Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 4. 25de januar 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 4.
TEKNISK UGEBLAD.
13
Indhold: Sulfit-træstof. - Trælastmarkedet. -
Foreningsefterretninger. - Tekniske meddelelser: Af
jernbanestatistiken. - Egte bygningsmaterialer. - Reisestipendier for teknikere. -
Fotografier af den store komet. - Lette motorer. -Fra Sverige: Den
svenske civilliste. - Budgettet. - Telegrafnettet. - Om den påtænkte
industriudstilling. - Upsala domkirke. - Trælastexporten har i 1883. -
Veivedligeholdets ordning. - Jernbaneværkstederne.
Sulfit-træstof.
Af A. Drewsen.
Det har i mange år været alle fagmænds mål,
at finde et stof, der er istand til at erstatte klude
ved papirfabrikationen. Mange patenter er blevet
tagne og mange forsøg gjorte, de fleste dog
forgjæves. Det var da sær i planteriget, man skulde søge
erstarningen. Det stof, der har vist sig mest
fordelagtigt er halm, og da især rughalm. Den lader
sig let opløse med natronlud under damptryk og
giver ved blegningen et særdeles hvidt produkt, der
dog har en del mangler, der hindrer dets
anvendelse, uden sammen med andre stoffer. Den
svinder jo rigtignok betydelig, ligetil 50 pct.,
men der hvor den findes i tilstrækkelig mængde, er
den ikke dyr.
For en del år tilbage begyndte man at behandle
træ på samme måde, nemlig ved kognning med
natronlud. Stoffet er særdeles smukt i færdig
tilstand men langtfra billigt, da der anvendes en
mængde soda, og det til dato kun er lykkedes at
tilbagevinde 60-70 pct. af denne ved Inddampning.
Ingen af disse stoffer har kunnet måle sig med den
mekaniske træmasse i prisbillighed, og denne har
derfor, uagtet af langt dårligere kvalitet, opnået en
udbredelse selv til felter, hvor den aldrig burde
være anvendt, f. ex. til bøger og andre tryksager,
der skal opbevares. I tidens løb oxyderer træstoffet,
og bladene smuldrer hen.
Det er først i de senere år, at det er
lykkedes at fremstille et produkt, der med styrke og et
smukt udseende forener prisbillighed. Det er den
såkaldte «sulfit-træmasse». Det er utvivlsomt, at den
vil komme til at spille en rolle for Norge, især når
endel af de tekniske vanskeligheder, der altid findes
ved et sådant foretagende, der endnu er i sin
barndom, er overvundene. Norge eier nemlig selv de
3de vigtigste faktorer til fremstilling af sulfitstof,
nemlig træ, svovelkis og kalk.
Træ består jo som bekjendt af fine fibre, der
er inderlig forenede ved mkrusterende bestanddele.
Når man koger træet, kan man vei få det
løsere, såat det lettere lader sig forarbeide til
mekanisk træmasse; men det er allerede
sandsynligvis temmelig oxyderet af de ved kogningen
dannede syrer, hvilket kan sees af den brune farve.
Forhøier man varmegraden ved et større damptryk,
angriber disse syrer de egentlige træfibre. Det
gjælder da at have et stof, der kan virke
reducerende på syrerne, og det har man i de svovelsyrlige
j alkalier. Disse synes ikke alene at reducere den
j forhåndværende syre. men også at indgå
forbindelser med fiberne, der beskytter disse for videre
ødelæggelser, medens på samme tid svovelsyrlingen
j virker blegende ved at sønderdele eller forandre de
forhåndværende farvestoffer.
Tankegangen i fremgangsmåden er allerede af
ældre dato, men er dog først i de senere år bragt
til virkeliggjørelse. Der hersker adskillig strid om,
hvem der egentlig har æren af at være skaberen af
sulfitindustrien. I Europa er det utvivlsomt, at
svenskerne var de første, der havde fabriker, hvor
denne fremgangsmåde dreves i stor stil. Ved
Korn-dal, i nærheden af Goteborg, har hr. Franke allerede
i en del år fremstillet træmasse ved hjælp af
svovel-syrlig kalk, ligesom hr. Ekmann i Bergvik, i
nærheden af Stockholm, også i en række af år har
fremstillet sulfitstof ved hjælp af svovelsyrlig
mag-nesia. Tyskerne tilskriver Prof. Mitscherlich æren
for opfindelsen. Den bedste målestok angiver vel
datoen på de forskjellige patentskrifter, og af dem
kan man se, at Amerikanerne har været de første,
der har løst problemet. År 1866 har nemlig
Amerikaneren Tilghman søgt og fået patent på en
fremgangsmåde, der i ordlyden stemmer ganske overens
med prof, Mitscherlich’s. Denne sidste har søgt
patent 1874, Franke og Ekmann samme år.
Som omtalt, er det de svovelsyrlige, eller rettere
sagt de dobbeltsvovelsyrlige alkalier, der spiller
hovedrollen ved udvindingen af cellulosen. De
dobbeltsvovelsyrlige salte kan betragtes som enkelt
svovelsyrlige i svovelsyrling opløste forbindelser.
Svovelsyrlingen fremstilles på forskjellige måder,
ved fri forbrænding af Svovel, ved røstning af svo
velkis eller ved forbrænding af den Laming’ske masse,
efterat denne har været benyttet ved gasverkerne.
Den reneste svovelsyrling erholdes ved forbrænding
af Svovel; den af svovelkis fremstillede indeholder
dampformig svovelsyre og arsensyre.
Svovelsyrling alene kan nok bruges til at
opløse træet, men den lader sig vanskelig holde i
forråd, og giver træet en rødlig farve. Ved
svovel-syrlingens forbindelse med en base, såsom kalk,
magnesia eller natron, bliver denne lettere at have
i forråd, og den forflygtiges ikke så let.
Dobbeltsvovelsyrlig kalk fremstilles ved at lede
svovelsyrling over kalkstene således, som de kommer
fra kalkbruddene. Da svovelsyrlingen må uddrive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
