Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 4. 25de januar 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
TEKNISK UGEBLAD.
25de januar 1884
kulsyren af kalkstenene, førend den kan forbinde sig
med kalken, må man arrangere kalkstenen i lag
over hinanden. Dette sker i tårne fra 20-40 m.
høide, b3^ggede af sten eller træ, og af delte i kamre,
det ene over det andet. Væggene i disse er beklædt
med blyplader, og der findes ofte endnu en
klædning af bord eller et lag ildfast sten udenpå blyet.
Gulv og loft består af lister, overklædte med
blyplader, og der er et lidet mellemrum mellem listerne.
Øverst oppe i tårnet er en vandbeholder, hvorfra
vandet i fine stråler risler nedover kalkstenen. På
samme tid drives svovelsyiiingen ind nedenfra,
forbinder sig med kalken og skylles bort af vandet.
På bunden af tårnet er en beholder, ligeledes
udforet med bly, hvor opløsningen opsamles og
opbevares eller føres over til andre beholdere. Da
svo-velsyrlingen indeholder en del svovelsyre i
dampform, vil denne med kalken danne svovelsur
kalk, som er vanskelig opløselig i vand. Stenene
må derfor vaskes en gang imellem, forat
svovel-syrlingen atter kan komme til at virke. Man bør
derfor have 2 tårne forat undgå afbrydelse i
fabrikationen. Brændt kalk kan også anvendes i tårnet,
og dette vil da kunne have en meget ringere høide,
men der er på den anden side den vanskelighed
derved, at kalken vil lædske sig og tiltage så meget
i volumen, at adgangen for svovelsyrlingen vil blive
stoppet. Den svovelsyrlige kalk kan også
fremstilles uden tårn, ved at drive svovelsyrlingen
gjennem en beholder (forsynet med et røreværk) med
kalkmelk.
Dobbeltsvovelsyrlig magnesia fremstilles på
samme måde som dobbeltsvovelsyrlig kalk. Man
anvender istedetfor kalksten brændt magnesia, og da
kulsyren er uddreven ved brænding, behøver tårnet
ikke at være høiere end 6-8 m. Da svovelsur
magnesia er betydelig lettere opløselig i vand end
svovelsur kalk, så vil det nedrislende vand holde
stenene meget renere for det lag af svovelsur
mang-sia, der efterhånden vil danne sig, hvilket vil have
den store fordel, at fabrikationen ikke behøver at
afbrydes så ofte for at rengjøre stenene. -
Dobbet-svovelsyrlig natron kan fremstilles direkte. Man
fylder tårnet med koks, mursten eller et andet
neutralt stof og erstatter vandet med en opløsning af
soda. Så simpel denne fremgangsmåde synes at
være, har det dog i praxis, af billighedshensyn, vist
sig fordelagtigere at fremstille dobbeltsyriig kalk,
(på den i det foregående omtalte måde) og bagefter
spalte denne med svovelsur natron (glanbersalt).
Herved opstår løslig dobbeltsvovelsyrlig natron, der
øses af, samt uløselig svovelsur kalk, der endnu
indeholder en del svovelsyrlig natron, og kan som følge
deraf anvendes i papirfabrikationen som antiklor
eller fy] stof.
Træet, der skal koges, renses for bark og
kvistene udbores, hvorpå det opkløves i små stykker.
Ved en fabrik i Sverrige er man så omhyggelig, at
træet kløves op i bord, og hver enkelt kvist
udbores. Dette må dog fordyre rensningen betydelig,
ligesom en ikke liden del af træet går bort som
sagflis. Træet kommer derpå i kjedlen, de
dobbelt-svovelsyrlige salte tilsættes, dampen slippes på, og
kjedlen koger sin bestemte Tid. Prof. Mitscherlich
anfører i sit patentskrift, at massen skal koges over
8 timer, ligesom at varmegraden skal være over
180°. Dette sidste må vel antages at være en
tryk-feil; 180° svarer til et tryk af 10 atm. pr. Q", 108°
derimod til 1,5 atm.
4-5 atm. er vel det almindelige tryk, der
bruges. Konstruktionen af kjedlen må siges at være
den del af problemet der er dårligst løst. Da de
dobbeltsvovelsyrlige salte angriber jern i høi grad,
har man været nødt til at beklæde kjedlen med et
metal, der ikke lader sig angribe. Som bedst dertil
egnet har blyet vist sig; det lider dog i længden
betydelig derved, at jern og bly udvider sig ulige
ved opvarmning. I Tyskland bruges meget store
kjedler af ca. 10 m. længde og 3 m. diameter,
bestående af 3/±"-l" jernplader. Kjedlen er først
udforet med ildfast sten muret med cement, hvorpå
kommer et belæg af 3" blydlade. I Sverige bruges
ikke svære blyplader, ligesom kjedlerne i
almindelighed er mindre. Blypladerne loddes sammen og
klemmes ind til kjedlen ved hjælp af metalringe,
hvis diameter kan gjøres større ved inddrivning af
kiler. Forat undersøge om blyklædningen er itu,
har hr. Franke anvendt en meget sindrig metode.
Over hele kjedlen er nemlig med bestemte
mellemrum boret ganske fine huller i jernet. Er der nu
hul på klædningen vil der uuder kogningen trænge
en fin stråle ud gjennem det nærmeste hul,
opsynsmanden kan strax lugte det og afmærke stedet,
som da bliver udbedret, når kjedlen er tømt. Franke
bruger roterende kjedler medens Mitscherlich har
stillestående.
Når massen er kogt, behøver luden kun at
vaskes ud, forat stoffet kan bruges til fremstilling
af papir. Det er dog kun til de simplere sorter,
såsom aviser og konceptpapir, at det kan bruges i
denne tilstand, da den har en grå farve. Forat
kunne anvendes til finere papirsorter må det bleges
med klor, og stoffet vil på grund af den påfølgende
udvaskning miste en del i vegt. Ved kogningen
har der nemlig dannet sig en del gibs, der har
fæstet sig på trevlerne, men som løsner sig og
vaskes bort.
Man kan ikke regne at gjenvinde mere end
60 pct. af træet ved denne kogningsmetode, og det
enda kun af det ublegede stof; skal det bleges,
synker udbyttet til ca. 40 pct. Papir af denne træmasse
er lige så stærk som kludepapir, men kan dog ikke
opnå samme smukke udseende, ligesom det er meget
gjennemsigtigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
