tid som vor, hvor enhver kan
optræde og udøve hvilketsomhelst håndværk, er
det jo ganske menneskeligt, at der ræsoneres
således: hvorfor skal jeg anvende tid og penge på at
lære noget, som jeg dog ikke behøver for at nå
mit mål og opholde livet. På den anden side
påståes, at i den frie konkurrence vil den dygtige
håndværker altid seire, da publikum nok snart vil
indse fordelen ved at benytte ham. Dette vilde
også være tilfældet, såfremt man kunde forudsætte,
at det byggende publikum virkelig forstod at
bedømme en bygnings værdi efter det mer eller mindre
solide, håndværksmæssige arbeide. Dette er
imidlertid ikke tilfældet - og den frie konkurrence på
dette område leder derfor til enten - eller; enten må
den samvittighedsfulde håndværker, der forstår sit
fag og holder det i ære, lade fuskeren beholde
valpladsen, hvorved selvfølgelig både han og
håndværket lider, - eller han må, for at opholde livet,
optage konkurrencen, og skal dette lykkes ham, må
han fornægte sin bedre overbevisning. I dette
tilfælde lider håndværket og håndværkeren ikke mindre.
At råde bod på denne almindelige lidelsestilstand,
er nu først og fremst lovgivningens sag og beror
for en stor del på vore autoriteters uhildede blik
og offervillighed. Men så længe dette endnu ikke
er skeet, kan også rneget udrettes ad privat vei.
Jeg skal nu tillade mig at fremsætte en tanke, som
jeg har troet, muligens kunde bidrage til at hjælpe
noget på denne sørgelige tilstand - og måske lidt
efter lidt fortrænge fuskerne af faget.
Jeg deler håndværkerne i to klasser: de, som
har ofret tid og penge på sin uddannelse, og de,
som ikke har det; de, som virkelig forstår sit
håndværk, og de, som ikke forstår det; de, som har
agtelse for sit håndværk og holder "det i ære, og
de, som ikke gjøre det. Jeg vil nu, at de første
i sit håndværks interesse og af selvopholdelsesdrift
skal ved alle lovelige midler søge at fortrænge de
sidste.
Et middel er dette: Af vore nuværende
aner-kjendte og virkelig dygtige mestere slutter nogle
sig sammen og danner et forbund til beskyttelse af
håndværket og håndværkernes interesser. I dette
optages kun de håndværkere, der af samme
aner-kj endes for virkelige mestere i sit fag. Dette
forbund vil voxe, og det vil blive en magt. De første,
der gjør dette skridt, må selvfølgelig være
forberedte på at møde stærk modstand og at blive
misforståede; men jeg har den faste overbevisning at
der ikke vil hengå lang tid, før dette forbund vil
få tilslutning både blandt håndværkerne og publikum.
Det vil lidt efter lidt blive en æressag for de yngre
håndværkere at sørge således for sin uddannelse,
at de findes værdige til at optages i de anerkjendte
mesteres kreds; det vil senere af økonomiske grunde
blive dem en nødvendighed. Publikum, de
offentlige autoriteter som den private bygherre, vil ikke
i længden finde sig tjent med at benytte
håndværkere, der ikke af sine egne kolleger anerkjendes
som mestere i sit fag.
Hvilke fordringer, der bør stilles til
håndværkeren, for at kuftne optages i forbundet, og på
hvilken måde disse skal bevise sine kvalifikationer,
kan naturligvis blive gjenstand for nærmere drøftelse.
Min tanke er, at hertil måtte forlanges: at
vedkommende håndværker havde gjennemgået sine
læreår hos en dygtig mester, underkastet sig svende
prøve, i tilstrækkelig tid besøgt en fagskole -
sålænge vi må savne en sådan, den kongl. tegneskole*),
- og endelig bestået en af forbundet selv stillet
såvel praktisk som teoretisk mesterprøve.
De midler hvormed mesterkredsen skulde virke,
må dog ikke indskrænke sig til blot de moralske;
den må også optræde aktiv. En af dens første
handlinger må efter min tanke være at nægte del-
*) eller måske bedre en af de kommunale tekniske
aftenskoler. Red.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
