Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 35. 14de decbr. 1883 - Patentloven. Den Norske Ingeniør- og Arkitektforenings erklæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
TEKNISK UGEBLAD.
14de decbr. 1883
som bierhverv. I en sådan ordning er foreningen
tilbøielig til at savne den fornødne garanti for en
konsekvent gjennemført ledelse af kommissionens
forskjellige gjøremål. Nogen nærmere indgåen på dette
punkt, der nærmest henhører til den budgetmæssige
side af sagen, finder foreningen ufornøden. Man
skal her kun fremholde ønskeligheden af, at der
enten som medlem af komiteen eller i egenskab af
dens sekretær knyttes til samme en fast ansat,
teknisk uddannet mand, hvis aflønning sætter ham
istand til fuldt ud at ofre sig for dette gjøremål. ’
Valget af kommissionens formand formenes, navnlig \
når afgjørelsen af alle også tekniske spørgsmål hen- j
lægges under ham, at burde overlades kommissionen.
Den Polytekniske Forenings erklæring: j
Ligeoverfor de af den kongelige kommission j
givne oplysninger og navnlig efter «"Wiener- Kon- !
gressens* og flere sagkyndige forsamlingers
enstemmige udtalelser finder den Polytekniske Forening det j
ikke nødvendigt yderligere at anbefale
patentvæsenets snarlige ordning på en tilfredsstillende måde
også her i landet, og anser man dette såmeget mere j
påtrængende, som den nærværende ordning af alle J
er anerkjendt at være alt andet end tidsmæssig.
Foreningen finder det hellerikke tvivlsomt, at
patentvæsenets ordning bør bygges på de af
Wiener-Kongressen fastslåede grundsætninger. Det er i
disse på det tydeligste udtalt, at hvad det ved en
patentlov kommer an på, for at den skal opfylde dens
hovedøiemed - at opmuntre til at, gjøre
nyttige opfindelser til fremme af landets
industri i størst mulig udstrækning -. er:
1. At adgangen til at få patent og til at
vedligeholde dette gjøres så let og billig som mulig.
2. At beskyttelsen bliver så effektiv som mulig,
tiden at almenheden derved påføres ulemper,
der ikke fuldkommen opveies af den fordel,
der for denne opstår gjennem opfindelsernes
bekjendtgjørelse og senere overgang til
almindelig afbenyttelse.
Når foreningen derfor her skal fremsætte
nogle bemærkninger ved og delvis forslag til
forandringer i enkelte §§- af lovforslaget, så sker dette
under indtrykket af, at forannævnte krav i disse
tilfælde ved den kongelige kommissions forslag ikke
var skede fyldest i ønskelig udstrækning.
Dette gjælder nemlig følgende §§.
ad. § 1. Man forudsætter, at ordet «industri» her
tages i den videste betydning,
ad. § 2. Koncipisternes mening antages at blive
bedre udtrykt ved at §’ens 1ste sats bliver
sålydende:
En opfindelse ansees ikke som ny, når den
allerede forinden ansøgning om patent indgives
er bleven så almindelig bekjendt, at den af
andre kan bringes i udøvelse,
ad. § 10. Efter denne § og som følge af den fore-
slåede aflønningsmåde må man antage, at
patentkommissionens medlemmer i mere eller mindre
grad ville komme til at betragte deres
befat-ning med patentvæsenet som et bierhverv og
må det forudsættes, at selv formandsposten
ofte vil komme til at bytte indehaver.
Foreningen er af den mening, at en sådan ordning
vil vise sig uheldig, da den vil forvolde tab
af indvunden erfaring og derfor vil bidrage
til, at man ikke opnår den konsekvente
gjen-nemførelse af engang vedtagne principer, som
i høi grad vil styrke kommissionens autoritet,
foreningen tror derfor, at det vilde være
særdeles heldigt, om der kunde træffes en
ordning, hvorved idetmindste et af kommissionens
medlemmer blev såvidt fastknyttet til
institutionen, at han kunde forudsættes at ville ofre
sig fuldt for sin gjerning inden samme.
Det ligger i sagens natur, at dette medlem
bør være tekniker, da det ikke kan forudsættes,
at det juridiske medlem nogensinde kan komme
til at omfatte sit gjøremål inden
patentkommissionen med den interesse som en fagmand.
Ved siden heraf tror Foreningen derhos og
dette af lignende hensyn at burde anbefale,
at også formandsposten - i allefald som regel
- søges besat med en tekniker, idet det
juridiske element, der visselig ikke bør savnes
inden kommissionen, antagelig vil være stærkt
nok repræsenteret, når sekretærposten besættes
med en juridisk uddannet mand. Denne
ordning vil kunne gjennemføres uden væsentlig
forøget udgift på den måde, at det faste medlem,
som den der tænkes stadig at være tilstede i
patentkontoret for expeditionen af de løbende
forretninger, kan tildeles endel af formandens
og endel af sekretærens arbeide og løn, medens
resten af hans tid kan nyttiggjøres ved, at han
beskjæftiges med gjennemgåelse!* af såmange
specielle patentsager, som han kan overkomme.
Ved disse forskjellige gjøremål bør han kunne
påregne en årlig indtægt af mindst 4000 kr.
eller, dersom han tillige er formand 5000 kr.
Foreningen formener det at være den heldigste
ordning, at kommissionen selv vælger sin formand.
Da ordningen af denne sag for en meget
væsentlig del er af administrativ natur, skal
Foreningen ikke nærmere indlade sig på
detaljerne herved, men anbefale at § 10 gives en
redaktion, der ikke er til hinder for en i den
antydede retning gående ordning,
ad. § 17. Da en sådan bekjendtgjørelse, som den i
§ 17 påbundne efter de fleste landes
patentlovgivning vilde betage opfindelsen dens, for at
kunne patenteres, nødvendige nyhed, så vil
følgen heraf - for norske opfindere - være
den, at de måtte drage omsorg for, at alle an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
